(1)

Den Russiske Føderations ulovlige omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 afslørede de dramatiske markeds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af den eksisterende afhængighed af russisk naturgas. I Versailleserklæringen af 11. marts 2022 blev stats- og regeringscheferne derfor enige om gradvis at mindske og i sidste ende helt fjerne afhængigheden af russisk energi. I sin REPowerEU-meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« og i sin meddelelse af 18. maj 2022 om REPowerEU-planen foreslog Kommissionen konkrete foranstaltninger til på en sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig måde at foretage en fuld diversificering væk fra import af russisk energi. Siden da er der gjort betydelige fremskridt med at diversificere gasforsyningerne væk fra Den Russiske Føderation. Da de resterende mængder russisk naturgas, der strømmer ind i Unionen, stadig er betydelige, meddelte Kommissionen i sin meddelelse af 6. maj 2025 om køreplanen for at bringe importen af russisk energi til ophør (REPowerEU-køreplan), at der ville blive fremlagt et lovgivningsforslag med henblik på helt at udfase importen af russisk gas og forbedre den eksisterende ramme for adressering af energiafhængigheden. For at sikre Unionens energisikkerhed og -modstandsdygtighed er der et akut og strategisk behov for at adressere alle de resterende energiafhængigheder, der er nævnt i REPowerEU-køreplanen, i sin helhed.

(2)

Flere eksempler på uanmeldte og uberettigede forsyningsreduktioner og -afbrydelser allerede inden den omfattende invasion af Ukraine såvel som Den Russiske Føderations efterfølgende brug af energi som våben viser, at Den Russiske Føderation systematisk har udnyttet den eksisterende afhængighed af russiske gasforsyninger som et politisk våben til at skade Unionens økonomi. Dette har haft alvorlige negative konsekvenser for medlemsstaterne og Unionens økonomiske sikkerhed, for det indre markeds stabilitet, for Unionens forbrugere og for konkurrenceevnen generelt. Unionen kan derfor ikke længere betragte Den Russiske Føderation og dens energiselskaber som pålidelige energihandelspartnere.

(3)

I januar 2006 indstillede Den Russiske Føderation midt i en periode med koldt vejr sine naturgasforsyninger til en række lande i Sydøst- og Centraleuropa, hvilket pressede priserne op og forvoldte eller truede med at forvolde borgerne skade. Den 6. januar 2009 indstillede Den Russiske Føderation på ny gas i transit gennem Ukraine, hvilket berørte 18 medlemsstater, navnlig dem i Central- og Østeuropa. Denne forsyningsafbrydelse førte til alvorlige forstyrrelser på gasmarkederne i regionen og i hele Unionen. Enkelte medlemsstater havde ingen naturgasstrømme i næsten 14 dage, hvilket tvang dem til at lukke for varmen på skoler og fabrikker i længere tid, således at de måtte erklære undtagelsestilstand. Den Russiske Føderation foretog i 2014 en invasion og ulovlig annektering af Krim, beslaglagde ukrainske gasproduktionsaktiver på Krim og reducerede gasforsyningerne til flere medlemsstater, som havde meddelt, at de ville forsyne Ukraine med gas, hvilket igen førte til markedsforstyrrelser og prisstigninger og skadede den økonomiske sikkerhed. Den Russiske Føderations statskontrollerede monopoleksportør Gazprom var fra Kommissionens side genstand for flere undersøgelser om mulig overtrædelse af Unionens konkurrenceregler og har efterfølgende ændret sin adfærd på markedet for at imødekomme Kommissionens konkurrencemæssige betænkeligheder. I flere tilfælde vedrørte de pågældende konkurrencemæssige betænkeligheder de såkaldte »territoriale begrænsninger« i Gazproms gasforsyningskontrakter, der forbød videresalg af gas uden for bestemmelseslandet, samt beviser for, at Gazprom var involveret i illoyal priskonkurrence og gjorde energiforsyninger afhængige af politiske koncessioner, såsom deltagelse i russiske rørledningsprojekter eller erhvervelse af kontrol over Unionens energiaktiver.

(4)

Den Russiske Føderations uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, som har stået på siden februar 2022, og den efterfølgende brug af reduktioner i gasforsyningen som våben kombineret med manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater med en åbenlys risiko for direkte og alvorlig indvirkning på EU-gasmarkedets funktion, Unionens økonomi og dens væsentlige sikkerhedsinteresser samt risiko for direkte skade på unionsborgerne, eftersom afbrydelser af energiforsyningen kan skade borgernes sundhed eller liv. Der er beviser på, at det statskontrollerede selskab Gazprom bevidst har manipuleret Unionens energimarkeder for at presse energipriserne op. Store underjordiske lagre i Unionen, der kontrolleres af Gazprom, forblev på et hidtil uset lavt niveau, og russiske virksomheder reducerede salget på Unionens gasbørser og indstillede helt brugen af deres egen salgsplatform før invasionen, hvilket påvirkede kortfristede markeder og forværrede den allerede stramme forsyningssituation efter Den Russiske Føderations ulovlige invasion af Ukraine. I marts 2022 standsede eller reducerede Den Russiske Føderation systematisk naturgasforsyningerne til medlemsstaterne, hvilket førte til betydelige forstyrrelser på Unionens gasmarked. Dette påvirkede navnlig forsyningerne til Unionen via Yamal-rørledningen, forsyningerne til Finland samt Nord Stream 1-rørledningen, hvor Gazprom først reducerede strømmene og til sidst helt lukkede for forsyningerne via rørledningen.

(5)

Den Russiske Føderations brug af gasforsyning som våben og markedsmanipulation gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene førte til en pludselig og kraftig stigning i energipriserne i Unionen, hvilket forårsagede hidtil uset prisniveauer i 2022, der var op til otte gange højere end gennemsnittet i de foregående år. Det deraf følgende behov for at finde alternative gasforsyningskilder, ændre forsyningsruter, fylde lagrene til vinteren og finde løsninger på flaskehalsproblemer i Unionens gasinfrastruktur bidrog yderligere til store prisudsving og hidtil usete prisstigninger i 2022.

(6)

De usædvanlig høje gaspriser resulterede i høje elpriser og prisstigninger på andre energiprodukter, hvilket førte til vedvarende høj inflation. En dyb økonomisk krise med negative vækstrater i mange medlemsstater forårsaget af de høje energipriser og udsving bragte Unionens økonomi i fare, underminerede forbrugernes købekraft og øgede produktionsomkostningerne, hvilket førte til risici med hensyn til social samhørighed og stabilitet og endog med hensyn til menneskers liv eller sundhed. Forsyningsafbrydelserne førte også til meget alvorlige problemer med hensyn til energiforsyningssikkerheden i Unionen og tvang 11 medlemsstater til at erklære et energikriseniveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (3). Ved at udnytte Unionens afhængighed under krisen gjorde Den Russiske Føderations manipulation af markedet det muligt for landet at opnå rekordhøje fortjenester fra den resterende energihandel med Europa, idet indtægterne fra gasimporten stadig beløb sig til 15 milliarder EUR i 2024. Disse indtægter kunne anvendes til at finansiere yderligere økonomiske angreb på Unionen, hvilket underminerer den økonomiske sikkerhed. De kunne også anvendes til at finansiere angrebskrigen mod Ukraine, hvilket udgør en alvorlig trussel mod den politiske og økonomiske stabilitet i Europa.

(7)

Den nylige krise har vist, at tillidsprægede handelsforbindelser med partnere, der leverer energiprodukter, er afgørende for at bevare markedsstabiliteten og beskytte menneskers liv og sundhed samt Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, navnlig fordi Unionen i vid udstrækning er afhængig af energiimport fra tredjelande. At opretholde energiforsyningen fra Den Russiske Føderation vil udsætte Unionen for fortsatte økonomiske og sikkerhedsmæssige risici; det vil derfor mindske energiforsyningssikkerheden snarere end øge den. Selv afhængighed af mindre importmængder af russisk gas kan, hvis Den Russiske Føderation udnytter denne afhængighed, i væsentlig grad forvride prisdynamikken, også selv om det kun er midlertidigt, og forstyrre energimarkederne, navnlig i de regioner, der stadig er stærkt afhængige af import fra Den Russiske Føderation. I betragtning af det vedvarende og konsekvente mønster med markedsmanipulation og forsyningsafbrydelser og det forhold, at Den Russiske Føderations regering konsekvent har brugt gashandel som et våben til at nå politiske mål i stedet for handelsmål, er det hensigtsmæssigt at træffe juridisk bindende foranstaltninger til eliminering af alle Unionens resterende sårbarheder som følge af afhængigheden af naturgasimport fra Den Russiske Føderation, både via rørledninger (»rørledningsgas«) og flydende naturgas (LNG).

(8)

De restriktioner på internationale transaktioner, der er fastsat i denne forordning, er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil på andre områder som krævet af artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Forbindelserne mellem Unionen og Den Russiske Føderation er kraftigt forværret i de seneste år og navnlig siden 2022. Denne forværring af forbindelserne skyldes Den Russiske Føderations åbenlyse tilsidesættelse af folkeretten og navnlig dens uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine. Siden juli 2014 har Unionen som reaktion på Den Russiske Føderations handlinger over for Ukraine gradvis indført restriktive foranstaltninger for handelen med Den Russiske Føderation. I medfør af de undtagelser, der gælder i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, særlig artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (sikkerhedsundtagelser) og tilsvarende undtagelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den Russiske Føderation, har Unionen mulighed for ikke at indrømme varer, der importeres fra Den Russiske Føderation, de fordele, der indrømmes samme varer importeret fra andre lande (mestbegunstigelsesbehandling). Unionen er derfor ikke forhindret i at indføre forbud mod eller restriktioner på import af varer fra Den Russiske Føderation, hvis Unionen finder, at sådanne foranstaltninger, der træffes i en tid, hvor de internationale forbindelser mellem Unionen og Den Russiske Føderation er præget af den aktuelle krise, er nødvendige for at beskytte Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.

(9)

For at styrke og opretholde energisikkerheden i Unionen er det afgørende at diversificere LNG-importen. For at undgå risikoen for, at langsigtede reservationer af LNG-terminalkapacitet, der indehaves af russiske virksomheder, anvendes til at hindre import fra alternative kilder gennem kapacitetshamstring såsom praksis med at reservere flydendegørelses- eller lagerkapacitet uden faktisk at gøre brug heraf eller med det formål at forhindre konkurrenter i at benytte infrastrukturen, skal de regulerende myndigheder og konkurrencemyndighederne gøre fuld brug af de solide retlige instrumenter, der er til rådighed i henhold til EU-energi- og konkurrenceretten og national energi- og konkurrenceret, hvor det er hensigtsmæssigt. Hvor toldmyndighederne konstaterer sikkerhedsrisici, som følger af russisk gas, inden den føres ind i Unionens toldområde, bør de anvende bestemmelserne om risikoforvaltning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (»EU-toldkodeksen«) (4) for at undgå sådanne risici.

(10)

Kommissionen har nøje vurderet indvirkningen på Unionen og dens medlemsstater af et eventuelt forbud mod naturgasimport fra Den Russiske Føderation. Faktisk er det forberedende arbejde og flere detaljerede analyser af konsekvenserne af en fuldstændig udfasning af russisk gas blevet gennemført og offentliggjort siden 2022, og Kommissionen har også kunnet trække på en lang række høringer af interessenter, eksterne eksperter og agenturer og undersøgelser af virkningerne af udfasningen af russisk gas. Kommissionens analyse viste, at en udfasning af importen af russisk naturgas, hvis den foretages på en trinvis, koordineret og velforberedt måde og i en ånd af solidaritet, sandsynligvis vil have begrænset indvirkning på energipriserne i Unionen, og at den vil forbedre og ikke skade Unionens energiforsyningssikkerhed på grund af en upålidelig handelspartners udtræden af Unionens markeder. Som anført i REPowerEU-køreplanen har gennemførelsen af REPowerEU-planen allerede mindsket Unionens afhængighed af forsyninger fra Den Russiske Føderation, f.eks. ved at indføre foranstaltninger til at reducere gasefterspørgslen eller fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder samt aktivt støtte diversificeringen af energiforsyningen og styrke Unionens forhandlingsposition gennem fælles indkøb af gas. Konsekvensanalysen viste også, at forudgående koordinering af diversificeringspolitikker kan forhindre skadelige virkninger for priserne og forsyningerne.

(11)

Denne forordning er fuldt ud foreneligt med Unionens strategi om at mindske sin afhængighed af import af fossilt brændstof ved at øge dekarboniseringen og hurtigt udvide produktionen af ren energi i Unionen. Som anført i REPowerEU-køreplanen har gennemførelsen af REPowerEU-planen allerede resulteret i en betydelig reduktion på mere end 60 milliarder m3 årligt i gasimport i perioden 2022-2024, hvilket har gjort det muligt for Unionen at mindske dens afhængighed af forsyninger fra Den Russiske Føderation. En yderligere mindskelse af afhængigheden vil kunne opnås ved hjælp af foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas, forøgelse af energieffektiviteten eller fremskyndelse af den grønne omstilling ved at sætte skub i udbredelsen af vind- og solproduktionskapaciteten, hvilket i væsentlig grad vil øge andelen af vedvarende energi i energimikset, samt gennem aktiv støtte til diversificeringen af energiforsyningen og en forbedring af Unionens forhandlingsposition gennem fælles indkøb af gas. Desuden forventes den fulde gennemførelse af energiomstillingen, den nylige handlingsplan for energi til overkommelige priser og andre foranstaltninger, navnlig investeringer i produktionen af kulstoffattige alternativer til energiintensive produkter såsom gødning, at erstatte op til 100 milliarder m3 naturgas senest i 2030. Denne kombinerede indsats vil styrke Unionens modstandsdygtighed, konkurrenceevne og åbne strategiske autonomi, støtte europæiske industrier, SMV'er og borgere og lette udfasningen af gasimporten fra Den Russiske Føderation.

(12)

I overensstemmelse med Versailleserklæringen og REPowerEU-meddelelsen har et stort antal gasimportører allerede indstillet eller i væsentlig grad reduceret deres gasforsyninger fra Den Russiske Føderation. Som anført i konsekvensanalysen kan de resterende gasmængder i henhold til eksisterende forsyningskontrakter udfases uden betydelige økonomiske konsekvenser eller risici for forsyningssikkerheden, fordi der findes tilstrækkelig mange alternative leverandører på verdensmarkedet for gas, et velsammenkoblet EU-gasmarked og en dækkende importinfrastruktur. Det er nødvendigt, at de dertil knyttede foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens nuværende energiramme.

(13)

I nogle tilfælde transporterer LNG-ladninger gas, der er produceret i forskellige lande og blandet sammen. Forbuddet mod naturgasimporten fra Den Russiske Føderation bør derfor også gælde for de mængder gas i sådanne ladninger, der er produceret i Den Russiske Føderation. Hvis importørerne utvetydigt kan dokumentere de relevante andele af LNG, der er produceret uden for Den Russiske Føderation, bør det være muligt at importere de ikkerussiske LNG-mængder, der er indeholdt i en LNG-ladning.

(14)

Kortfristede forsyningskontrakter vedrører mindre mængder end de store langfristede forsyningskontrakter, som importørerne har med de russiske virksomheder, og eksisterende kortfristede forsyningskontrakter vil under alle omstændigheder være tæt på at udløbe, når denne forordning træder i kraft. Risikoen for den økonomiske sikkerhed som følge af eksisterende kortfristede forsyningskontrakter synes derfor at være lav. Det er derfor hensigtsmæssigt at undtage de eksisterende kortfristede forsyningskontrakter fra den øjeblikkelige anvendelse af importforbuddet, hvilket giver mulighed for en overgangsperiode indtil den 25. april 2026 for import af LNG, idet der tages hensyn til artikel 3ra i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (5), og indtil den 17. juni 2026 for rørledningsgas.

(15)

Importører, der har indgået langfristede forsyningskontrakter, vil sandsynligvis have brug for mere tid til at finde alternative forsyningsruter og -kilder end importører, der har indgået kortfristede kontrakter, da langfristede forsyningskontrakter normalt vedrører betydelig større mængder over tid end kortfristede forsyningskontrakter. Der bør derfor indføres en overgangsperiode vedrørende forbuddet mod gasimport for eksisterende langsigtede forsyningskontrakter for at give importører, der har indgået langfristede forsyningskontrakter, tilstrækkelig tid til at diversificere deres forsyninger på en velordnet måde. Mens LNG kan erhverves globalt, og LNG-kunder normalt ikke møder fysiske hindringer, når de skifter til alternative LNG-leverandører på verdensmarkedet, kan diversificeringen for rørledningsgaskunder, navnlig i lande uden LNG-infrastruktur, være mere kompleks. Gasforsyninger inden for rammerne af eksisterende langfristede rørledningsforsyningskontrakter bør derfor indrømmes en længere overgangsperiode.

(16)

Specifikke situationer har fundet sted, hvor et land, der i øjeblikket stadig forsynes med russisk rørledningsgas inden for rammerne af eksisterende langfristede forsyningskontrakter, er særlig berørt af de seneste ændringer af forsyningsruterne fra Den Russiske Føderation, der fjerner muligheden for at importere gas gennem disse forsyningsruter, på grund af begrænsede eller ingen alternative ruter for transport af den gas, som det har indgået kontrakt om. For at afhjælpe situationen sikrer leverandører fra andre medlemsstater i øjeblikket forsyningen af rørledningsgas i henhold til kortfristede forsyningskontrakter med leverandører fra Den Russiske Føderation via ikkeoverbelastede sammenkoblingspunkter. På grund af denne meget specifikke situation og for at give dem tilstrækkelig tid til at finde nye leverandører bør en længere overgangsperiode også finde anvendelse for disse kortfristede forsyningskontrakter med leverandører fra Den Russiske Føderation, der anvendes til at forsyne indlandsstater, som er berørt af ændringerne af forsyningsruterne for russisk gas.

(17)

Selv om det forekommer berettiget at undtage eksisterende »tilbageværende« forsyningskontrakter fra den øjeblikkelige anvendelse af forbuddet mod import af russisk gas, er det ikke alle kontrakter, der er indgået før denne forordnings ikrafttræden, som bør være omfattet af en sådan midlertidig undtagelse. En midlertidig undtagelse for alle eksisterende forsyningskontrakter fra forbuddet kunne nemlig have udgjort et incitament for Russiske leverandører til at bruge tiden mellem offentliggørelsen af Kommissionens forslag til denne forordning og forbuddets ikrafttræden til at øge de nuværende forsyninger ved at indgå nye kontrakter eller øge mængderne ved at ændre eksisterende forsyningskontrakter eller anvende fleksibilitet i henhold til sådanne kontrakter. For at sikre at importen fra Den Russiske Føderation som følge af forbuddet falder i stedet for at stige, bør denne forordning ikke belønne virksomheder for at have indgået nye kontrakter om import af russisk gas i tiden mellem offentliggørelsen af Kommissionens forslag til denne forordning og forbuddets ikrafttræden ved også at indrømme dem en overgangsperiode. Stats- og regeringscheferne gav nemlig allerede i marts 2022 tilsagn om at udfase forsyningerne af russisk gas, og Kommissionen byggede videre på dette tilsagn ved at foreslå REPowerEU-strategien, REPowerEU-planen og REPowerEU-køreplanen. Senest fra offentliggørelsen af forslaget til denne forordning var det ikke længere hensigtsmæssigt at betragte kontrakter, der var indgået efter denne dato, som »tilbageværende« kontrakter. Kontrakter indgået efter den 17. juni 2025 bør derfor ikke være omfattet af de ekstraordinære overgangsbestemmelser for eksisterende kort- og langfristede forsyningskontrakter.

(18)

For at undgå, at de importmængder, der er fastsat i eksisterende forsyningskontrakter, øges, bør ændringer af eksisterende forsyningskontrakter betragtes som nye kontrakter med henblik på denne forordning, og det bør ikke være muligt at anvende overgangsperioden til at øge importmængderne ved at anvende kontraktmæssig fleksibilitet. Der bør fastsættes undtagelser for visse tilfælde af nødvendige ændringer af eksisterende forsyningskontrakter, forudsat at de ikke øger de kontraherede mængder eller leveringstidspunktet. Prisudsving som følge af prisindeksering, der allerede er fastsat i eksisterende forsyningskontrakter, udgør ikke en ændring af eksisterende forsyningskontrakter.

(19)

Ved denne forordning indføres der et klart retligt forbud mod import af russisk naturgas, idet den udgør en selvstændig EU-retsakt, som ligger uden for gasimportørernes kontrol og gør naturgasimport fra Den Russiske Føderation ulovlig, med direkte retsvirkning og uden skønsmæssige beføjelser for medlemsstaterne for så vidt angår dens anvendelse.

(20)

I modsætning til andre varer er naturgas en homogen råvare, der handles i store mængder og ofte videresælges flere gange mellem forhandlere på engrosniveau. Under hensyntagen til den særlige kompleksitet i forbindelse med sporing af naturgassens oprindelse og i betragtning af, at russiske leverandører kunne forsøge at omgå denne forordning, f.eks. ved salg via mellemmænd, omladning eller transport gennem andre lande, bør der i denne forordning fastsættes en effektiv ramme til at undgå omgåelse af forbuddet. De relevante myndigheder bør derfor have mulighed for at træffe de nødvendige tiltag til at konstatere, hvorvidt naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation føres ind i Unionens toldområde ved hjælp af ordninger, der er oprettet for at omgå denne forordning. Ved afgørelsen af, hvorvidt naturgas overgår til fri omsætning i Unionen, bør toldmyndighederne ikke kun basere sig på oplysningerne i toldangivelsen, men bør på grundlag af andre relevante oplysninger have mulighed for, hvis de finder det relevant, at vurdere, hvorvidt en vare, der føres ind i Unionen, faktisk er bestemt til at overgå til fri omsætning. Denne forordning bør også kræve, at produktionslandet og forsyningskæden for naturgas, der importeres til Unionen, fastslås.

(21)

Importører af naturgas bør være forpligtet til at give myndighederne alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå produktionslandet for naturgas, der importeres til Unionen, og afgøre, hvorvidt den importerede gas er omfattet af det generelle forbud eller en af undtagelserne dertil. Begrebet »oprindelse« i Unionens toldret giver måske ikke altid mulighed for at fastslå produktionslandet for den importerede gas, f.eks. hvis gassen er blevet forarbejdet (f.eks. gjort flydende eller genforgasset), efter at den har forladt Den Russiske Føderation. Denne forordning bør derfor også omfatte tilfælde, hvor »oprindelseslandet« i henhold til Unionens toldret adskiller sig fra produktionslandet for gassen, og indeholde bestemmelser om en mekanisme til kontrol af, om naturgassen blev udvundet eller gjort flydende i Den Russiske Føderation. Al gas, der inden importen til Unionen er blevet eksporteret fra Den Russiske Føderation, enten via direkte eksport fra Rusland til Unionen eller via indirekte eksport gennem et tredjeland, bør, undtagen i tilfælde af transit, være omfattet af forbuddet.

(22)

På grund af de særlige egenskaber ved rørledningsgas og LNG og for at muliggøre en gnidningsløs kontrolproces i produktionslandet og med hensyn til betingelserne for eventuelle midlertidige undtagelser, inden gassen føres ind i Unionens toldområde, bør der indføres en procedure for forudgående tilladelse. Import bør afvises, hvis der ikke foreligger en tilladelse. De tilladelsesudstedende myndigheder og, hvor det er relevant, toldmyndighederne bør på forhånd underrettes om den påtænkte import til Unionen, og de bør forelægges de oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere produktionslandet og fastslå, hvorvidt betingelserne for en midlertidig undtagelse i henhold til denne forordning er opfyldt. Selv om de tilladelsesudstedende myndigheder bør bestræbe sig på at udstede en tilladelse i perioden mellem importørens indsendelse af oplysninger og den planlagte indførsel til Unionens toldområde for at lette importen af gas til Unionen, bør de også kunne træffe afgørelse på et senere tidspunkt, navnlig hvor der er tvivl om de fremlagte oplysninger. Den forudgående tilladelse bør ikke berøre toldmyndighedernes eksisterende håndhævelsesbeføjelser. Import af naturgas fra gasproducerende lande bør fritages fra denne forpligtelse, hvis Unionen tidligere har importeret betydelige mængder fra disse lande, og hvis disse lande enten har vist, at de ikke ønsker at støtte den russiske gassektor gennem et forbud mod import af russisk gas eller restriktive foranstaltninger rettet mod russisk gasinfrastruktur, russiske gasselskaber eller personer, der administrerer sådanne selskaber, eller hvis disse lande ikke råder over den nødvendige infrastruktur til at importere naturgas via rørledninger eller LNG. Kommissionen bør opstille en liste over sådanne lande og ajourføre den.

(23)

De tilladelsesudstedende myndigheder og, hvor det er relevant, toldmyndighederne bør kunne anmode om alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere lovligheden af importen. De bør også kunne basere sig på oplysninger fra andre kilder. Da de kontraktmæssige betingelser for fastlæggelse af de elementer, der er relevante for vurderingen, ofte er komplekse, bør myndighederne have beføjelse til at anmode importørerne om detaljerede kontraktoplysninger, herunder hele forsyningskontrakter, hvor dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre kontraktbestemmelser. Denne forordning bør indeholde regler, der sikrer en effektiv beskyttelse af de berørte virksomheders forretningshemmeligheder.

(24)

De tilladelsesudstedende myndigheder og toldmyndighederne bør ved udøvelsen af deres beføjelser fokusere håndhævelsen på sammenkoblingspunkter, LNG-faciliteter eller transitrørledninger, hvor risikoen for omgåelse er høj. Der er med henblik på omgåelse af de restriktive foranstaltninger konstateret en praksis med at anvende såkaldte »skyggeflåder« inden for olietransport, og det kunne også udgøre en risiko for import af LNG og dermed underminere denne forordnings mål. Myndighederne bør i tæt samarbejde med hinanden, hvor det er nødvendigt, tilpasse deres håndhævelsesprioriteter for at imødegå potentiel omgåelsespraksis, der er konstateret under gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør også løbende overvåge de strømme af russisk naturgas, der passerer i transit gennem tredjelande.

(25)

Nogle dele af den russiske gastransmissionsinfrastruktur er direkte forbundet med Unionen, og nogle transitrørledninger, der forbinder Den Russiske Føderation med Unionen, løber gennem tredjelande uden i øjeblikket at have nogen indfødningspunkter mellem Den Russiske Føderation og Unionen. Det bør det derfor antages, at naturgas, der importeres til Unionen over grænser, via sammenkoblingslinjer eller via sammenkoblingspunkter mellem Den Russiske Føderation og Unionen eller Belarus og Unionen, samt naturgas, der ankommer via rørledninger såsom TurkStream ved sammenkoblingspunktet Strandzha 2/Malkoclar, har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation. Hvis det hævdes, at naturgas, der ankommer til disse grænser, sammenkoblingslinjer eller sammenkoblingspunkter, er underlagt en »transitprocedure« gennem Den Russiske Føderation, bør der foretages streng kontrol. Den Russiske Føderation er en stor gaseksportør og har ikke tidligere spillet nogen bemærkelsesværdig rolle som gastransitland på grund af flere faktorer såsom manglen på forgasningsinfrastruktur, organiseringen af gashandelen i Den Russiske Føderation via et rørledningseksportmonopol, forretningsmodeller for russiske gasselskaber, som ikke er baseret på tilrettelæggelse af transit, og Den Russiske Føderations geografiske beliggenhed. Derfor og under hensyntagen til russiske leverandørers incitamenter til at omgå importforbuddet bør toldmyndighederne nægte indførslen af de mængder naturgas, der angiveligt er i transit, medmindre der kan fremlægges utvetydige beviser for, at den pågældende gas har været i transit gennem Den Russiske Føderation, og at dens producentland ikke er Den Russiske Føderation. Disse beviser bør fremlægges for de tilladelsesudstedende myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at den importerede gas kan spores til produktionsstedet og senest en måned før indførslen i Unionens toldområde.

(26)

Sammenkoblingspunktet Strandzha 1 forbinder Unionen med et rørledningssystem, som ikke blot transporterer gas fra Republikken Aserbajdsjan eller Republikken Tyrkiet, men også betydelige mængder gas fra Den Russiske Føderation. Der bør derfor kræves utvetydige beviser for at fastslå, at Den Russiske Føderation ikke er produktionslandet, og myndighederne bør gives tilstrækkelig verifikationstid til at sikre, at gas, der importeres via sammenkoblingspunktet Strandzha 1, ikke har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indirekte fra Den Russiske Føderation. Forbindes andre sammenkoblingspunkter i fremtiden med rørledningssystemer, der transporterer betydelige mængder russisk gas, bør den samme kontrolstandard finde anvendelse.

(27)

Betydelige mængder naturgas kan derudover også komme ind i Unionen inden for rammerne af en »transitprocedure«. Da de strenge overvågningsregler for gasimport såsom den forudgående tilladelse ikke finder anvendelse på gas, der passerer Unionen under en »transitprocedure« eller oplagres i henhold til toldoplagsregler, er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke sikkerhedsforanstaltninger i form af en transitovervågningsordning, som gør det muligt for toldmyndighederne at overvåge gasstrømme under en »transitprocedure«, for at sikre, at naturgas, der passerer Unionen under en »transitprocedure«, ikke i sidste ende overgår til fri omsætning i Unionen. Hvis operatører oplagrer gas i midlertidig oplagring eller under en »transitprocedure« eller toldoplagsprocedure i henhold til EU-toldkodeksen, bør medlemsstaterne have indført passende overvågnings- og håndhævelsesmekanismer for at sikre, at tredjelandes anvendelse af EU-oplagring ikke udgør nogen risiko for den nationale eller regionale forsyningssikkerhed og opfyldelsen af oplagringsforpligtelserne, og give Kommissionen relevante oplysninger.

(28)

I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde bør de tilladelsesudstedende myndigheder, toldmyndighederne, de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder, Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Kommissionen samarbejde om at gennemføre bestemmelserne i denne forordning og udveksle relevante oplysninger, navnlig vedrørende vurderingen af de midlertidige undtagelser, der tillader import af russisk naturgas efter denne forordnings ikrafttræden. Toldmyndighederne, de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder og ACER bør have de nødvendige værktøjer og databaser til at sikre, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem nationale myndigheder og myndigheder i forskellige medlemsstater, hvor det er nødvendigt. ACER bør bidrage med sin ekspertise til overvågningen af denne forordnings gennemførelse. For at lette oprettelsen af de fornødne interoperable fælles informationssystemer bør Kommissionen og medlemsstaterne kunne undersøge mulighederne for at gøre brug af det budget, der er tilgængeligt under Fonden for Intern Sikkerhed oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 (6). Toldmyndighederne bør hver måned ajourføre de regulerende myndigheder, de kompetente myndigheder og Kommissionen om de centrale elementer vedrørende udviklingen i importen af russisk gas såsom mængder, der importeres i henhold til lang- eller kortfristede forsyningskontrakter, indfødningspunkter eller kontraktpartnere. Kommissionen bør medtage disse oplysninger, hvor det er relevant, i rapporten om gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør også vurdere effektiviteten af udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de relevante myndigheder og, hvor det er hensigtsmæssigt, angive anbefalinger til forbedring af sådan udveksling af oplysninger og samarbejde i denne rapport.

(29)

Erfaringerne med udfasningen af russiske gasforsyninger via Ukraine har vist, at god forberedelse og koordinering i en ånd af solidaritet kan forebygge de markedsforstyrrelser eller forsyningssikkerhedsproblemer, der potentielt kan opstå som følge af udskiftningen af gasleverandører. For på en koordineret måde at forberede den fuldstændige udfasning af russisk gas og for at give markedet tilstrækkelig tid til at foregribe de ændringer, der er forbundet hermed, uden risiko for gasforsyningssikkerheden eller en betydelig indvirkning på energipriserne, bør medlemsstaterne udarbejde nationale diversificeringsplaner for naturgas og forelægge dem for Kommissionen senest den 1. marts 2026. Disse planer bør være omfattet af reglerne om tavshedspligt og ikke videregives uden den relevante medlemsstats samtykke. De bør omfatte en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger på nationalt eller regionalt plan for at reducere efterspørgslen, fremme produktionen af vedvarende energi og sikre alternative forsyninger samt identificere mulige tekniske, kontraktmæssige eller lovgivningsmæssige hindringer, der kan vanskeliggøre diversificeringsprocessen. Da diversificeringsprocessen kan kræve koordinering af foranstaltninger på nationalt, regionalt eller europæisk plan, bør Kommissionen foretage en vurdering af de nationale diversificeringsplaner for naturgas med mulighed for at fremsætte henstillinger med forslag om tilpasninger, hvor det er nødvendigt.

(30)

Under udarbejdelsen af de nationale diversificeringsplaner bør Kommissionen på en koordineret måde og i en ånd af solidaritet samarbejde med medlemsstaterne, navnlig i Central- og Sydøsteuropa, om at identificere alternative naturgasforsyninger. Ud over at forbedre forsyningssikkerheden kan nye forsyninger også kompensere for mistede indtægter ved at udnytte den eksisterende infrastruktur, der tidligere er blevet anvendt til transport af russisk gas.

(31)

I Versailleserklæringen forpligtede stats- og regeringscheferne sig til ikke alene at udfase naturgasforsyningen fra Den Russiske Føderation, men også andre energiforsyninger, navnlig olieforsyninger. Den Russiske Føderation har anvendt en lignende praksis som på gasområdet, hvor det har en historik med at anvende gas som et middel til at udøve tvang og manipulation, ved handel med olie med Unionen, hvilket for eksempel er bevist sig ved tidligere afbrydelser af olieforsyningerne. Eksisterende olieforsyningsforbindelser med Den Russiske Føderation skaber afhængighed og sikkerhedsrisici i Unionen. For at forhindre Den Russiske Føderation i at anvende sin olieeksport til Unionen som et tvangsredskab er det afgørende også at forberede en rettidig udfasning af olieimporten fra Den Russiske Føderation. Selv om der allerede er indført restriktive foranstaltninger med henblik på at sikre udfasning af olieimporten fra Den Russiske Føderation, og olieimporten er faldet betydeligt, kan en yderligere udfasning af russisk olie kræve specifikke forberedende skridt og koordinering med nabolandene.

(32)

Medlemsstaterne bør derfor også udarbejde nationale diversificeringsplaner for råolie og olieprodukter, som bør omfatte vedtagne og planlagte foranstaltninger på nationalt plan for at sikre gennemsigtigheden i og sporbarheden af olieimporten fra Den Russiske Føderation. Kommissionen bør fremsætte henstillinger vedrørende disse planer. Disse bør være omfattet af reglerne om tavshedspligt og ikke videregives uden den relevante medlemsstats samtykke. Kommissionen bør fortsat håndtere problemet med anvendelse af såkaldte »skyggeflåder« til at omgå Unionens restriktive foranstaltninger over for olie, navnlig ved at gennemføre de tiltag, der er fastsat i REPowerEU-køreplanen.

(33)

Erfaringerne fra gaskrisen i 2022 og 2023 viste, at omfattende oplysninger om forsyningssituationen og mulig forsyningsafhængighed er afgørende for at kunne overvåge gasforsyningen i Unionen. Importører af russisk gas, der gør brug af de overgangsperioder, som er fastsat i denne forordning, bør derfor forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere mulige risici for gashandelen. Disse oplysninger bør omfatte de centrale parametre, eller endda hele tekstdele, i de relevante gasforsyningskontrakter, undtagen prisoplysninger, hvor dette er nødvendigt for at forstå konteksten for visse klausuler eller henvisninger til andre bestemmelser i kontrakten. Ved overvågningen af gasforsyningen i Unionen bør Kommissionen også tage hensyn til oplysninger om import fra toldmyndighederne og oplysninger i de nationale diversificeringsplaner. Kommissionen bør regelmæssigt underrette Gaskoordinationsgruppen oprettet ved forordning (EU) 2017/1938 om udfasningsprocessen på EU-plan og forelægge en årlig rapport om udfasningen af russisk gas, som kan ledsages af specifikke EU-henstillinger og -tiltag for at fremskynde udfasningsprocessen.

(34)

Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde tæt sammen om gennemførelsen af denne forordning, herunder med hensyn til eventuelle tvistbilæggelsesprocedurer. Hvor det er relevant, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 (7) og (EU) nr. 912/2014 (8) yderligere oplysninger om samarbejde og fordeling af det økonomiske ansvar mellem medlemsstaterne og Unionen i forbindelse med eventuelle tvistbilæggelsessager mellem investorer og stater i forbindelse med nærværende forordning.

(35)

I lyset af Den Russiske Føderations nylige praksis med ensidigt at ændre og hindre aftalte domstols- og voldgiftsprocedurer kan hverken berørte personer eller Unionen og medlemsstaterne holdes ansvarlige for domme, voldgiftskendelser eller andre retsafgørelser, der er truffet i henhold til ulovlige procedurer, mod hvilke der ikke er adgang til retsmidler under den relevante jurisdiktion.

(36)

Unionen har skabt en solid retlig ramme til sikring af gasforsyningssikkerheden til enhver tid og til håndtering af eventuelle forsyningskriser på en koordineret måde, herunder forpligtelser for medlemsstaterne til at sikre effektiv og operationel solidaritet med naboer med behov for gas. Kommissionen bør løbende overvåge udviklingen i markedsrisiciene med hensyn til gasforsyningen som følge af gashandelen med Den Russiske Føderation på EU-plan, regionalt plan og medlemsstatsplan. I tilfælde af en pludselig og betydelig udvikling, som i alvorlig grad truer forsyningssikkerheden i en eller flere medlemsstater, og efter at der er erklæret en nødsituation i overensstemmelse med artikel 11 eller 12 i forordning (EU) 2017/1938, er det hensigtsmæssigt at tillægge Kommissionen beføjelse til at træffe de nødvendige nødforanstaltninger ved at vedtage en afgørelse om de importforbud om naturgas eller LNG, der er fastsat i nærværende forordning, i en eller flere medlemsstater. Kommissionen bør i en sådan situation også kunne suspendere forpligtelsen om forudgående tilladelse for import af gas til Unionens toldområde for at lette yderligere import med kort varsel. En sådan suspension fra Kommissionens side bør være tidsbegrænset og højst gives for fire uger ad gangen og bør kun fornys, hvis betingelserne for nødsituationen i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2017/1938 stadig er til stede. Kommissionen bør i en gennemførelsesafgørelse pålægge de yderligere betingelser, der er nødvendige for at sikre, at enhver sådan suspension er strengt begrænset til at imødegå truslen, og bør kun tillade kortfristede kontrakter. Kommissionen bør underrette Gaskoordinationsgruppen og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den begrunder suspensionen og en eventuel forlængelse heraf, og den bør nøje overvåge anvendelsen af enhver sådan midlertidig suspension.

(37)

For at undgå »forumshopping« med hensyn til sanktioner og for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning bør medlemsstaterne fastsætte harmoniserede regler om sanktioner for overtrædelser af denne forordning. Eftersom overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning imidlertid også kan overtræde bestemmelserne i anden EU-lovgivning, som er tæt forbundet med forbuddene og forpligtelserne i denne forordning såsom toldlovgivningen, restriktive foranstaltninger eller forordning (EU) 2017/1938, bør pålæggelse af sanktioner ikke føre til tilsidesættelse af princippet ne bis in idem i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EU-Domstols relevante retspraksis. Nærværende forordning berører ikke pålæggelsen af strafferetlige sanktioner i henhold til national ret.

(38)

De foranstaltninger, der indføres med denne forordning, afspejler fuldt ud princippet om energisolidaritet. Graden af eksponering for import af russisk gas varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og mange medlemsstater har allerede truffet foranstaltninger til udfasning af russisk gas. Denne forordning vil sikre en EU-dækkende harmoniseret tilgang til udfasning af russisk gas, samtidig med at solidariteten mellem medlemsstaterne fastholdes.

(39)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på en koordineret måde og uden risiko for markedsfragmentering, men kan bedre og mere effektivt nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(40)

I betragtning af, hvor vigtigt det er straks at udfase enhver yderligere afhængighed i Unionen af gasimport fra Den Russiske Føderation, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Markedsdeltagerne har haft lang tid til at tilpasse deres udbudsportefølje efter Versailleserklæringen fra marts 2022 og vedtagelsen af forslaget til denne forordning den 17. juni 2025. Ikke desto mindre forekommer det hensigtsmæssigt at fastsætte en overgangsperiode, der gør det muligt for gasleverandører, der endnu ikke har tilpasset deres forsyningsstrategier, at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde denne forordning. Forbuddet mod import af gas fra Den Russiske Føderation bør derfor først finde anvendelse fra den 18. marts 2026. For at gøre det muligt for importører med eksisterende forsyningskontrakter og importører, der indgår nye kontrakter, at få den nødvendige forudgående tilladelse rettidigt og uden afbrydelser for planlagt gasimport bør de forskellige tilladelsesprocedurer, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse, inden forbuddet mod import af gas fra Den Russiske Føderation begynder at finde anvendelse —