EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.12.2025
COM(2025) 941 final
2025/0381(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om endelig afregning og om ophævelse af direktiv 98/26/EF og om ændring af direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2025) 943 final} - {SWD(2025) 943 final} - {SWD(2025) 944 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Det centrale tema for Kommissionens mandat er at skabe en konkurrencedygtig europæisk økonomi. Konkurrenceevnekompasset giver os visionen om Europa som et økonomisk kraftcenter, et attraktivt investeringsmål og et fremstillingscenter. Opsparings- og investeringsunionen er en af kompassets fem horisontale katalysatorer.
Europa står over for enorme investeringsbehov i strategiske sektorer såsom forsvar, rummet, bioteknologi, ren teknologi og kunstig intelligens. Manglen på tilstrækkelig risikovillig kapital tvinger alt for ofte innovatorer til at forlade sig på udenlandske investorer eller til at flytte til udlandet. Når dette sker, mister Europa ikke blot virksomheder, men indirekte også arbejdspladser, innovationskapacitet og evnen til at opbygge og opretholde en konkurrencemæssig fordel i fremtidens økonomiske sektorer.
Det er bredt anerkendt på højeste politiske niveau, at der skal handles hurtigt. I 2024 fremlagde Enrico Letta og Mario Draghi efter anmodning fra henholdsvis Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissionen skelsættende rapporter, hvori de hver især anbefalede foranstaltninger til at forbedre integrationen af kapitalmarkederne og et effektivt tilsyn med henblik på at genoprette konkurrenceevnen i EU's økonomi og imødegå de geopolitiske udfordringer. Eurogruppen, Det Europæiske Råd, har desuden også opfordret til, at der gøres fremskridt med hensyn til at skabe reelt integrerede europæiske kapitalmarkeder, som er tilgængelige for alle borgere og virksomheder i hele Unionen. Dette er et fælles mål for alle EU-institutioner og har bred opbakning i de europæiske hovedstæder.
På eurotopmødet i marts 2025 blev både den hastende karakter af og det fælles ansvar for fremskridt med oprettelsen af opsparings- og investeringsunionen understreget. Europa-Parlamentet har argumenteret for, at integration af kapitalmarkederne er en nødvendig søjle i Unionens investeringsstrategi, og støtter Kommissionens hensigt om at foreslå foranstaltninger til at styrke de tilsynsmæssige konvergensværktøjer og opnå et mere ensartet direkte tilsyn med kapitalmarkederne. Den Europæiske Centralbank ("ECB") har også givet udtryk for sin støtte til projektet.
Internationale organisationer uden for Europas grænser, såsom Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har opfordret til handling for at fjerne de resterende hindringer for integrering af EU's finansielle markeder. Sammenkoblingen af de nationale finansielle markeder i hele EU giver klare og håndgribelige fordele. Der åbnes op for grænseoverskridende kapitalstrømme, investeringerne gøres mere effektive, samtidig med at likviditeten øges, og omkostningerne for virksomheder og investorer reduceres. Den finansielle modstandsdygtighed styrkes ved at risici spredes over en bredere pulje af instrumenter og markeder, og der anspores til innovation og konkurrence, hvilket fører til bedre produkter og tjenesteydelser for borgerne.
Med henblik på at støtte opsparings- og investeringsunionens mål opfordres der i dette forslag til, at direktiv 98/26/EF (direktivet om endelig afregning) omdannes til en forordning. Direktivet om endelig afregning, der blev vedtaget i 1998, har til formål at reducere den systemiske risiko i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer i EU ved at sikre, at overførselsordrer er endelige og uigenkaldelige, når de er indgået i et betegnet system, selv i tilfælde af en deltagers insolvens. Det giver retssikkerhed med hensyn til tidspunktet for og håndhævelsen af afregnings-, netting- og sikkerhedsstillelsesaftaler og sikrer dermed, at de finansielle markeder fungerer gnidningsløst. I direktivet om endelig afregning fastsættes der også fælles regler for betegnelse af systemer og beskyttelse af sikkerhedsstillelse i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer, og det præciseres, hvilken lovgivning der finder anvendelse på visse grænseoverskridende transaktioner. Selv om anvendelsesområdet for direktivet om endelig afregning er begrænset til systemer, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, kan medlemsstaterne udvide beskyttelsen i henhold til direktivet om endelig afregning til nationale enheder, der deltager i tredjelandssystemer.
Direktivet om endelig afregning er siden vedtagelsen i 1998 blevet ændret seks gange for at afspejle udviklingen i strukturen på EU's finansielle markeder. Ved den første ændring 1 i 2009 udvidedes beskyttelsen af endelig afregning til også at omfatte gældsfordringer og forbindelser mellem betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Ved den anden ændring 2 , der blev indført i 2010, blev direktivet 3 bragt i overensstemmelse med oprettelsen af De Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og EU's og de nationale tilsynsmyndigheders roller blev præciseret. Ved den tredje ændring 4 , i 2012, blev der indført ajourføringer for at sikre overensstemmelse med den nye EU-ramme for centrale modparter og transaktionsregistre. Ved den fjerde ændring 5 , i 2014, blev definitioner og henvisninger tilpasset for at bringe direktivet om endelig afregning i overensstemmelse med EU's harmoniserede ordning for værdipapirafvikling. Ved den femte ændring 6 , i 2019, blev bestemmelserne vedrørende deltagere fra tredjelande og systeminteroperabilitet forbedret for at sikre kontinuitet i tilfælde af bankafvikling. Senest i forbindelse med den sjette ændring 7 i 2024 blev anvendelsesområdet for berettigede deltagere udvidet til at omfatte betalingstjenesteudbydere, der ikke er banker, og moderniserede rammen for at afspejle ændringer i EU's detailbetalingsinfrastruktur.
I 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport om gennemgangen af direktivet om endelig afregning. På daværende tidspunkt konkluderede rapporten, at direktivet om endelig afregning fungerede godt, og at der ikke var behov for en større revision af direktivet. Ikke desto mindre bemærkede Kommissionen virkningen af nye teknologier, den manglende retssikkerhed, hvorved der skabes yderligere omkostninger for markedsdeltagerne, og forskelle i medlemsstaternes gennemførelse af bestemmelserne i direktivet om endelig afregning, som skaber vanskeligheder og omkostninger i grænseoverskridende situationer.
Ikke desto mindre har direktivet om endelig afregning spillet en central rolle med hensyn til at sikre stabilitet og retssikkerhed for betalinger og værdipapirafviklingssystemer i EU ved at beskytte overførselsordrer og nettingaftaler mod virkningerne af insolvens. Den nationale gennemførelse har imidlertid resulteret i betydelige forskelle, der undergraver dens effektivitet med hensyn til at fremme et sammenhængende og integreret europæisk efterhandelslandskab. Medlemsstaterne har vedtaget forskellige tilgange til betegnelsen af systemer, hvilket skaber uoverensstemmelser i omfanget af den beskyttelse, der er til rådighed for deltagerne. På samme måde varierer definitionerne og behandlingen af deltagere og indirekte deltagere meget, hvilket fører til usikkerhed om, hvem der drager fordel af endelig afregningsbeskyttelse. Der er også forskelle i de værdipapirtyper, der er berettiget til beskyttelse, idet der i nogle jurisdiktioner anvendes snævre fortolkninger, der begrænser dækningen, mens der i andre anvendes bredere kriterier.
Yderligere uoverensstemmelser vedrører tidspunktet for endelig afregning, hvor medlemsstaterne agerer forskelligt med hensyn til at fastsætte det præcise tidspunkt, hvor overførselsordrer bliver uigenkaldelige og beskyttet mod insolvensbehandling – et spørgsmål, der er særlig problematisk for grænseoverskridende afviklinger, der involverer flere systemer. Forskellige lovvalgsregler og behandlingen af EU-enheder, der deltager i tredjelandssystemer, komplicerer spørgsmål yderligere, hvilket skaber usikkerhed om, hvilken retlig ordning der regulerer den endelige karakter i transaktioner, hvor flere jurisdiktioner er involveret. Betegnelsespraksis og graden af gennemsigtighed varierer desuden fra medlemsstat til medlemsstat, da nogle giver begrænsede offentlige oplysninger om udpegede systemer og deres deltagere, hvilket hindrer den juridiske klarhed og markedstilliden. Disse forskelle er sammen om at svække den harmoniserende hensigt med direktivet om endelig afregning, de indfører retlige og operationelle risici for grænseoverskridende afvikling og hæmmer effektiviteten og integrationen af EU's finansielle markeder. Både direktivet om endelig afregning og relaterede bestemmelser i direktiv 2002/47/EF (direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse eller "FCD") mangler desuden fuld teknologisk neutralitet, da deres bestemmelser blev udarbejdet med traditionelle, kontobaserede systemer for øje. Dette skaber retsusikkerhed for anvendelsen af distributed ledger-teknologi ("DLT") og tokeniserede former for kontanter eller værdipapirer, som måske ikke klart falder ind under de eksisterende definitioner af "overførselsordrer", "værdipapirer" eller "afviklingssystemer", hvilket begrænser innovation og konsekvens i deres anvendelse.
Omdannelse af direktivet om endelig afregning til en forordning og ajourføring af definitionerne af nøglebegreber vil øge retssikkerheden, sammenhængen og markedsintegrationen i hele EU. Forordningen har også til formål at sikre tilstrækkelig teknologisk neutralitet til at bidrage til at støtte gennemførelsen af nye teknologier såsom DLT for at bringe effektive løsninger på markedet, samtidig med at det sikres, at risiciene afbødes på passende vis. Yderligere harmonisering vil desuden være i overensstemmelse med bredere EU-initiativer såsom kapitalmarkedsunionen og opsparings- og investeringsunionen, fremme investorernes tillid og forbedre efterhandelsøkosystemets modstandsdygtighed og konkurrenceevne.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget omdanner direktivet om endelig afregning til en forordning (forordningen om endelig afregning). For at nå dette mål fastsætter forslaget mere præcist spørgsmål vedrørende den beskyttelse, der ydes i henhold til direktivet om endelig afregning, med henblik på at opnå en harmoniseret tilgang i hele EU. Dette vedrører især: i) retssikkerhed for digital innovation ii) lovvalgsregler iii) EU-enheders deltagelse i tredjelandssystemer iv) omfanget af deltagere v) omfanget af anerkendte værdipapirer vi) udpegelsespraksis for EU-systemer vii) gennemsigtighed og viii) tidspunkter for endelig afregning.
Da betaling og afvikling af værdipapirtransaktioner er en del af kernen i kapitalmarkederne, vil de foreslåede lovgivningsmæssige ændringer bidrage til udviklingen af et sikrere og mere effektivt efterhandelslandskab i EU i overensstemmelse med målene for opsparings- og investeringsunionen. Ved at definitionerne og anvendelsesområdet med hensyn til bestemmelserne heri præciseres vil forordningen om endelig afregning desuden støtte innovation og udbredelse af nye teknologier. Samlet set vil forordningen om endelig afregning reducere den systemiske risiko, der er forbundet med deltagelse i betalings- og værdipapirafviklingssystemer, og navnlig den risiko, der er forbundet med insolvens hos en deltager i sådanne systemer. Velfungerende betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer som dem, der drives af værdipapircentraler ("CSD'er"), sikrer, at betalinger og værdipapirtransaktioner kan foretages sikkert. Dette er et vigtigt grundlag for den finansielle sektor og dermed for opsparings- og investeringsunionen. På denne måde supplerer forordningen om endelig afregning andre forordninger, der udgør efterhandelsmiljøet, dvs. CSD-forordningen, FCD og EMIR.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ har til formål at supplere Kommissionens bredere dagsorden for at gøre EU's kapitalmarkeder mere konkurrencedygtige og modstandsdygtige. Et konkurrencedygtigt og effektivt efterhandelsmiljø, hvor afviklings- og betalingssystemer er et omdrejningspunkt, er et væsentligt element for at nå opsparings- og investeringsunionens mål. Et velfungerende og integreret kapitalmarked vil gøre det muligt for EU's økonomi at vokse på en bæredygtig måde og blive mere konkurrencedygtig i tråd med Kommissionens strategiske prioriteter med fokus på at skabe de rette betingelser for jobskabelse, vækst og investeringer.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Ved artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægges Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. I henhold til artikel 114 i TEUF kan EU træffe foranstaltninger for at fjerne nuværende hindringer for udøvelsen af de grundlæggende friheder, men for at undgå, at sådanne hindringer opstår, herunder de hindringer, der gør det vanskeligt for erhvervsdrivende, herunder investorer, at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked.
I øjeblikket findes der enten ingen virkningsfulde løsninger, der sikrer levering af tjenesteydelser i disse sektorer på tværs af grænserne, eller de hindres af forskellige nationale regler til gennemførelse af EU-retsakter. Desuden er det nødvendigt at ajourføre EU-reglerne for bedre at kunne lette leveringen af finansielle tjenesteydelser ved hjælp af nye teknologier, navnlig distributed ledger-teknologier, hvilket kan øge kapitalmarkedets effektivitet. Forskelle i medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om endelig afregning forværrer disse problemer.
Dette forslag støtter, at det indre marked fungerer korrekt og sikkert, og sikrer konkurrencen samt bevarer incitamenterne til innovation. Artikel 114 i TEUF er derfor et passende retsgrundlag.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i TEUF, skal der kun handles på EU-plan, hvis de forventede mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan nås på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af de påtænkte tiltag.
Direktivet om endelig afregning har til formål at reducere den systemiske risiko, der opstår som følge af insolvens hos deltagere i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Dette gøres ved at fastsætte beskyttelsesforanstaltninger for, at overførselsordrer, der er indgået i et betalings- eller afviklingssystem, er uigenkaldelige og endelige. Gennemførelsen af direktivet om endelig afregning blev overladt til medlemsstaterne, hvilket førte til forskellige anvendelser og fortolkninger på tværs af de afviklings- og betalingssystemer, der er betegnet i Unionen. Dette skaber gnidninger i grænseoverskridende transaktioner og underminerer integrationen af EU's kapitalmarked.
Omdannelsen af direktivet om endelig afregning til en forordning vil give mulighed for en mere konsekvent og ensartet tilgang i hele EU.
•Proportionalitetsprincippet
Den foreslåede omdannelse af direktivet om endelig afregning til en forordning – sammen med de målrettede ændringer af dets materielle bestemmelser – bør anses for at være forholdsmæssig og nødvendig for at bidrage til at nå opsparings- og investeringsunionens mål. Fragmentering og forskelle i anvendelsen af reglerne om endelig afregning på tværs af medlemsstaterne har længe været en hindring for grænseoverskridende finansiel aktivitet. Forskellige gennemførelser af vigtige definitioner og begreber, inkonsekvent national praksis med hensyn til systembetegnelse og fastlæggelse af tidspunktet for endelighed skaber retsusikkerhed og yderligere operationelle og juridiske risici i forbindelse med grænseoverskridende operationer. En forordning vil direkte harmonisere disse regler, sikre ensartet anvendelse i hele Unionen og fremme mere problemfrie og forudsigelige finansielle transaktioner. Forslaget støtter på denne måde et af opsparings- og investeringsunionens centrale mål, nemlig et mere integreret og effektivt indre marked for opsparing og investeringer.
Som forordning vil bestemmelser om endelig afregning ikke pålægge markedsdeltagere eller myndigheder uforholdsmæssigt store byrder. I stedet vil en forordning fjerne dobbeltarbejde med hensyn til lovgivning og overholdelse, der i øjeblikket opstår som følge af behovet for at navigere i 27 forskellige gennemførelser og fortolkninger af direktivet om endelig afregning. Den retlige ensartethed, der opnås gennem en forordning om endelig afregning, vil forenkle deltagelsen i flere systemer, mindske de omkostninger, der er forbundet med due diligence i forbindelse med retssager, og øge retssikkerheden, navnlig i grænseoverskridende situationer og i tilfælde af deltagelse i tredjelandssystemer. Endelig vil ændringer, der er forbundet til sikring af teknologineutralitet, bidrage med større retssikkerhed, hvis systemer og aktiver understøttes af nye teknologier, hvilket mindsker behovet for dyrt juridisk arbejde for at sikre overholdelse af lovgivningen.
•Valg af instrument
Direktivet om endelig afregning giver mulighed for national gennemførelse, hvilket har ført til indbyrdes forskellige fortolkninger og anvendelser i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til betegnelsen af systemer, omfanget af beskyttelse af sikkerhedsstillelse og behandlingen af grænseoverskridende deltagere. Indbyrdes forskellige nationale tilgange skaber retsusikkerhed, forhindrer markedsintegration og hæmmer grænseoverskridende transaktioner. En forordning vil være umiddelbart gældende, fjerne disse uoverensstemmelser og sikre, at de samme regler finder ensartet anvendelse i hele Unionen. Dette vil reducere den juridiske risiko og kompleksitet for markedsdeltagere, der opererer i flere jurisdiktioner, støtte en mere effektiv grænseoverskridende afvikling og interoperabilitet mellem systemerne. Det er derfor hensigtsmæssigt og nødvendigt, at direktivet om endelig afregning ophæves og erstattes med en forordning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2023 offentliggjorde Kommissionen en gennemgang 8 af endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, herunder dens anvendelse på indenlandske institutter, der deltager i tredjelandssystemer. Selv om det i gennemgangen konkluderedes, at direktivet om endelig afregning fungerede godt, og at en større revision ikke syntes berettiget, påpegede den også, at virkningerne af ny teknologi samt den manglende retssikkerhed på visse områder førte til potentielle yderligere omkostninger for deltagerne på det finansielle marked. Det blev også bemærket i forbindelse med revisionen, at en lavere grad af harmonisering giver medlemsstaterne betydelige skønsbeføjelser med hensyn til gennemførelse og anvendelse og kan skabe vanskeligheder i grænseoverskridende situationer.
•Høringer af interessenter
Kommissionen har hørt interesserede parter under hele processen med udarbejdelsen af dette forslag, navnlig
·Mellem den 12. februar 2021 og den 7. maj 2021 blev der gennemført en offentlig høring 9 om, hvordan direktivet om endelig afregning fungerer. 72 interessenter deltog i den målrettede høring. Mange respondenter påpegede manglen på harmonisering og retssikkerhed med hensyn til, hvordan medlemsstaternes insolvensregler finder anvendelse på EU-deltagere i tredjelandssystemer. Der var også generel enighed om at tilføje CSD'er til listen over berettigede (direkte) deltagere i systemer, der er underlagt en medlemsstats lovgivning.
·En workshop for interessenter 10 om identifikation og håndtering af hindringer for integration af markedsinfrastruktur og opskalering af investeringsfonde i EU den 26. september 2024. Arrangementet omfattede et panel om efterhandel, hvor de potentielle fordele og udfordringer ved efterhandelskonsolidering samt det lovgivningsmæssige landskab blev undersøgt.
·Mellem den 15. april 2025 og den 10. juni 2025 blev der afholdt en målrettet høring 11 om integration af EU's kapitalmarkeder. Med hensyn til direktivet om endelig afregning mente nogle respondenter, at direktivet fungerede godt, og at der ikke var behov for ændringer, bortset fra visse præciseringer vedrørende dets anvendelse på DLT-baserede systemer. Andre respondenter støttede imidlertid omdannelsen af direktivet om endelig afregning til en forordning for at håndtere den inkonsekvente gennemførelse af direktivet om endelig afregning i hele EU. Respondenterne fremhævede også behovet for tydeligere vejledning om lovvalgsreglerne samt for at håndtere usikkerhed med hensyn til beskyttelsen af indirekte deltagere og udvidelsen af beskyttelsen til deltagere i tredjelandssystemer og DLT-baserede systemer. Flere respondenter bemærkede, at den nuværende ramme for direktivet om endelig afregning var for snæver, og at en mere omfattende tilgang ville være gavnlig (f.eks. udvidelse af anvendelsesområdet for berettigede deltagere). Nogle respondenter foreslog, at beskyttelsen i henhold til direktivet om endelig afregning bør udvides til at omfatte aktiviteter i forbindelse med alle aktiver, dvs. ikke kun kontanter og værdipapirer, og at definitionen af "system" bør udvides til at omfatte flere typer systemer. Nogle af respondenterne anførte desuden, at oplysningerne om hvert af de udpegede systemer bør offentliggøres, således at tidspunktet for endelig afregning i direktivet om endelig afregning harmoniseres, og der bør gives klarere definitioner af "sikkerhedsstillelse" og "finansiel sikkerhedsstillelse" i FCD. Over halvdelen af respondenterne nævnte, at den manglende overensstemmelse mellem disse definitioner skaber kompleksitet med hensyn til effektiv forvaltning af sikkerhedsstillelse.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udarbejdelsen af forslaget baserede Kommissionen sig på ekstern ekspertise og data fra følgende kilder:
·Den Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed (AMI-SeCo) 12 offentliggjorde i september 2025 en rapport 13 om de resterende hindringer for integration i efterhandelstjenester vedrørende værdipapirer. I rapporten bemærkes det, at selv om EU's lovgivningsmæssige foranstaltninger har fjernet hindringer (herunder spørgsmål vedrørende endelighed), er der stadig gnidninger på grund af forskellige nationale gennemførelser eller fortolkninger.
·En undersøgelse om at reducere fragmenteringen af efterhandelsinfrastrukturer i Europa, bestilt 14 af Europa-Kommissionen i september 2024. Undersøgelsen 15 var baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og data, men omfattede også 98 strukturerede interviews med 76 institutioner fra 21 europæiske lande, herunder finansielle markedsinfrastrukturer, markedsdeltagere og tilsyns- og politikorganer. I undersøgelsen bemærkes det, at definitionen af endelig afregning er et af de områder, hvor forskelle i medlemsstaternes fortolkning og gennemførelse udgør en hindring for kapitalmarkedsintegration. Det anbefales desuden i undersøgelsen at omdanne direktivet om endelig afregning til en forordning, da det vil sikre en ensartet anvendelse af reglerne om endelig afregning, reducere den juridiske risiko og styrke grundlaget for interoperable, konsoliderede markedsinfrastrukturer.
•Konsekvensanalyse
Forslaget understøttes af en konsekvensanalyse, navnlig sektorbilaget om efterhandel (bilag 8) til konsekvensanalysen, der ledsager initiativet om markedsintegration og -tilsyn på EU's kapitalmarkeder.
Med hensyn til potentielle ændringer af direktivet om endelig afregning blev der i konsekvensanalysen overvejet tre løsningsmodeller:
·Løsningsmodel 1: Status quo.
·Løsningsmodel 2: En udførlig gennemgang af direktivet om endelig afregning med henblik på at forbedre markedsinfrastrukturens funktion.
·Løsningsmodel 3: En omfattende gennemgang af direktivet om endelig afregning med henblik på at indføre et integreret marked.
I løsningsmodel 2 og 3 antages det, at direktivet om endelig afregning vil blive omdannet til en forordning. De to løsningsmodeller er imidlertid forskellige med hensyn omfanget af den beskyttelse, som forordningen om endelig afregning ville have ydet. De vilkår, der udgør løsningsmodel 2 og 3 forklares her:
|
|
Løsningsmodel 2 |
Løsningsmodel 3 |
|
Retssikkerhed for digital innovation |
Ændringer af definitioner og begreber, dvs. "system", "deltager" og "institut", for at gøre dem DLT-kompatible og dermed gøre det muligt for visse DLT-baserede systemer at drage fordel af endelig afregningsbeskyttelse. |
Alle bestemmelserne i løsningsmodel 2, herunder udvidelse af retssikkerheden til andre aspekter af besiddelse af værdipapirer samt yderligere harmonisering af betegnelsen af systemer, hvis de drives ved hjælp af DLT. |
|
Gældende lovvalgsregler |
Præcisering af de lovvalgsregler, der findes i direktivet om endelig afregning, således at de kan anvendes direkte, herunder i forbindelse med DLT-baserede systemer og tokeniserede værdipapirer. |
Den gældende lovvalgsregel vil være reguleret af Haagerkonventionen om lovvalgsregler for visse rettigheder vedrørende værdipapirer, der opbevares hos en mellemmand. |
|
EU-enheders deltagelse i tredjelandssystemer |
Harmoniserede krav til registrering af tredjelandssystemer og indførelse af et centralt adgangspunkt (ESMA 16 og EBA 17 ). Kreditinstitutter, investeringsselskaber, offentlige myndigheder eller offentligt garanterede foretagender i EU, der deltager i tredjelandssystemer, som er registreret i EU, er omfattet af endelig afregningsbeskyttelse. Registreringen vil blive foretaget af medlemsstaterne for deres respektive medlemsstater. Ingen registrering i hele EU. |
Harmoniserede krav til registrering af tredjelandssystemer og centrale adgangspunkter. Ansvaret for registrering af tredjelandssystemer vil blive overdraget til ESMA (for værdipapirafviklingssystemer) og ECB/ESCB 18 (for betalingssystemer), hvilket vil føre til en EU-dækkende registrering. |
|
Omfanget af deltagere |
Udvide listen over deltagere i et system til at omfatte alle juridiske enheder, der opfylder visse betingelser i reglerne om endelig afregning og i systemets regelsæt. |
Enhver enhed, der af en systemoperatør får tilladelse til at deltage i systemet, vil blive betragtet som deltager. Dette ville kræve ændringer af anden lovgivning, herunder CSD-forordningen, for at sikre overensstemmelse. |
|
Omfanget af anerkendte værdipapirer |
En fælles definition af anerkendte værdipapirer. |
Operatører af udpegede systemer kan vælge, hvilke instrumenter der skal være omfattet af de beskyttelsesformer, der ydes. |
|
Betegnelsespraksis for EU-systemer |
Harmoniserede krav til EU's betegnelse af systemer og strømlining af betegnelsespraksis, navnlig med hensyn til den type oplysninger, der skal angives i en underretning, vurderingskriterier eller gældende tidsfrister. |
ESMA (for værdipapirafviklingssystemer) og ECB/ESCB (for betalingssystemer) vil være ansvarlige for vurderingen og betegnelsen af EU-systemer på EU-plan.
|
|
Gennemsigtighed |
Medlemsstaterne skal give ESMA ajourførte oplysninger om udpegede EU-systemer, som vil blive gjort offentligt tilgængelige. Omfanget af de oplysninger, der skal gives under løsningsmodel 2, vil også blive udvidet. |
Oplysninger om udpegede systemer i forordningen om endelig afregning offentliggøres i centraliseret form. Der vil være harmoniseret rapportering til ESMA, herunder om udpegede systemer, regler og deltagere samt tredjelandssystemer, der nyder godt af beskyttelse af indenlandske deltagere. ESMA vil give ubegrænset adgang til oplysninger om insolvensbehandling mod deltagere i ethvert betegnet EU-system. |
|
Tidspunkter for endelig afregning |
I forordningen om endelig afregning fastsættes tidspunkterne for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed i et system og potentielt tidspunktet for, hvornår udførelsen af en overførselsordre er endelig. |
Alle tre tidspunkter for endelig afregning vil blive harmoniseret på EU-plan og ensartet for alle typer systemer. |
I konsekvensanalysen blev det konkluderet, at ud af de foreslåede løsninger, er løsningsmodel 2 den løsning, der bedst tackler de identificerede hindringer og samtidig sikrer proportionalitet, effektivitet og sammenhæng. Status quo-løsningen (løsningsmodel 1) ville ikke løse nogen af de identificerede problemer, men snarere overlade dem til bottom-up-initiativer fra industrien eller medlemsstaterne. Dette vil ikke fjerne de eksisterende hindringer for markedsintegration, idet vedvarende forskellige nationale gennemførelser skaber yderligere omkostninger for markedsdeltagerne, når de opererer på tværs af grænserne. Samtidig blev det i konsekvensanalysen vurderet, at selv om fleksibiliteten i direktivet om endelig afregning under løsningsmodel 1 kan bidrage til at afhjælpe den manglende harmonisering/medlemsstaternes forskelle i insolvens-, selskabs- eller værdipapirlovgivningen, vil den ikke kompensere for de omkostninger, der er forbundet med eksisterende hindringer for markedsintegration.
|
|
Løsningsmodel 2 |
Løsningsmodel 3 |
|
Retssikkerhed for digital innovation |
Ensartet beskyttelse af systemet mod EU-deltageres insolvens uanset teknologien i forordningen om endelig afregning, forudsat at alle krav i henhold til forordningen om endelig afregning er opfyldt. Reducerede tilsynsomkostninger. Fremme af innovation gennem klarhed i anvendelsen af forordningen om endelig afregning. |
De yderligere foranstaltninger, dvs. udtrykkeligt at anerkende, at digitale tokens eller registreringer i regnskabsbøger har de samme (eller sammenlignelige) juridiske rettigheder som traditionelle værdipapirer, eventuelt ved at udvikle en valgfri retlig ramme på EU-plan for digitale værdipapirer (dvs. en 28. ordning), rækker ud over anvendelsesområdet for forordningen om endelig afregning og bør overvejes som led i SIU's overvejelser om en 28. ordning i overensstemmelse med interessenternes forslag. |
|
Gældende lovvalgsregler |
Øget retssikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende værdipapirtransaktioner. Besparelser for markedsdeltagerne i forbindelse med juridiske udtalelser og overholdelsesomkostninger. Disse fordele vil omfatte DLT-baserede systemer. |
Øget retssikkerhed og lavere overholdelsesomkostninger. Markedsfragmenteringen vil fortsætte og have en negativ indvirkning på den overordnede beskyttelse af systemet. Dette vil ikke støtte markedsintegrationen og -effektiviteten. |
|
EU-enheders deltagelse i tredjelandssystemer |
Lige vilkår. Lavere omkostninger for EU-deltagere i forbindelse med krav om sikkerhedsstillelse i tredjelandssystemer, som de deltager i. |
Maksimal harmonisering og let overholdelse takket være beføjelser til ESMA/EBA/ESCB. Dette vil kræve en betydelig forøgelse af ressourcerne til disse enheder. Og dermed potentielle forsinkelser og omkostninger. |
|
Omfanget af deltagere |
Harmoniseret beskyttelsesomfang på tværs af medlemsstaterne. Omkostningerne begrænses til de medlemsstater, der er nødt til at ændre deres lovgivning, hvis det er nødvendigt (medlemsstaten udvider beskyttelsen ud over forordningens anvendelsesområde). |
Støtte til innovation, men mindre sikkerhed med hensyn til deltagelse i et system. Markedsopsplitning. Ulige vilkår mellem operatører af DLT-baserede systemer og systemer, der ikke anvender DLT. |
|
Omfanget af anerkendte værdipapirer |
Mindre markedsfragmentering og færre omkostninger ved grænseoverskridende transaktioner. Omkostningerne begrænses til de medlemsstater, der er nødt til at ændre deres lovgivning, hvis det er nødvendigt (medlemsstaten udvider beskyttelsen ud over forordningens anvendelsesområde). |
Støtte til innovation, men mindre sikkerhed med hensyn til deltagelse i et system. Markedsopsplitning. Ulige vilkår mellem operatører af DLT-baserede systemer og systemer, der ikke anvender DLT. |
|
Betegnelsespraksis for EU-systemer |
Lige vilkår, lettere afvikling på tværs af grænserne og mindre fragmentering. Der ydes også støtte til innovation ved udvidelse til DLT-baserede systemer. Der vil være nogle omkostninger for medlemsstaterne, da de vil skulle tilpasse deres betegnelsesprocesser. |
Størst mulig harmonisering. Markedsintegration. Omkostninger og forsinkelser for ESMA/EBA/ESCB med hensyn til at opbygge de nødvendige kompetencer og den nødvendige infrastruktur. |
|
Gennemsigtighed |
Mindre markedsfragmentering, øget retssikkerhed og lettere risikoovervågning. Større tillid til udpegede systemer, herunder DLT-baserede systemer. grænseoverskridende aktivitet, yderligere markedsintegration og stordriftseffekter. Omkostningerne til offentliggørelse af de yderligere oplysninger er begrænsede for systemoperatørerne, men lidt højere for ESMA på grund af yderligere kvalitetskontrol. |
Gennemsigtighed med hensyn til yderligere elementer vil sandsynligvis ikke give yderligere fordele i form af konkurrence, tillid eller risikostyring. |
|
Tidspunkter for endelig afregning |
Mindre fragmentering. Interoperabilitet, lettere etablering af CSD-link og større grænseoverskridende afvikling. |
Fuld harmonisering – uden at tage hensyn til systemets karakteristika – er skadelig for et systems effektivitet. Omkostningsfuld anvendelse i DLT-sammenhæng, som kræver yderligere sikkerhedsforanstaltninger. |
På grundlag af ovenstående analyse blev det vurderet, at løsningsmodel 2 generelt ville være mere effektiv og sammenhængende end løsningsmodel 3, selv om løsningsmodel 3, med indførelse endnu større harmonisering af bestemmelserne om endelig afregning, ville være bedre end løsningsmodel 2 med hensyn til at forbedre tilsynet og mindske forskellene. Det kan konkluderes, at løsningsmodel 2 er den foretrukne løsningsmodel, da den er i overensstemmelse med opsparings- og investeringsunionens mål, samtidig med at den er mere forholdsmæssig og omkostningseffektiv. Løsningsmodellen vil også fremme et mere integreret, effektivt og innovativt EU-kapitalmarked. Løsningsmodel 2 bidrager til at mindske fragmenteringen og fremmer et mere harmoniseret marked, hvilket er i overensstemmelse med opsparings- og investeringsunionens overordnede mål.
•Målrettet regulering og forenkling
Omdannelsen af direktivet om endelig afregning til en forordning opfylder samtidig målene om at forenkle den gældende EU-lovgivning, mindske bureaukratiet og gøre overholdelse lettere.
Forordningen om endelig afregning vil øge retssikkerheden og ensartetheden for markedsdeltagerne. Ved at sikre teknologineutralitet vil brugerne af DLT desuden kunne afprøve og markedsføre nye teknologier uden unødvendige omkostninger. Forordningen om endelig afregning vil også fjerne de uoverensstemmelser i fortolkningerne, der er forårsaget af nationale gennemførelser. Dette vil reducere den juridiske risiko og kompleksiteten af overholdelsen for markedsdeltagere, der opererer i flere jurisdiktioner. Endelig vil fremme af investorernes tillid og forbedring af efterhandelsøkosystemets modstandsdygtighed og konkurrenceevne bidrage til effektiviteten af EU's kapitalmarkeder og indirekte til EU-økonomiens konkurrenceevne.
Små og mellemstore virksomheder vil ikke blive direkte berørt af dette forslag, da langt størstedelen af de virksomheder, der er aktive inden for levering af infrastruktur (handels- og efterhandelstjenester), er store, veletablerede virksomheder. Gennem effektivitetsgevinster og øget konkurrence inden for kapitalmarkedstjenester vil ikke-finansielle små og mellemstore virksomheder imidlertid drage fordel af lettere og billigere adgang til markedsfinansiering, herunder til finansiering af innovation og vækst. Denne positive virkning bør også gælde for små og mellemstore virksomheder, der udelukkende anvender bankbaseret finansiering, da denne finansieringskanal konkurrerer med kapitalmarkedsbaseret finansiering.
For så vidt angår omkostninger vil klarhed om anvendelsen af forordningen om endelig afregning reducere omkostningerne for systemoperatørerne, da det vil mindske behovet for at søge juridisk rådgivning om fortolkning af regler og for at overholde lokale særegenheder. Endelig vil en formalisering af DLT-ordningen og en udvidelse af anvendelsesområdet for investerbare aktiver og mængdegrænser gøre ordningen mere attraktiv. Markedsdeltagerne vil kunne deltage i langsigtet planlægning og udvide aktiviteterne ud over små testskalaer. Harmonisering og målrettede ændringer af direktivet om endelig afregning vil desuden give mulighed for betegnelser (og beskyttelse) i henhold til regelsættet for endelig afregning for DLT-baserede systemer. Ændringerne bør generelt fremme innovation ved at øge det potentielle investeringsafkast og ved at skabe øget retssikkerhed for DLT-baserede innovationer.
•Grundlæggende rettigheder
EU har forpligtet sig til et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og har undertegnet en lang række menneskerettighedskonventioner. Forslaget skulle ikke få en umiddelbar indvirkning på disse rettigheder, som de er nedfældet i de primære FN-konventioner om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som er en integreret del af EU-traktaterne, og den europæiske menneskerettighedskonvention.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget vil få budgetmæssige virkninger i henhold til finansieringsoversigten i bilag 2.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Dette forslag omfatter ikke krav om en gennemførelsesplan.
Overvågningen af afviklings- og betalingssystemer påhviler også ESMA, EBA og ESCB, som har mandat til at forelægge Kommissionen en rapport om, hvordan ordningen for endelig afregning fungerer, senest fem år efter forordningen om endelig afregnings ikrafttræden.
Forslaget til forordningen om endelig afregning giver Kommissionen mandat til at udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af anvendelsen af forordningen sammen med ændringer, hvis det er berettiget.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Foreligger ikke
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1, stk. 2, præciseres de artikler i denne forordning, der finder anvendelse på deltagere, der er etableret i Unionen, når de deltager i registrerede systemer.
I artikel 2 defineres flere udtryk og begreber, der er nødvendige for at fortolke forordningens bestemmelser, herunder "afregning", "clearing", "clearingsystem", "central modpart", "clearinginstitut", "deltager", "indirekte deltager", "kunde", "elektronisk", "netting", "konto", "sikkerhed", "forretningsdag" og "arbejdsdag".
I artikel 3 præciseres det, at systemoperatører, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, uanset i hvilken valuta den pågældende udbyder afregning, clearing eller udførelse af overførselsordrer, kan ansøge om betegnelse. En kompetent myndighed kan desuden på grund af den systemiske risiko udpege et eksisterende system til afvikling, clearing og udførelse af instrukser vedrørende andre instrumenter end dem, der allerede er omfattet af systemet.
For at sikre ensartede betegnelsesbetingelser og en harmoniseret procedure redegøres der i artikel 4 for proceduren for at meddele eller afvise tilladelsen af et system. I dette tilfælde er det den kompetente myndigheds lovgivning, der regulerer systemet, i medlemsstaten. I artiklen fastsættes navnlig den tid, som den kompetente myndighed har til at acceptere eller afvise en ansøgning om betegnelse af et system, og vurderingsperioden for at meddele eller afvise tilladelsen af betegnelse. På samme måde præciseres betingelserne for udpegning af et system i artikel 5. ESMA kan i tæt samarbejde med ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere disse betingelser (for så vidt angår afregnings- og clearingsystemer). En lignende bestemmelse gælder for EBA for så vidt angår betalingssystemer.
I artikel 6 forklares det, at en kompetent myndighed skal underrette ESMA om, at den har udpeget et system. For at harmonisere de oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige, indeholder artikel 6 desuden en liste over de elementer, som denne underretning bør indeholde. ESMA offentliggør uden unødig forsinkelse systembetegnelsen og eventuelle ajourføringer af de oplysninger, der udgør underretningen, på sit websted.
I artikel 7 præciseres det, hvem der kan betragtes som deltagere i et betegnet system. Det forklares også, på hvilke betingelser (systemisk risiko) medlemsstaterne kan betragte en indirekte deltager som deltager. I henhold til artikel 7 skal systemoperatøren fastsætte ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive kriterier for adgang til et betegnet system.
I artikel 8 pålægges operatøren af et betegnet system, at bestemmelserne i denne forordning overholdes af operatøren og systemet. Operatøren underretter straks den kompetente myndighed om alle væsentlige ændringer, der påvirker operatørens og systemets overholdelse af denne forordning.
I artikel 9 præciseres de betingelser, hvorunder en kompetent myndighed med inddragelse af den nationale kompetente myndighed kan trække betegnelsen af et system tilbage. I artiklen forklares også inddragelsen af ESMA, EBA og ESCB i processen med at trække en betegnelse tilbage. Den kompetente myndighed underretter straks systemoperatøren, den nationale kompetente myndighed, ESMA, EBA og ESCB om tilbagetrækningen af betegnelsen.
I henhold til artikel 10 skal hver medlemsstat udpege en eller flere kompetente myndigheder, navnlig med henblik på betegnelse af systemer og registrering af tredjelandssystemer.
I artikel 11 forklares de regler og ansvarsområder, der er forbundet med udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, nationale kompetente myndigheder, ESMA, EBA og ESCB i forbindelse med udførelsen af opgaver i henhold til forordningen.
Artikel 12 omhandler registrering af tredjelandssystemer, der ønsker at blive registreret i en eller flere medlemsstater. En sådan anmodning indgives til ESMA og formidles til registreringsmyndighederne. Hvis en deltager i et tredjelandssystem er etableret i en medlemsstat, kan registreringsmyndigheden i den pågældende medlemsstat registrere systemet.
I artikel 13 defineres proceduren for at meddele eller afvise tilladelsen af registrering. Den præciserer registreringsprocessen, vurderingens varighed og metoderne til kommunikation med systemoperatøren for et tredjelandssystem. Den giver også ESMA til clearing- og afviklingssystemer) og EBA (til betalingssystemer) mandat til i tæt samarbejde med ESCB at udarbejde udkast til reguleringsmæssige standarder med henblik på at præcisere de oplysninger, der skal gives i ansøgningen om betegnelse og i ansøgningen om registrering, samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at definere de ensartede elektroniske formater for ansøgningen om betegnelse og ansøgningen om registrering.
I artikel 14 fastsættes betingelserne for registrering af tredjelandssystemer
I artikel 15 forklares underretningen om registrerede systemer, og ESMA anmodes om at offentliggøre afgørelsen om registrering af tredjelandssystemet på sit websted senest to arbejdsdage efter registreringsmyndighedens underretning herom.
I artikel 16 fastsættes betingelserne for, at en registreringsmyndighed kan trække registreringen af et system tilbage.
Artikel 17 fastsætter, at overførselsordrer og netting, herunder bestemmelser om "close-out netting", har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning.
I artikel 18 fastsættes det, hvordan tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i udpegede systemer, herunder interoperable systemer, skal fastlægges.
I artikel 19 fastsættes det, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system ikke må være til hinder for, at midler eller finansielle instrumenter, der er disponible på deltagerens afregningskonto eller sikkerhedskonti eller systemoperatør af et interoperabelt system, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for det udpegede eller registrerede system eller inden for en interoperabilitetsordning på forretningsdagen for insolvensbehandlingens indledning.
I artikel 20 defineres tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed for at lette anvendelsen af insolvenslovgivningen på overførselsordrer, der er indgået i et system.
I artikel 21 defineres tidspunktet for endelig afregning, dvs. det tidspunkt, hvor indfrielsen af de respektive forpligtelser for parterne i en transaktion gennemføres på en ubetinget og uigenkaldelig måde. Dette har til formål at sikre den størst mulige grad af konsekvens med hensyn til beskyttelse af endelig afregning på tværs af systemer og dermed lette grænseoverskridende aktiviteter. Reglerne for hvert betegnet system fastsætter det specifikke tidspunkt, hvor afviklingen skal være endelig inden for systemet i overensstemmelse med gældende lov om overdragelse af ejendomsret og andre rettigheder. Interoperable systemer skal så vidt muligt sikre, at systemernes regler koordineres i denne henseende. ESMA og EBA kan, hvor det er relevant og begge i tæt samarbejde med ESCB, ved hjælp af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder yderligere præcisere følgende tidspunkter for endelig afregning: i) tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system ii) tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed i et system og iii) tidspunktet for endelig afregning, for værdipapirafviklingssystemer, der ikke drives af en CSD, clearing- og betalingssystemer, herunder for DLT-baserede systemer.
I artikel 22 fastsættes tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning det tidspunkt, hvor den kompetente retslige eller administrative myndighed træffer afgørelse herom. Det præciseres endvidere, hvilke myndigheder der skal underrettes.
I artikel 23 fastsættes det, at insolvensbehandling ikke har tilbagevirkende kraft for en deltagers rettigheder og forpligtelser som følge af dennes deltagelse i et betegnet system eller et system, der er registreret i en medlemsstat, hvor deltageren er etableret.
I artikel 24 fastsættes den lov, der finder anvendelse på deltagernes rettigheder og forpligtelser i tilfælde af insolvensbehandling.
I artikel 25 fastsættes det, at sikkerhedshaveres rettigheder reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det finansielle instrument stilles til rådighed. I artikel 25, stk. 2, er det fastsat, at de rettigheder, som sikkerhedshaveres, der er stillet i forbindelse med deltagelse i et system, har, fastlægges i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor registret eller den konto, hvor sikkerheden er registreret, er beliggende. Artikel 25, stk. 3, indeholder en undtagelse, hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor et register skal føres. I så fald er rettighederne med hensyn til det finansielle instrument, der stilles som sikkerhed, underlagt lovgivningen i den medlemsstat, der regulerer systemet. I artikel 25, stk. 4, defineres, hvad der menes med henvisningen til en medlemsstats lovgivning.
I artikel 26 fastsættes den centrale databases rolle, som letter udvekslingen af oplysninger og dokumenter, der er relevante for modtagerne i henhold til denne forordning. Denne artikel giver også kompetente myndigheder, registreringsmyndigheder og nationale kompetente myndigheder adgang til den centrale database.
Ved artikel 27 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til denne forordning for en ubegrænset periode.
I artikel 28 fastsættes overgangsforanstaltninger, der navnlig præciserer, at en overførselsordre, der indføres i systemet inden denne forordnings ikrafttræden, men afvikles derefter, skal betragtes som en overførselsordre i henhold til denne forordning.
I henhold til artikel 29 skal Kommissionen udarbejde en generel rapport, og ESMA skal i tæt samarbejde med ESCB og EBA forelægge Kommissionen en rapport om, hvordan ordningen for endelig afregning fungerer, senest seks år efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 30 ophæver direktivet om endelig afregning.
I artikel 31 ændres visse bestemmelser i FCD, navnlig ved i dets anvendelsesområde at medtage kontanter, finansielle instrumenter og gældsfordringer, hvis de er udstedt eller registreret i DLT. I artiklen defineres også de udtryk og begreber, der er nødvendige for at fortolke forordningens bestemmelser, dvs. "konto", og udvider visse definitioner til at omfatte digital registrering, herunder DLT. Endelig fastsættes gennemførelsesfristen for disse ændringer deri.
I artikel 32 fastsættes datoen for forordningens ikrafttræden.
2025/0381 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om endelig afregning og om ophævelse af direktiv 98/26/EF og om ændring af direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 19 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 20 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure 21 , og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Dette forslag er en del af en pakke, der har til formål at etablere et indre marked for finansielle tjenesteydelser ved at afhjælpe markedsineffektivitet som følge af fragmentering og skabe reelt integrerede europæiske kapitalmarkeder, som er tilgængelige for alle borgere og virksomheder i hele Unionen. Denne pakke sigter på at frigøre Unionens finansielle markedspotentiale ved at give adgang til mere effektiv kapitalmarkedsbaseret finansiering og ved at lette grænseoverskridende kapitalstrømme, hvilket igen bør støtte Unionens økonomi, stimulere jobskabelse og øge konkurrenceevnen.
(2)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF 22 er der fastsat principper og regler, der har til formål at reducere den systemiske risiko, der opstår som følge af insolvens hos deltagere i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, ved at undlade at anvende visse nationale insolvensregler, når en part i en transaktion bliver insolvent, således at betalinger og værdipapirtransaktioner kan foretages og afregnes sikkert. Direktiv 98/26/EF beskytter også den sikkerhed, der stilles af den insolvente part, og præciserer, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse i visse grænseoverskridende situationer.
(3)En offentlig høring, der blev gennemført i 2021, og Kommissionens rapport 23 fra 2023 viste, at de forpligtelser, der er fastsat i direktiv 98/26/EF, samt den beskyttelse, der ydes til indenlandske institutter, der deltager i tredjelandssystemer, blev gennemført på forskellig vis af medlemsstaterne, hvilket resulterede i ulige vilkår for Unionens systemer og deltagere og skabte hindringer for et velfungerende indre marked.
(4)Indbyrdes forskellige nationale tilgange har ført til fragmentering af det indre marked. Systemer og deltagere er underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. I den forbindelse kan der betegnes et system i én medlemsstat og ikke i en anden, eller en overførselsordre kan beskyttes i én medlemsstat og ikke i en anden, afhængigt af hvilken medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse på systemet. Indbyrdes forskellige nationale tilgange skaber retsusikkerhed, forhindrer markedsintegration og hæmmer grænseoverskridende transaktioner.
(5)For at sikre, at de bestemmelser, der pålægger forpligtelser på systemer, deres operatører og deltagere, anvendes på en ensartet måde i hele Unionen, hvorved markedsintegrationen og grænseoverskridende transaktioner lettes og der sikres større retssikkerhed, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt, at direktiv 98/26/EF ophæves og erstattes med en forordning.
(6)For at gøre det muligt for en bredere vifte af systemer at drage fordel af den beskyttelse, der tilbydes systemer og systemoperatører, bør de anvendte begreber og de fastsatte regler være neutrale med hensyn til anvendelsen af en bestemt teknologi, herunder distributed ledger-teknologi ("DLT"). Navnlig bør alle henvisninger til registre eller optagelser omfatte eksempler, hvor sådanne registre er etableret i DLT eller på anden måde i distributed ledgers, og hvor optagelser er foretaget på sådanne ledgerbaserede registre og derfor kan omfatte digitale tegnebøger eller andre digitale repræsentationer af ejerskab og rettigheder.
(7)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 24 giver mulighed for markedsinfrastrukturer baseret på DLT med henblik på at teste og eksperimentere med levering af visse tjenesteydelser via DLT, herunder oprettelse af systemer, der afregner overførselsordrer i DLT-baserede finansielle instrumenter. Det bør være muligt at udpege sådanne systemer i henhold til nærværende forordning, forudsat at de opfylder betingelserne i både forordning (EU) 2022/858 og nærværende forordning. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bør have mandat til yderligere at præcisere reglerne for vurdering og bestemmelse af endelig afregning i systemer, der anvender DLT.
(8)Da de nationale insolvensregler i den medlemsstat, hvis lovgivning regulerer et system, finder anvendelse på dette system, bør systemerne udpeges af myndighederne i den medlemsstat, hvis lovgivning regulerer systemet, på grundlag af ensartede udpegningsbetingelser og en harmoniseret procedure.
(9)Medlemsstaterne har vedtaget forskellige tilgange til den type oplysninger, der skal offentliggøres om EU-systemer og tredjelandssystemer, som de har valgt at udvide beskyttelsen i direktiv 98/26/EF til. For at afhjælpe den eksisterende informationsasymmetri mellem medlemsstaterne og harmonisere de oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige, bør den type oplysninger, der skal gives til de myndigheder, der er ansvarlige for betegnelsen eller registreringen af et system, harmoniseres. Desuden bør ESMA offentliggøre oplysningerne centralt for at lette adgangen til disse oplysninger. Af hensyn til retssikkerheden bør de oplysninger, der underrettes ESMA med henblik på offentliggørelse, være relevante, nøjagtige og ajourførte.
(10)Listen over enheder, der kan betragtes som deltagere i et system, bør tage hensyn til de forskellige deltagelsesmodeller, der er vedtaget af systemerne, samtidig med at det sikres, at der leves op til målet om at beskytte det finansielle system mod systemisk risiko. Med henblik herpå bør de enheder, der får adgang som deltagere, opfylde visse betingelser for at undgå at skabe unødvendige risici for det system, de deltager i. Sådanne betingelser bør dog ikke pålægge yderligere krav, hvis systemoperatøren allerede anvender adgangskrav til systemet i henhold til EU-retten, når nye enheder optages som deltagere i de udpegede systemer, som det er tilfældet med centrale modparter ("CCP'er") og CSD'er. Det bør være muligt at medtage enheder, der udfører validerings- eller konsensusfunktioner, som er væsentlige for opretholdelsen af afviklingsintegriteten, som deltagere i et system.
(11)For at sikre en effektiv anvendelse af den endelige afregningsbeskyttelse bør medlemsstaterne betegne den eller de myndigheder, der er ansvarlige for betegnelsen, registreringen og underretningen om indledning af insolvensbehandling. Disse myndigheder bør tillægges de nødvendige beføjelser til at udøve deres funktioner. De bør samarbejde og udveksle oplysninger efter behov med hinanden og med ESMA og medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker ("ESCB"). For at lette deres opgaver og øge gennemsigtigheden i hele Unionen bør listen over disse myndigheder offentliggøres.
(12)Medlemsstaterne bør kunne anvende den beskyttelse, der ydes Unionens systemer, på enheder, der er etableret på deres område, og som deltager direkte i tredjelandssystemer, og på sikkerhedsstillelse, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne tredjelandssystemer. For at afhjælpe de ulige vilkår med hensyn til EU-enheders deltagelse i tredjelandssystemer som følge af de forskellige nationale ordninger, som medlemsstaterne har udviklet for at udvide beskyttelsen i direktiv 98/96/EF, bør der fastsættes en harmoniseret ordning for medlemsstaternes registrering af tredjelandssystemer. Den bør baseres på en formaliseret og harmoniseret procedure, der sikrer anvendelsen af klare standarder, og som strømliner adgangsbetingelserne for alle EU-enheder, der deltager i et givet tredjelandssystem. Medlemsstaternes registrering af tredjelandssystemer bør foretages af den medlemsstat, hvor en enhed, der deltager i et sådant system, er etableret. Dette kan imidlertid føre til, at flere medlemsstater registrerer det samme tredjelandssystem, hvis medlemmerne er etableret i flere medlemsstater. For at undgå ulige vilkår for enheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, bør registreringen af sådanne systemer ske på en koordineret og konvergerende måde og faciliteres af ESMA, EBA og ESCB.
(13)Mindskelsen af den systemiske risiko forudsætter især endelig afregning og håndhævelse af sikkerhedsstillelse. Overførselsordrer og netting af sådanne ordrer bør derfor have retsvirkning i alle medlemsstater og være bindende for tredjeparter. Regler om håndhævelse af netting, bør ikke være til hinder for, at systemer, før netting finder sted, kontrollerer, om de ordrer, der er indgået i systemet, er i overensstemmelse med systemets regler og giver systemet mulighed for at afregne.
(14)Afregning bør betragtes som endelig, når parterne i den kontrakt, der ligger til grund for afregningen, fuldt ud har opfyldt deres forpligtelser over for den anden part på en ubetinget og uigenkaldelig måde. Det tidspunkt, hvor en overførselsordre indgår i et system, og det tidspunkt, hvor en overførselsordre er uigenkaldelig, er vigtige tidspunkter for anvendelsen af insolvenslovgivningen på den pågældende overførselsordre. For at sikre den størst mulige grad af konsekvens med hensyn til beskyttelse af endelig afregning på tværs af systemer samt for at lette grænseoverskridende aktiviteter i det indre marked er det nødvendigt at fastsætte principper, der skal anvendes til bestemmelse af disse tidspunkter for alle typer systemer. Samtidig bør disse principper give mulighed for at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder for at skræddersy disse principper til hvert systems særlige karakteristika, samtidig med at der tages hensyn til eksistensen af forskellige typer systemer, de forskellige teknologier, der anvendes, og hvert systems mekanik. Systemerne bør på en klar måde medtage sådanne specifikke og skræddersyede tidspunkter for endelig afregning i deres regler, hvis de findes.
(15)Intet bør være til hinder for, at deltagere eller tredjeparter i forbindelse med en overførselsordre, som er indgået i et system, kan påberåbe sig en lovhjemlet ret til eller et lovhjemlet krav på omstødelse eller tilbagelevering i tilknytning til den underliggende transaktion, f.eks. i tilfælde af svig eller en teknisk fejl, så længe dette ikke medfører tilbageføring af netting eller tilbagekaldelse af overførselsordren i systemet;
(16)Medlemsstaterne bør straks underrette hinanden om indledning af insolvensbehandling mod en deltager i et system. Insolvensbehandling bør ikke have tilbagevirkende kraft for så vidt angår rettigheder og forpligtelser for deltagere i et system.
(17)I tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager i et system, bør det være klart hvilken insolvenslovgivning, der skal anvendes på denne deltagers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med deltagelsen i et system.
(18)Sikkerhedsstillelse bør beskyttes mod virkningerne af den insolvenslovgivning, der finder anvendelse på den insolvente deltager. Sikkerhedsstillelse omfatter alle midler, som en deltager stiller til rådighed for de andre deltagere i afviklingssystemet, til sikring af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med det pågældende system, herunder genkøbsaftaler, lovbestemt tilbageholdsret og fiduciariske overdragelser.
(19)Hvis der er tale om forbundne systemer, er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig beskyttelse af den systemoperatør, der stiller sikkerhedsstillelse for en modtagende systemoperatør i tilfælde af insolvensbehandling mod den modtagende systemoperatør.
(20)Det er nødvendigt at fastsætte en lovvalgsregel vedrørende rettighederne for sikkerhedshavere for at sikre, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor sikkerheden er gyldigt stillet i et register, på en konto eller i et centraliseret pantsystem, også afgør gyldigheden og håndhævelsen af denne sikkerhed over for systemet, systemoperatøren og over for enhver anden person, der direkte eller indirekte gør krav gældende gennem systemet. Den regel bør kun finde anvendelse på et register, en konto eller en værdipapircentral, hvoraf det klart fremgår, at der foreligger ejendomsret til at udlevere eller overdrage den pågældende sikkerhedsstillelse.
(21)Det er nødvendigt at præcisere, hvilken medlemsstats lovgivning der bør finde anvendelse for at fastlægge sikkerhedshavernes rettigheder. Under visse omstændigheder, navnlig med hensyn til anvendelsen af nye teknologier, er det imidlertid ikke altid muligt at afgøre, i hvilken medlemsstat registret, kontoen eller værdipapircentralen, hvor sikkerhedsstillelsen er lovligt registreret, er beliggende. I sådanne tilfælde bør sikkerhedshavernes rettigheder fastlægges i den lovgivning, der finder anvendelse på det pågældende system i forbindelse med denne sikkerhedsstillelse.
(22)Det er også nødvendigt at fastsætte en lovvalgsregel vedrørende den lovgivning, der finder anvendelse i tilfælde af en deltagers insolvens. Den regel bør ikke berøre anvendelsen og virkningen af den lovgivning i en medlemsstat, i henhold til hvilken de finansielle instrumenter er udstedt, eller lovgivningen i den medlemsstat, hvor de finansielle instrumenter ellers opbevares, herunder lovgivningen om udstedelse af, ejendomsret til eller overdragelse af sådanne finansielle instrumenter eller rettigheder dertil, og bør ikke forstås sådan, at der direkte vil kunne kræves fyldestgørelse i enhver sådan sikkerhed, eller at enhver sådan sikkerhedsstillelse vil kunne anerkendes i en medlemsstat, medmindre det er i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning.
(23)I lyset af de ændringer, der foretages i denne forordning, er det nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF 25 for at sikre overensstemmelse. Forskelle i anvendelsesområdet for denne forordning og direktiv 2002/47/EF vil skabe retsusikkerhed og modstridende anvendelse, navnlig i forbindelse med instrumenter, der er udstedt på DLT, da sådanne instrumenter vil blive anerkendt som potentiel sikkerhed i henhold til denne forordning, men ikke nødvendigvis i henhold til direktiv 2002/47/EF.
(24)ESMA, EBA og ESCB bør spille en central rolle ved anvendelsen af denne forordning ved at sikre, at EU-reglerne anvendes konsekvent af de nationale kompetente myndigheder.
(25)Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA og EBA med henblik på yderligere at præcisere følgende: oplysninger, der skal angives i en ansøgning om betegnelse, betingelserne for betegnelse, oplysninger, der skal angives i ansøgningen om registrering, tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system, som ikke drives af en CSD, herunder DLT-baserede systemer, tidspunktet for uigenkaldelighed af en overførselsordre, der er indgået i et system, som ikke drives af en CSD, herunder DLT-baserede systemer, og tidspunktet for endelig afregning i systemer, der ikke drives af en CSD, herunder DLT-baserede systemer. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 26 og artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) 27 .
(26)Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA eller EBA for så vidt angår de elektroniske formater for ansøgningen om betegnelse og de elektroniske formater for ansøgningen om registrering af et tredjelandssystem. Kommissionen bør vedtage sådanne gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010.
(27)Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændringer af definitionen af overførselsordrer med henblik på at tilføje eller fjerne afviklingsaktiver og ændringer af deltagerlisten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(28)Systemer, der er betegnet i henhold til direktiv 98/26/EF, og tredjelandssystemer, til hvem medlemsstaterne har udvidet beskyttelsen i henhold til nævnte direktiv inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, bør være omfattet af visse overgangsforanstaltninger for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at betegne eller registrere disse systemer, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning. Anvendelsen af betegnelses- og registreringskravene for disse systemer bør derfor udskydes.
(29)Målene for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til beskyttelse mod systemisk risiko hidrørende fra afviklingssystemernes funktion i forbindelse med insolvens hos enhver af deres deltagere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(30)Ved forordningen indføres bindende krav for grænseoverskridende digitale offentlige tjenester som omhandlet i forordning (EU) 2024/903 28 . Kapitlet om digitale dimensioner i oversigten over finansielle og digitale virkninger udgør den resulterende rapport. Dette vil også blive offentliggjort på portalen for et interoperabelt Europa efter vedtagelsen af retsakten —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Formål og anvendelse
1.Ved denne forordning fastsættes krav til betegnelse af systemer, der opfylder betingelserne for anvendelse af reglerne om endelig afregning i Unionen, jf. artikel 17-25.
2.Ved denne forordning fastsættes også krav til registrering af tredjelandssystemer i en eller flere medlemsstater for at gøre det muligt for institutter, der er etableret i disse medlemsstater, og som deltager i disse tredjelandssystemer, at drage fordel af udvidelsen af den insolvensbeskyttelse, der er fastsat i artikel 17, 19 og 22, stk. 1, samt i artikel 23, 24 og 25, stk. 1, til at overføre ordrer, der er indgået i sådanne tredjelandssystemer.
I tilfælde af insolvens hos et medlem af et sådant system beskyttes overførselsordrer, der er indgået af det pågældende medlem, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a)medlemmet deltager i et registreret system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 9)
b)medlemmet er en institution som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 10), litra a), nr. i)-iv), og litra b), der er etableret i den medlemsstat, som har registreret dette system i henhold til artikel 12.
3.Denne forordning finder anvendelse på:
a)ethvert system som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1)
b)enhver deltager som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 15)
c)sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 25, der stilles i forbindelse med:
i) deltagelse i et sådant system
ii) transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af centralbank.
Artikel 2
Definitioner
1.I denne forordning forstås ved:
1)"system": et formelt arrangement, bortset fra en interoperabilitetsordning, med fælles regler og standardiserede procedurer, herunder et værdipapirafviklingssystem, et clearingsystem eller et betalingssystem, som muliggør afvikling, clearing eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagere
2)"tredjelandssystem": et system, der ikke er underlagt en medlemsstats lovgivning
3)"afregning": afregning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 29
4)"clearing": clearing som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 30
5)"værdipapirafviklingssystem": et system, hvis aktivitet består i afvikling af overførselsordrer
6)"betalingssystem": et system som defineret i artikel 4, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 31
7)"clearingsystem": et system, der leverer clearingtjenester, og som drives af et clearinginstitut
8)"betegnet system": et system, der er betegnet i overensstemmelse med artikel 3
9)"registreret system": et system, der er registreret i overensstemmelse med artikel 12
10)"institut":
a)en af følgende enheder, der deltager i et betegnet system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for det pågældende system
i)et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 32 , herunder de enheder, der er opført i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 33 ,
ii) et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 34 med undtagelse af de institutter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, deri
iii)en offentlig myndighed
iv)et offentligt garanteret foretagende
v)ethvert foretagende, der har sit hovedkontor uden for Unionen, og som varetager samme opgaver som kreditinstitutter eller investeringsselskaber i Unionen som omhandlet i nr. i) og ii)
b) enhver enhed, som deltager i et betegnet system, hvis virksomhed består i at udføre overførselsordrer som defineret i nr. 20), litra a), og som har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af sådanne overførselsordrer inden for det pågældende system:
a)et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i direktiv (EU) 2015/2366 med undtagelse af en fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en undtagelse i medfør af artikel 32 eller 33 i nævnte direktiv
b)et e-pengeinstitut som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF 35 med undtagelse af en juridisk person, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 9 i nævnte direktiv
11)"central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012
12)"værdipapircentral" eller "CSD": en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 909/2014
13)"afregningsfirma": et firma, der stiller afregningskonti til rådighed for deltagere i et system
14)"clearinginstitut": en enhed, der er ansvarlig for beregningen af institutters, herunder CCP'ers eller afregningsfirmaers, nettoposition
15)"deltager": en af følgende enheder, der deltager i et system:
a)i udpegede systemer:
i)et institut
ii)en CSD
iii)en afviklingsagent
iv)et clearinginstitut
v)systemoperatør
vi)et clearingmedlem af en CCP, der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i forordning (EU) nr. 648/2012
vii)en anden enhed end de enheder, der er opført i nr. i)-vi)
b)i registrerede systemer: ethvert medlem, der er tilladt i henhold til reglerne for det pågældende registrerede system
16)"systemmedlem": en enhed som omhandlet i nr. 15), litra a), nr. vii)
17)"indirekte deltager": enhver af de enheder, der er anført i nr. 15), litra a), nr. i)-v), og som har indgået en aftale med en deltager i et betegnet system, der udfører overførselsordrer, hvorved enheden bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem det udpegede system
18)"kunde": enhver virksomhed, som har indgået en aftale med en deltager, herunder en indirekte deltager, som sætter denne virksomhed i stand til at afvikle, cleare og udføre sine overførselsordrer gennem det udpegede system via en sådan deltager
19)"finansielt instrument": et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15) i direktiv 2014/65/EU
20)"overførselsordre": en af følgende instruktioner, herunder instruktioner, der kræver brug af en kryptografisk nøgle eller anden anordning eller metode til digital signatur:
a)en instruks fra en deltager om at stille et beløb til rådighed for en modtager eller et medlem, som medfører overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som fastsat i systemets regler
b) en instruks fra en deltager om at overdrage ejendomsretten til eller interessen i finansielle instrumenter og andre instrumenter, hvis systemet tillader det, herunder i forbindelse med aftaler om sikkerhed og clearing, der registreres elektronisk eller ved elektronisk registrering i et register med en lignende funktion eller på anden måde
21)"midler": midler som defineret i artikel 3, nr. 30), i [forordningen om betalingstjenester i det indre marked (EU) [PSR] 36 .
22)"elektronisk": en elektronisk registrering, der dokumenterer eventuelle kredit- eller debetændringer eller andre ændringer af en sådan elektronisk registrering, hvor den elektroniske registrering og eventuelle ændringer af en sådan elektronisk registrering kan foretages ved hjælp af distributed ledger-teknologi
23)"insolvensbehandling": kollektive foranstaltninger i henhold til en medlemsstats eller et tredjelands lovgivning med henblik på likvidation af en deltager i et system eller sanering af sådan en deltager, når sådanne foranstaltninger indebærer standsning eller begrænsning af overførsler eller betalinger
24)"netting": omregning til én nettofordring eller én nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller en nettoforpligtelse gældende
25)"afregningskonto": en konto, der anvendes til at afvikle overførselsordrer eller opbevare afregningsaktiver, herunder kontanter, midler og finansielle instrumenter, og som føres af en centralbank, et afregningsfirma eller et clearinginstitut, når den anvendes til at yde kredit med henblik på afvikling
26)"konto": en registrering, herunder en central eller decentraliseret digital eller elektronisk registrering, hvor kontanter, finansielle instrumenter eller andre aktiver kan krediteres eller debiteres eller på anden måde registreres for at registrere en ændring i registreringen
27)"sikkerhedsstillelse": alle realiserbare aktiver, herunder, uden begrænsning, de finansielle instrumenter og midler, herunder dem, der er udstedt eller registreret ved hjælp af distributed ledger-teknologi, herunder i tokeniseret form, og finansiel sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra a), i direktiv 2002/47/EF, som er stillet som pant, i henhold til en aftale om overdragelse af ejendomsret, en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde, med henblik på at sikre rettigheder og forpligtelser, der potentielt opstår i forbindelse med eller er knyttet til et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank
28)"forretningsdag": både dag- og natafvikling omfattende alle hændelser, der forekommer i løbet af et systems forretningsmæssige cyklus
29)"arbejdsdag": alle andre dage end helligdage, søndage og lørdage som beregnet i overensstemmelse med forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 37
30)"interoperabilitetsordning": to eller flere udpegede systemer, hvis systemoperatører har indgået en formel aftale, der omfatter udførelse af overførselsordrer på tværs af systemerne
31)"interoperabelt system": et system, der er en del af en interoperabilitetsordning
32)"systemoperatør": det eller de selskaber, der er juridisk ansvarlige for driften af et system, og som også kan fungere som afregningsfirma, central modpart, værdipapircentral eller clearingcentral
33)"udpegende myndighed": den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udpege systemet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1
34)"national kompetent myndighed": den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor systemoperatøren er etableret
35)"registreringsmyndighed": den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af systemet i overensstemmelse med artikel 12
36)"central database": den centrale database oprettet af ESMA i henhold til artikel 26
37)"distributed ledger-teknologi" eller "DLT": distributed ledger-teknologi som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858.
2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende ændring af enhver af følgende:
a)definitionen af overførselsordre i stk. 1, nr. 20), hvis det er nødvendigt for at sikre, at nye typer aktiver, der er omfattet af afvikling, clearing eller betaling i udpegede systemer, er omfattet af den beskyttelse, der er fastsat i denne forordning
b)definitionen af deltager i stk. 1, nr. 15), for at tilføje fysiske eller juridiske personer på grundlag af erfaringerne fra tilfælde, hvor sådanne personer har tilladelse til at deltage i et DLT-afviklingssystem, der er omfattet af forordning (EU) 2022/858.
AFSNIT II
SYSTEMBETEGNELSE
Artikel 3
Betegnet system
1.Hvis en virksomhed driver eller har til hensigt at drive et system, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, kan en sådan systemoperatør ansøge om, at det pågældende system udpeges efter proceduren i artikel 4 som et system i Unionen, for hvilket bestemmelserne om endelig afregning i 17-25 finder anvendelse.
En systemoperatør som omhandlet i stk. 1, der i begrænset omfang tilbyder afvikling, clearing eller udførelse af instrukser vedrørende andre instrumenter end dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 20), litra b), kan anmode om, at reglerne om endelig afregning i artikel 17-25 også finder anvendelse på sådanne instrumenter. Den udpegende myndighed kan tillade, at sådanne instrukser betragtes som overførselsordrer, hvis den finder, at en sådan udpegelse er berettiget på grund af systemisk risiko.
2.Den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på systemet, kan udpege systemet, hvis mindst en af deltagerne har sit hovedkontor i den pågældende medlemsstat.
Artikel 4
Procedure for at meddele eller afvise tilladelsen af betegnelse
1.En systemoperatør, der ansøger om betegnelse af et system, som den driver, indgiver en ansøgning om betegnelse til den udpegende myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning regulerer systemet.
2.Ansøgningen deles straks med alle følgende:
a)den udpegende myndighed
b) hvis det er relevant, den nationale kompetente myndighed
c)ESMA
d)EBA for systemer, der udfører overførselsordrer, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 20), litra a)
e)ESCB.
3.Systemoperatøren medtager i ansøgningen alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at systemoperatøren og det system, denne driver, opfylder kravene i denne forordning, herunder de oplysninger, der er anført i artikel 6, stk. 2, litra a) og c)-g).
4.En kvittering for modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede ansøgning sendes til systemoperatøren senest to arbejdsdage efter modtagelsen af en sådan ansøgning. Den udpegende myndighed afgør senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen, om ansøgningen indeholder de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3.
Hvis den udpegende myndighed i løbet af den relevante periode, der er fastsat i første afsnit, konkluderer, at ikke alle de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, er blevet forelagt, anmoder den systemoperatøren om at forelægge sådanne yderligere dokumenter eller oplysninger. Hvis systemoperatøren ikke fuldt ud har efterkommet en sådan anmodning, kan den udpegende myndighed afvise ansøgningen.
5.Ved udløbet af de i stk. 4 omhandlede frister, underretter den udpegende myndighed systemoperatøren og de myndigheder, der er anført i stk. 2, litra b)-e), alt efter hvad der er relevant, om, hvorvidt ansøgningen accepteres eller afvises.
6.Efter at have underrettet systemoperatøren om, at ansøgningen er accepteret, foretager den udpegende myndighed en vurdering af systemoperatørens og systemets opfyldelse af kravene i denne forordning senest 80 arbejdsdage efter datoen for den i stk. 5 omhandlede underretning ("vurderingsperioden").
7.I vurderingsperioden kan den udpegende myndighed stille spørgsmål til eller anmode systemoperatøren om supplerende oplysninger.
Hvis systemoperatøren ikke har besvaret spørgsmålene eller forelagt de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat af den udpegende myndighed, kan den udpegende myndighed beslutte at forlænge den relevante vurderingsperiode én gang med højst 10 arbejdsdage i alt, hvis den mener, at nogle af spørgsmålene eller oplysningerne er væsentlige for vurderingen. Den udpegende myndighed underretter systemoperatøren om forlængelsen. Den udpegende myndighed kan træffe en afgørelse om ansøgningen, hvis systemoperatøren ikke svarer.
8.Inden for vurderingsperioden træffer den udpegende myndighed afgørelse om, hvorvidt det system, der er omhandlet i artikel 3, skal udpeges eller ej. Den udpegende myndighed træffer kun afgørelse om betegnelse, hvis den finder det godtgjort, at systemet og dets operatør opfylder kravene i denne forordning.
9.Efter at have truffet en afgørelse som omhandlet i stk. 8 underretter den udpegende myndighed uden unødig forsinkelse systemoperatøren og de myndigheder, der er anført i stk. 2, litra b)-e), alt efter hvad der er relevant, om sin afgørelse, herunder en fuldt begrundet redegørelse.
Artikel 5
Betingelser for betegnelse
1.En udpegende myndighed udpeger kun et system i overensstemmelse med artikel 3, hvis den udpegende myndighed finder det godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)systemet er underlagt loven i den udpegende myndigheds medlemsstat
b)mindst én af deltagerne i systemet er etableret i den udpegende myndigheds medlemsstat
c)systemet har fælles regler og standardiserede procedurer for afvikling, clearing eller gennemførelse, alt efter hvad der er relevant, af overførselsordrer mellem deltagerne
d)systemet har i sine fælles regler og standardiserede procedurer klart identificeret de tidspunkter for endelighed, der opfylder kravene i artikel 18, 20 og 21
e)systemets fælles regler og standardiserede procedurer fastsætter, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 7, kravene til deltagelse i systemet
f)der er ikke nogen åbenlyse konflikter mellem systemets fælles regler og standardiserede procedurer og den lovgivning, der regulerer systemet
g)systemoperatøren er i stand til at sikre tilstrækkelig overvågning af, at systemet er i overensstemmelse med de fælles regler og standardprocedurer for det system, som operatøren driver
h)systemoperatøren er i stand til at drive systemet, har et tilstrækkeligt godt omdømme og har tilstrækkelig erfaring til at sikre en sund og forsigtig forvaltning af systemet
i)systemoperatøren har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at drive systemet
j)systemoperatøren er juridisk ansvarlig for driften af systemet, herunder for eventuelle forbindelser til andre systemer og forholdet til tredjeparter og til myndighederne
k)systemoperatøren har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at afbøde de risici, der er forbundet med driften af systemet
l)hvis systemoperatøren består af et net af knudepunkter, der opererer inden for en fælles ramme for styring og tilsyn, skal systemets fælles regler og standardiserede procedurer sikre, at ét selskab er juridisk ansvarligt for driften af systemet
m)hvis systemoperatøren er et konsortium af enheder, er alle enheder solidarisk ansvarlige for driften af systemet.
2.ESMA kan i tæt samarbejde med ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de i stk. 1, omhandlede betingelser for værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 38 .
3.EBA kan i tæt samarbejde med ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de i stk. 1 omhandlede betingelser for betalingssystemer.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 39
Artikel 6
Underretning om et betegnet system
4.En udpegende myndighed underretter samtidig og uden unødig forsinkelse ESMA og systemoperatøren om sin afgørelse i henhold til artikel 4. betegnelsen får virkning fra datoen for underretningen.
5.Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum indeholde alle følgende oplysninger fra datoen for betegnelsen:
a)identifikation af systemet, den lovgivning, der gælder for systemet, systemoperatøren og den udpegende myndighed
b)tidspunktet for endelig afregning
c)den medlemsstat, hvor systemoperatøren er etableret, og i givet fald den nationale kompetente myndighed
d)hvorvidt systemet er et værdipapirafviklingssystem, et clearingsystem eller et betalingssystem
e)systemets sluttidspunkt som angivet i dets regler i overensstemmelse med artikel 18, 20 og 21
f)systemets deltagere
g)systemets fælles regler og standardiserede procedurer
h)den udpegende myndigheds vurdering af systemoperatørens og systemets opfyldelse af kravene i denne forordning, herunder betingelserne for betegnelse i artikel 5.
6.Den udpegende myndighed underretter uden unødig forsinkelse ESMA og de myndigheder, der er angivet i artikel 4, stk. 2, litra b), d) og e), alt efter hvad der er relevant, om følgende:
a)eventuelle underretninger fra systemoperatøren, jf. artikel 8, stk. 2
b)eventuelle ændringer i betegnelsen af systemet
c)eventuelle ajourføringer af de oplysninger, der er anført i stk. 2.
7.ESMA offentliggør i et standardiseret format de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-g), og eventuelle ajourføringer heraf i overensstemmelse med stk. 3, litra c), på sit websted uden unødig forsinkelse og senest to arbejdsdage efter modtagelsen af disse oplysninger. ESMA angiver den dato, hvor oplysningerne på dens websted blev ajourført, og hvilke oplysninger der blev ajourført.
ESMA fremsender uden unødig forsinkelse ajourførte oplysninger til EBA og ESCB, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 7
Deltagere i udpegede systemer
1.En systemoperatør kan optage en eller flere af de typer deltagere, der er anført i artikel 2, stk. 1, nr. 15), litra a), nr. i)-vii), i det udpegede system, som operatøren driver.
Et betegnet system, der giver en deltager mulighed for at handle i flere af de egenskaber, der er angivet i artikel 2, stk. 1, nr. 15), litra a), eller udføre en del af eller alle de opgaver, der er forbundet med disse egenskaber, skal angive dette i sine fælles regler og standardiserede procedurer.
En medlemsstat kan under særlige omstændigheder og med henblik på denne forordning give en indirekte deltager adgang som deltager, hvis systemoperatøren og deltagerne i systemet har kendskab til den indirekte deltager, og hvis den systemiske risiko berettiger hertil. Denne mulighed begrænser dog ikke ansvaret hos den deltager, hvorigennem den indirekte deltager sender overførselsordrer til det udpegede system.
2.En systemoperatør af et betegnet system må kun acceptere et systemmedlem i systemet, hvis det pågældende medlem opfylder alle følgende betingelser:
a)det har kapacitet og evne til at opfylde de forpligtelser, der følger af dets deltagelse i systemet
b)det har kapacitet og evne til at afbøde de risici, der følger af dets deltagelse i systemet
c)det er i overensstemmelse med systemets regler.
En systemoperatør af et betegnet system opstiller adgangskriterier, idet der skelnes mellem deltagertyper, hvor det er relevant. Sådanne adgangskriterier skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive for at sikre fair og åben adgang til det udpegede system.
En systemoperatør af et betegnet system sikrer, at systemmedlemmerne løbende opfylder betingelserne i første afsnit, og har rettidig adgang til de oplysninger, der er relevante for en sådan vurdering.
3.En deltager, der gør det muligt for sine kunder at få adgang til et betegnet system ved at sende instrukser om overførselsordrer gennem dette system, underretter systemoperatøren for det pågældende system herom. Deltageren skal have de nødvendige yderligere finansielle ressourcer og den nødvendige operationelle kapacitet til at udføre denne aktivitet og skal give systemoperatøren de oplysninger, der er nødvendige for at identificere, overvåge og forvalte relevante koncentrationer af risici i forbindelse med levering af tjenester til kunder.
En deltager, der giver sine kunder adgang til systemets tjenester, skal efter anmodning fra systemoperatøren underrette systemoperatøren om de kriterier og ordninger, den vedtager for at give sine kunder adgang til disse tjenester. Uanset sådanne oplysninger er den pågældende deltager over for systemoperatøren og andre deltagere i systemet eneansvarlig for at sikre, at dennes kunder opfylder deres forpligtelser.
Artikel 8
Opgaver, der påhviler en systemoperatør af et betegnet system
1.Systemoperatøren af et betegnet system er ansvarlig for, at systemet og det system, denne driver, til enhver tid overholder bestemmelserne i denne forordning.
2.Systemoperatøren underretter uden unødig forsinkelse den udpegende myndighed om følgende:
a)alle væsentlige ændringer, der påvirker eller kan påvirke systemoperatørens og det af denne drevne systems overholdelse af bestemmelserne i denne forordning
b)eventuelle ændringer af den liste over oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a)-g).
Artikel 9
Tilbagetrækning af betegnelse
1.En udpegende myndighed trækker en tildelt betegnelse tilbage, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) systemoperatøren har opnået betegnelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig eller ulovlig vis
b)systemoperatøren eller det system, som denne driver, alt efter hvad der er relevant, ikke længere opfylder kravene i denne forordning, og systemoperatøren ikke har truffet de afhjælpende foranstaltninger, som den udpegende myndighed har anmodet om, inden for en fastsat frist
c)systemoperatøren eller det system, som denne driver, alt efter hvad der er relevant, har begået grov eller systematisk overtrædelse af kravene i denne forordning.
2.En udpegende myndighed må først beslutte at trække betegnelsen af et system tilbage, når den har underrettet den nationale kompetente myndighed og anmodet om en udtalelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at trække betegnelsen tilbage. ESMA og ESCB anmodes om en udtalelse om tilbagetrækning af betegnelsen af værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer; EBA og ESCB anmodes om en udtalelse om tilbagetrækning af betegnelsen af betalingssystemer.
Hvis ESMA, EBA eller ESCB er af den opfattelse, at tilbagetrækningen af udpegelsen kan medføre væsentlige risici for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en medlemsstat, underretter den den udpegende myndighed senest 10 arbejdsdage efter at være blevet underrettet om en eventuel tilbagetrækning af en betegnelse i henhold til første afsnit, og den udpegende myndighed indkalder, inden betegnelsen af systemet trækkes tilbage, til et ad hoc-møde med den nationale kompetente myndighed, ESCB og, afhængigt af systemets art, ESMA eller EBA, for at samarbejde om, hvordan de identificerede risici kan afbødes.
Hvis det betegnede system er en CSD eller en CCP, trækker den udpegende myndighed ikke betegnelsen tilbage uden samtykke fra den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den pågældende CSD eller CCP.
3.En udpegende myndighed undersøger, om et system fortsat opfylder betingelserne for betegnelsen, når ESMA og ESCB anmoder herom for så vidt angår værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer, eller EBA og ESCB anmoder herom for så vidt angår betalingssystemer.
4.Hvis den udpegende myndighed trækker betegnelsen tilbage, underretter den samtidig systemoperatøren, den nationale kompetente myndighed, ESMA, EBA og ESCB om sin afgørelse om at trække betegnelsen af et system tilbage, og ESMA ajourfører sit websted i overensstemmelse hermed på den dato, som den udpegende myndighed har angivet i sin underretning.
5.Tilbagetrækning af betegnelsen får virkning fra datoen for underretningen, jf. afsnit 4.
AFSNIT II
MYNDIGHEDER OG SAMARBEJDE
Artikel 10
Kompetent myndighed
1.Hver medlemsstat udpeger alle kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at udføre de opgaver, der følger af denne forordning, i forbindelse med systemer, herunder de udpegende myndigheder, registreringsmyndighederne og den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2.
Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, fastlægger den deres respektive roller.
Hver medlemsstat udpeger en enkelt kompetent myndighed til at være ansvarlig for samarbejdet med andre medlemsstaters kompetente myndigheder, ESMA, EBA og ESCB.
2.Medlemsstaterne underretter ESMA om de udpegende myndigheder og de registreringsmyndigheder, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, og præciserer deres respektive roller i henhold til denne forordning og om den fælles kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit.
3.ESMA offentliggør uden unødig forsinkelse en liste over såvel de udpegende myndigheder og de registreringsmyndigheder, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, og deres respektive roller som den fælles kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, tredje afsnit, på sit websted og underretter EBA og ESCB om eventuelle ændringer af denne liste.
Artikel 11
Udveksling af oplysninger
1.Udpegende myndigheder, registreringsmyndigheder, nationale kompetente myndigheder, kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, ESMA, EBA og ESCB deler og udveksler uden unødig forsinkelse de oplysninger, der anmodes om med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning.
2.Både anmodningen om oplysninger og svaret på anmodningen indgives via den centrale database.
3.Fortrolige oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning, anvendes kun til udførelse af de opgaver, der følger af denne forordning.
AFSNIT III
TREDJELANDSSYSTEMER
Artikel 12
Registrering af tredjelandssystemer
Hver af registreringsmyndighederne i en hvilken som helst af de medlemsstater, hvor et medlem, der deltager i et tredjelandssystem, er etableret, kan beslutte at registrere et sådant tredjelandssystem efter proceduren i artikel 13, forudsat at medlemmet er en institution som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 10), litra a), nr. i)-iv), eller artikel 2, stk. 1, nr. 10), litra b). Hver af disse registreringsmyndigheder vurderer ansøgningen om registrering af tredjelandssystemet.
Artikel 13
Procedure for at meddele eller afvise tilladelsen af registrering
1.Hvis systemoperatøren af et tredjelandssystem ("tredjelandssystemoperatør") ønsker at registrere dette system som et registreret system, indgiver den en ansøgning om registrering til ESMA.
2.ESMA deler straks ansøgningen med alle følgende modtagere:
a)som minimum alle de registreringsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 12
b)EBA for systemer, der udfører overførselsordrer, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 20), litra a)
c)ESCB.
3.Tredjelandssystemoperatøren medtager i ansøgningen alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at den og det system, den driver, opfylder betingelserne for registrering i artikel 14, herunder oplysninger om de medlemmer af systemet, der er etableret i Unionen, opdelt efter medlemsstat.
4.En kvittering for modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede ansøgning sendes til tredjelandssystemoperatøren senest to arbejdsdage efter modtagelsen af en sådan ansøgning. Registreringsmyndighederne afgør senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen, om ansøgningen indeholder de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3.
Hvis en af registreringsmyndighederne i løbet af den relevante periode, der er fastsat i første afsnit, konkluderer, at ikke alle de dokumenter eller oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, er blevet forelagt, anmoder en sådan myndighed tredjelandssystemoperatøren om at forelægge sådanne yderligere dokumenter eller oplysninger. Hvis tredjelandssystemoperatøren ikke fuldt ud har efterkommet en sådan anmodning, kan registreringsmyndighederne afvise ansøgningen.
5.Ved udløbet af de i stk. 4 omhandlede frister, underretter hver registreringsmyndighed ESMA, tredjelandssystemoperatøren og de myndigheder, der er anført i stk. 2, litra a), b) og c), om, hvorvidt ansøgningen accepteres eller afvises.
6.Efter at have meddelt tredjelandssystemoperatøren, at ansøgningen er accepteret, foretager hver registreringsmyndighed, som accepterede anmodningen, en vurdering af tredjelandssystemoperatørens og systemets overholdelse af betingelserne for registrering i artikel 14 senest 80 arbejdsdage efter datoen for den i stk. 5 omhandlede underretning ("vurderingsperioden").
7.I vurderingsperioden kan alle registreringsmyndigheder stille spørgsmål til eller anmode tredjelandssystemoperatøren om supplerende oplysninger.
Hvis tredjelandssystemoperatøren ikke har besvaret spørgsmålene eller forelagt de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat af en registreringsmyndighed, kan ESMA efter anmodning fra en af registreringsmyndighederne, som accepterede anmodningen, forlænge den relevante vurderingsperiode én gang med højst 10 arbejdsdage i alt, hvis den mener, at nogle af spørgsmålene er væsentlige for vurderingen. ESMA underretter tredjelandssystemoperatøren om forlængelsen. Registreringsmyndigheden kan træffe en afgørelse om ansøgningen, hvis tredjelandssystemoperatøren ikke svarer.
8.I vurderingsperioden træffes alle passende foranstaltninger af ESMA og ESCB for så vidt angår værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer og af EBA og ESCB for så vidt angår betalingssystemer, herunder indkaldelse til ad hoc-møder, for at sikre en konvergerende tilgang til registreringsmyndighedernes afgørelser om at meddele eller afvise tilladelsen af et tredjelandssystem i deres respektive medlemsstater.
9.I løbet af vurderingsprocessen fremmer ESMA, EBA og ESCB den regelmæssige udveksling og drøftelse mellem registreringsmyndighederne for at sikre samarbejde mellem registreringsmyndighederne i registreringsprocessen for et sådant tredjelandssystem og give input til registreringsmyndighedernes vurderingsproces.
10.Inden for vurderingsperioden træffer hver registreringsmyndighed afgørelse om, hvorvidt registrering af tredjelandssystemet skal meddeles eller afvises. Hver registreringsmyndighed træffer kun afgørelse om registreringen, hvis den finder det godtgjort, at tredjelandssystemoperatøren og tredjelandssystemet opfylder kravene i artikel 14.
11.Efter at have truffet en afgørelse som omhandlet i stk. 10 underretter hver registreringsmyndighed uden unødig forsinkelse tredjelandssystemoperatøren, ESMA og de myndigheder, der er anført i stk. 2, litra a)-c), alt efter hvad der er relevant, om sin afgørelse, herunder en fuldt begrundet redegørelse.
12.ESMA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB for clearing -og værdipapirafviklingssystemer udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal gives i:
a)en ansøgning om registrering som omhandlet i stk. 1 med henblik på at påvise, at den ansøgende tredjelandssystemoperatør og tredjelandets system opfylder alle relevante krav i denne artikel, herunder betingelserne i artikel 14, og for at præcisere, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde om de medlemmer af tredjelandets system, der er etableret i Unionen
b)en ansøgning om betegnelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, med henblik på at påvise, at den ansøgende systemoperatør og systemet opfylder alle de relevante krav i denne forordning.
Ved udarbejdelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA og ESCB hensyn til, at de oplysninger, der anmodes om, skal stå i et rimeligt forhold til og være relevante for den type system, der ønskes registreret eller betegnet.
ESMA forelægger Kommissionen de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
13.ESMA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer at præcisere:
a)de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 1, og som skal indgives til den centrale database
b)de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om betegnelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og som skal indgives til den centrale database.
ESMA forelægger Kommissionen udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
14.EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på for betalingssystemer yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal gives i:
a)en ansøgning om registrering som omhandlet i stk. 1 med henblik på at påvise, at den ansøgende tredjelandssystemoperatør og tredjelandets system opfylder alle relevante krav i denne artikel, herunder betingelserne i artikel 14, og for at præcisere, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde om de medlemmer af tredjelandets system, der er etableret i Unionen
b)en ansøgning om betegnelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, med henblik på at påvise, at den ansøgende systemoperatør og systemet opfylder alle de relevante krav i denne forordning.
Ved udarbejdelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA og ESCB hensyn til, at de oplysninger, der anmodes om, skal stå i et rimeligt forhold til og være relevante for den type system, der ønskes registreret eller betegnet.
EBA forelægger Kommissionen de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
15.EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for betalingssystemer at præcisere:
a)de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om registrering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og som skal indgives til den centrale database
b)de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om betegnelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og som skal indgives til den centrale database.
EBA forelægger Kommissionen de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 14
Betingelser for registrering
En registreringsmyndighed registrerer kun et tredjelandssystem i sin medlemsstat, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)systemet har fælles regler og standardiserede procedurer for afvikling, clearing eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne
b)systemet er godkendt eller under tilsyn i det land, hvor det er etableret, eller i det land, hvor tredjelandets system er underlagt lovgivningen
c)systemet er underlagt en lov, hvor principperne om endelig afregning opretholdes
d)systemet angiver klart i sine fælles regler og standardiserede procedurer alle følgende tidspunkter:
i)tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i systemet, jf. artikel 18, stk. 1
ii)tidspunktet for, hvornår en overførselsordre, der er indført i systemet, ikke kan tilbagekaldes, jf. artikel 20, stk. 1
iii) tidspunktet for den endelige afregning af en overførselsordre, der er indgået i et system, jf. artikel 21, stk. 1
e)systemets systemoperatør er tilstrækkeligt struktureret og finansieret
f)systemet er i alt væsentligt i overensstemmelse med de globale principper for finansielle markedsinfrastrukturer.
Artikel 15
Underretning om registrerede systemer
1.Efter at have truffet en afgørelse som omhandlet i artikel 13, stk. 10, underretter hver registreringsmyndighed samtidig og uden unødig forsinkelse den ansøgende tredjelandssystemoperatør, ESMA, EBA, ESCB og de andre registreringsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, om sin afgørelse. Registreringen får virkning fra datoen for underretningen.
2.Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal som minimum indeholde alle følgende oplysninger fra registreringsdatoen:
a)identifikation af det registrerede system og dets systemoperatør
b)datoen for registreringen af det registrerede system
c)det land, hvor tredjelandssystemoperatøren er etableret
d)de medlemsstater, hvor det registrerede system er blevet registreret, og hver af de registreringsmyndigheder, der har meddelt registreringen
e)hvorvidt systemet er et værdipapirafviklingssystem, et clearingsystem eller et betalingssystem
f)den lovgivning, der gælder for det registrerede system
g)det registrerede systems tidspunkter for endelige afregning
h)EU-deltagerne i det registrerede system.
3.Et registreret systems registreringsmyndighed underretter uden unødig forsinkelse ESMA og de myndigheder, der er angivet i artikel 13, stk. 2, litra a), b) og c), alt efter hvad der er relevant, om følgende:
a)eventuelle væsentlige ændringer, der i væsentlig grad påvirker eller i væsentlig grad kan påvirke overholdelsen af betingelserne for registrering i artikel 14
b)eventuelle ajourføringer af de oplysninger, der er anført i stk. 2.
4.ESMA offentliggør i et standardiseret format de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, og eventuelle ajourføringer heraf i overensstemmelse med stk. 3, litra b), på sit websted uden unødig forsinkelse og senest to arbejdsdage efter modtagelsen af disse oplysninger. ESMA angiver datoen for, hvornår ajourføringerne af oplysningerne på dens websted blev foretaget, og hvilke oplysninger der blev ajourført.
ESMA fremsender uden unødig forsinkelse ajourførte oplysninger til registreringsmyndighederne, EBA og ESCB, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 16
Tilbagetrækning af registreringen
1.En registreringsmyndighed trækker registreringen af et registreret system tilbage, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)hvis tredjelandssystemoperatøren har opnået registreringen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig eller ulovlig vis
b)hvis tredjelandssystemoperatøren eller det system, som denne driver, alt efter hvad der er relevant, ikke længere opfylder betingelserne i artikel 14
c)hvis tredjelandssystemoperatøren eller det system, som denne driver, alt efter hvad der er relevant, har begået grov eller systematisk overtrædelse af betingelserne for registrering i artikel 14.
2.En registreringsmyndighed beslutter først at trække registreringen af en tredjelandssystemoperatør tilbage, når den har underrettet ESMA og givet ESMA alle relevante oplysninger, således at ESMA kan ajourføre sin liste over registrerede systemer i en medlemsstat. ESMA deler disse oplysninger med EBA, ESCB og andre registreringsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant.
3.Hvis en af registreringsmyndighederne, ESMA, EBA eller ESCB, alt efter hvad der er relevant, er af den opfattelse, at tilbagetrækning af registreringen kan medføre væsentlige risici for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en medlemsstat, underretter den den relevante registrerede myndighed senest 10 arbejdsdage efter at være blevet underrettet om en potentiel tilbagetrækning af en registrering i henhold til stk. 2, og den relevante registreringsmyndighed indkalder til et ad hoc-møde med de øvrige registreringsmyndigheder, ESMA, EBA og ESCB, alt efter hvad der er relevant, for at samarbejde om, hvordan de identificerede risici kan afbødes, inden registreringsmyndigheden trækker registreringen tilbage.
Hvis det registrerede system er en CCP, som ESMA har udpeget som tier 2-CCP i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, trækker registreringsmyndigheden ikke registreringen tilbage uden ESMA's samtykke.
4.Hvis registreringsmyndigheden trækker registreringen tilbage, underretter den samtidig systemoperatøren, ESMA, EBA, ECSB og andre registreringsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, om sin afgørelse om at trække registreringen af et system tilbage, og ESMA ajourfører sit websted i overensstemmelse hermed på den dato, som registreringsmyndigheden har angivet i sin underretning.
5.Tilbagetrækning af registreringen af et system får virkning fra datoen for underretningen, jf. afsnit 4.
AFSNIT IV
NETTNG OG ENDELIG AFREGNING
Artikel 17
Netting og overførselsordrer
1.Overførselsordrer og netting, herunder slutafregning (close-out netting), har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, forudsat at overførselsordrerne blev indgået i det udpegede system eller det registrerede system inden tidspunktet for indledning af insolvensbehandling som omhandlet i artikel 22, stk. 1, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en af følgende:
a)en deltager i det udpegede eller registrerede system
b)en deltager i et interoperabelt system i et betegnet system
c)en systemoperatør af et interoperabelt system til et betegnet system, der ikke er deltager.
Overførselsordrer, der indgår i et betegnet eller registreret system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen og udføres på den forretningsdag som omhandlet i et sådant systems fælles regler og standardiserede procedurer, hvor denne behandling indledes, kan kun gøres retligt gældende over for og er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis systemoperatøren kan bevise, at denne på det tidspunkt, hvor sådanne overførselsordrer blev uigenkaldelige, hverken var vidende om eller burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen.
2.Ingen love, forskrifter, regler eller praksis vedrørende omstødelse af kontrakter og transaktioner, der er indgået inden tidspunktet for indledning af insolvensbehandling, jf. artikel 22, stk. 1, må føre til afvikling af netting eller ikke-anvendelse af bestemmelserne om slutafregning (close-out netting) som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra n), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF.
Artikel 18
Tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et betegnet system
1.Tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et betegnet system, fastsættes af det pågældende systems fælles regler og standardiserede procedurer. Ved denne fastlæggelse tages der hensyn til systemets modtagelse og registrering af overførselsordren.
2.I tilfælde af interoperable systemer fastsætter hvert betegnet system i sine egne fælles regler og standardiserede procedurer tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et dets system, samtidig med at det så vidt muligt sikres, at de fælles regler og standardiserede procedurer for alle berørte interoperable systemer koordineres. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i de fælles regler og standardiserede procedurer i alle de systemer, der er en del af interoperabilitetsordningen, berøres et systems regler om tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået, ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.
Artikel 19
Anvendelse af midler og finansielle instrumenter
1.Indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system er ikke til hinder for, at den pågældende deltagers eller systemoperatørs midler eller finansielle instrumenter, der er tilgængelige på afregningskontoen eller på konti, hvor der er stillet sikkerhed, herunder bidrag til misligholdelsesfonden såsom bidrag til en præfinansieret misligholdelsesfond, der indehaves af en CCP i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012, og marginer som omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012, hvor det er relevant, anvendes til at opfylde den pågældende deltagers forpligtelser i det betegnede system eller det registrerede system i den medlemsstat, hvor deltageren er etableret, eller i en interoperabilitetsordning på forretningsdagen for indledningen af insolvensbehandlingen.
2.En sådan deltagers kreditfacilitet, der er knyttet til det betegnede system eller det registrerede system, alt efter hvad der er relevant, skal kunne anvendes mod tilgængelig, eksisterende sikkerhedsstillelse til opfyldelse af den pågældende deltagers forpligtelser i det betegnede system eller i det registrerede system i den medlemsstat, hvor deltageren er etableret, eller i en interoperabilitetsordning.
Artikel 20
Tidspunktet for overførselsordrers uigenkaldelighed
1.Hvert betegnet system fastsætter det bestemte tidspunkt, hvor en deltager eller en tredjepart i sit system ikke kan tilbagekalde en overførselsordre. Ved en sådan fastlæggelse tages der hensyn til det tidspunkt, hvor en overførselsordre, der blev indført i systemet, blev bekræftet af systemet, og hvor behandlingen af ordren ikke kunne omstødes.
2.I tilfælde af interoperable systemer fastsætter hvert system i sine egne fælles regler og standardiserede procedurer tidspunktet for uigenkaldelighed, samtidig med at det så vidt muligt sikres, at de fælles regler og standardiserede procedurer for alle berørte interoperable systemer koordineres. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i de fælles regler og standardiserede procedurer i alle de systemer, der er en del af interoperabilitetsordningen, berøres et systems regler om tidspunktet for uigenkaldelighed ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.
Artikel 21
Endelig afregning
1.Afregningen er endelig, når opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler parterne i en transaktion, er gennemført på en ubetinget og uigenkaldelig måde som fastsat i de fælles regler og standardiserede procedurer for hvert betegnet system i overensstemmelse med gældende lov om overdragelse af ejendomsret og andre rettigheder. Et betegnet system, der er baseret på DLT, skal gennemføre mekanismer, der garanterer deterministiske og juridisk bindende tidspunkter for endelige afregning.
2.I tilfælde af interoperable systemer fastsætter hvert system i sine egne fælles regler og standardiserede procedurer tidspunktet for endelig afregning. Hver systemoperatør sikrer så vidt muligt, at reglerne for alle berørte interoperable systemer koordineres. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i de fælles regler og standardiserede procedurer i alle de systemer, der er en del af interoperabilitetsordningen, berøres et systems fælles regler og standardiserede procedurer om tidspunktet for endelig afregning ikke af de fælles regler eller standardiserede procedurer i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.
3.ESMA kan i tæt samarbejde med ESCB for clearing- og værdipapirafviklingssystemer, der ikke drives af en CSD, og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for forskellige typer systemer, og til disse systemers mekanismer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for fastlæggelse af følgende:
a)tidspunktet for, hvornår overførselsordrer er indgået i et betegnet system, jf. artikel 18, stk. 1
b)for DLT-baserede udpegede systemer, hvornår og hvordan tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i systemet, jf. artikel 18, stk. 1, finder sted, når en transaktion registreres i regnskabsbogen i henhold til systemets konsensusregler
c)det tidspunkt, jf. artikel 20, stk. 1, hvor en overførselsordre, der er indgået i det udpegede system, ikke kan tilbagekaldes
d)for DLT-baserede udpegede systemer, hvordan det tidspunkt, jf. artikel 20, stk. 1, hvor en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke kan tilbagekaldes af en deltager eller af en tredjepart, falder sammen med det tidspunkt, hvor konsensus er endelig, og registreringen ikke kan tilbageføres i henhold til det pågældende systems tekniske protokol
e)tidspunktet for den endelige afregning, jf. stk. 1
f)for så vidt angår DLT-baserede betegnede systemer, hvordan tidspunktet for endelig afregning som omhandlet i stk. 1 kan defineres for sandsynlighedsbaserede eller lagdelte finalitymodeller, som måske ikke opfylder den absolutte retssikkerhed, men stadig kan opnå retssikkerhed afhængigt af systemets struktur og regler.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4.EBA kan i tæt samarbejde med ESCB og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for forskellige typer betalingssystemer, og til systemernes mekanismer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere reglerne for fastlæggelse af følgende:
a)tidspunktet for, hvornår overførselsordrer er indgået i et betegnet system, jf. artikel 18, stk. 1
b)for DLT-baserede udpegede systemer, hvornår og hvordan tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i systemet, jf. artikel 18, stk. 1, finder sted, når en transaktion registreres i regnskabsbogen i henhold til systemets konsensusregler
c) det tidspunkt, jf. artikel 20, stk. 1, hvor en overførselsordre, der er indgået i det udpegede system, ikke kan tilbagekaldes
d)for DLT-baserede udpegede systemer, hvornår og hvordan det specifikke tidspunkt, hvor en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke kan tilbagekaldes af en deltager eller af en tredjepart, falder sammen med det tidspunkt, hvor konsensus er endelig, og registreringen ikke kan tilbageføres i henhold til det pågældende systems tekniske protokol
e) tidspunktet for den endelige afregning, jf. stk. 1
f)for så vidt angår DLT-baserede udpegede systemer, hvordan tidspunktet for endelig afregning som omhandlet i stk. 1 kan defineres for sandsynlighedsbaserede eller lagdelte finalitymodeller, som måske ikke opfylder den absolutte retssikkerhed, men stadig kan opnå retssikkerhed afhængigt af systemets struktur og regler.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om supplerende regler til denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT V
BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSOLVENSBEHANDLING
Artikel 22
Tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen
1.Ved anvendelsen af denne forordning er tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning det tidspunkt, den retslige eller administrative myndighed træffer afgørelse herom.
2.Når der er truffet en afgørelse efter stk. 1, underretter den kompetente retslige eller administrative myndighed straks om denne afgørelse til en kompetent myndighed, som er ansvarlig for at indsamle de oplysninger, og som er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1. Via den centrale database underretter myndigheden straks ESMA, EBA, ESCB, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 23
Uden tilbagevirkende kraft
Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for en deltagers rettigheder og forpligtelser som følge af eller i forbindelse med dennes deltagelse i et betegnet system eller i et registreret system for dettes deltagere, der er etableret i de medlemsstater, hvor tredjelandssystemet er registreret, før indledningen af en sådan insolvensbehandling i henhold til artikel 22, stk. 1. En sådan behandling har ikke tilbagevirkende kraft for rettighederne og forpligtelserne for en deltager i et interoperabelt system eller på en systemoperatør af et interoperabelt system, som ikke er deltager.
Artikel 24
Lovgivning om deltagernes rettigheder og forpligtelser
Hvis der indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt.
AFSNIT VI
BESKYTTELSE AF SIKKERHEDSHAVERENS RETTIGHEDER MOD VIRKNINGERNE AF SIKKERHEDSSTILLERENS INSOLVENS
Artikel 25
Sikkerhedsstillelse
1.Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhedsstillelse, som tilkommer en systemoperatør eller deltager, der har fået sikkerhedsstillelsen stillet i forbindelse med et betegnet system, et registreret system for de deltagere, der er etableret i de medlemsstater, hvor systemet er registreret, eller enhver interoperabilitetsordning, og den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhedsstillelse, som tilkommer medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod nogen af følgende:
a)en deltager i det berørte udpegede eller registrerede system eller i en interoperabilitetsordning
b)en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager
c)en modpart til en medlemsstats centralbank
d)en modpart til Den Europæiske Centralbank
e)enhver tredjepart, der stillede sikkerhedsstillelsen.
Den stillede sikkerhedsstillelse kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder.
En systemoperatørs ret til sikkerhedsstillelse stillet over for en anden systemoperatør i forbindelse med en interoperabilitetsordning berøres ikke af insolvensbehandling mod den modtagende systemoperatør.
2.De rettigheder, som deltagere, systemoperatører, en medlemsstats centralbank, Den Europæiske Centralbank og enhver forvalter, agent eller tredjepart, der handler på deres vegne, har med hensyn til de finansielle instrumenter, herunder rettigheder til sådanne finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhedsstillelse, og som er lovligt registreret i et register, herunder hvis de er registreret i en distributed ledger, på en konto eller i et centralt deponeringssystem, der er beliggende i en medlemsstat, er underlagt den pågældende medlemsstats lovgivning.
Med henblik på første afsnit er placeringen af et register, en konto eller et centraldepot hos en juridisk enhed den medlemsstat, hvor den pågældende enhed har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
3.Hvis det ikke er muligt at bestemme placeringen af et register, en konto eller et centralt deponeringssystem i overensstemmelse med stk. 2, reguleres fastsættelsen af deltagernes, systemoperatørernes, en medlemsstats centralbanks eller Den Europæiske Centralbanks rettigheder og rettighederne for enhver forvalter, agent eller tredjepart, der handler på deres vegne, med hensyn til de finansielle instrumenter, der stilles som sikkerhedsstillelse, af den lovgivning, der regulerer systemet eller den interoperabilitetsordning, der er omhandlet i stk. 1.
4.Med henblik på stk. 2 og 3 er henvisningen til lovgivningen i en medlemsstat en henvisning til landets nationale lovgivning, uanset en eventuel regel, hvorefter det pågældende spørgsmål afgøres efter lovgivningen i et andet land.
AFSNIT VII
CENTRAL DATABASE OG UDØVELSE AF DELEGEREDE BEFØJELSER
Artikel 26
Central database
1.ESMA etablerer og driver en central database i overensstemmelse med artikel 35c i forordning (EU) 1095/2010. Særskilt for hvert af de pågældende systemer skal de udpegende myndigheder, registreringsmyndighederne, de nationale kompetente myndigheder og den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, ESMA, EBA og ESCB ("registrerede modtagere") have adgang til alle de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, og som er registreret i databasen for det pågældende system, og hvis det er relevant eller nødvendigt for udførelsen af deres opgaver.
2.En systemoperatør skal have adgang til den centrale database for så vidt angår de oplysninger og dokumenter, som den har indsendt til den centrale database, eller de dokumenter, der overføres til den via den centrale database af en hvilken som helst af de registrerede modtagere.
Andre modtagere skal også indsende og have adgang til visse specifikke dokumenter eller oplysninger, som er registreret i den centrale database, hvis det er fastsat i denne forordning. ESMA sikrer, at den centrale database udfører funktionerne i henhold til nærværende artikel.
3.Systemoperatører, herunder for betegnede eller registrerede systemer samt registrerede modtagere uploader alle de i denne forordning omhandlede oplysninger og dokumenter, herunder ansøgninger, afgørelser, henstillinger, anmodninger, oplysninger, spørgsmål, svar og underretninger til den centrale database i elektronisk format, medmindre andet er angivet.
Der sendes en kvittering for modtagelsen af ansøgningen via den centrale database senest to arbejdsdage efter indgivelsen af oplysninger eller dokumenter.
4.ESMA sikrer, at databasen muliggør DLT-registrerede data, herunder læsning af kædedata og adgang til sådanne data.
5.ESMA udformer den centrale database således, at den automatisk informerer de registrerede modtagere, når der er foretaget ændringer i dens indhold, herunder upload, sletning eller erstatning af dokumenter, indgivelse af spørgsmål eller anmodninger om oplysninger.
6.ESMA stiller de oplysninger, der deles via den centrale database i henhold til denne forordning, til rådighed for myndigheder, der er relevante med henblik på forordning (EU) nr. 648/2012 og forordning (EU) nr. 909/2014, hvis det er relevant eller nødvendigt for udførelsen af deres opgaver.
Artikel 27
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage en delegeret retsakt, jf. artikel 2, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].
3.Den i artikel 2, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt bestræber Kommissionen sig på at høre ESMA og EBA og hører eksperter, som er betegnet af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet underretning herom.
6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra underretningen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
AFSNIT VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Overgangsbestemmelser
1.Uanset artikel 3 skal et system, der er betegnet i henhold til direktiv 98/26/EF før den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], fortsat være betegnet med henblik på denne forordning, indtil det genudpeges i henhold til nævnte artikel eller indtil den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen fem år efter denne forordnings ikrafttræden], alt efter hvad der indtræffer først. I mellemtiden finder medlemsstatens lovgivning om udpegning af et system fortsat anvendelse.
2.Uanset artikel 12 anses et tredjelandssystem, til hvem en medlemsstat har udvidet den beskyttelse, der er indrømmet i henhold til direktiv 98/26/EF før den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], for at være registreret i den pågældende medlemsstat med henblik på denne forordning, indtil det er registreret i overensstemmelse med nævnte artikel i den samme medlemsstat eller indtil den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], alt efter hvilken dato der kommer først.
3.En overførselsordre, der indgår i et system, inden den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], men som afvikles efter dette tidspunkt, anses som en overførselsordre med henblik på denne forordning.
4.Indtil den centrale database er oprettet i overensstemmelse med artikel 26, foretages udvekslingen af oplysninger og dokumenter, herunder indgivelse af ansøgninger, afgørelser, henstillinger, anmodninger, oplysninger, spørgsmål, svar og eventuelle underretninger, der skal gives via den centrale database, ved hjælp af alternative ordninger.
Artikel 29
Gennemgang
1.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 6 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og udarbejder en generel rapport. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.
2.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger ESMA i tæt samarbejde med EBA og ESCB Kommissionen en rapport om, hvordan den ordning for endelig afregning, der er fastsat i denne forordning, fungerer.
Artikel 30
Ophævelse
1.Direktiv 98/26/EF ophæves med virkning fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].
2.Henvisninger til direktiv 98/26/EF betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag 1 til denne forordning.
Artikel 31
Ændring af direktiv 2002/47/EF
I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:
1)I artikel 1, stk. 4, tilføjes følgende afsnit i litra a):
"I dette direktiv omfatter henvisninger til kontanter, finansielle instrumenter og gældsfordringer, når de er udstedt eller registreret ved hjælp af DLT.
Medlemsstaterne kan udvide anvendelsesområdet for finansielle instrumenter, der skal være omfattet af dette direktiv, til at omfatte de instrumenter, der er benævnt "finansielle instrumenter" i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU, når disse er omsættelige på kapitalmarkedet."
2)I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"p) "konto": konto som defineret i artikel 2, stik. 1, nr. 26), i [forordning (EU) .../... om endelig afregning]".
b)Følgende stykke tilføjes:
"4. Enhver henvisning til "konto", "registrering" eller "register" skal forstås således, at den omfatter enhver form for elektronisk registrering, herunder baseret på DLT, der opfylder samme funktion. Desuden skal enhver instruktion eller underretning gøre det muligt at anvende en krypteringsnøgle eller anden anordning eller metode til elektronisk underskrift af en sådan instruktion eller underretning."
3)I artikel 11, tilføjes følgende efter første punktum:
"Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, stk. 4, litra a), første og andet afsnit, artikel 2, stk. 1, litra p), og artikel 2, stk. 4, senest den [Publikationskontoret: Indsæt datoen 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom."
Artikel 32
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3
1.2.Berørt(e) politikområde(r)3
1.3.Mål3
1.3.1.Generelt/generelle mål3
1.3.2.Specifikt/specifikke mål3
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3
1.3.4.Resultatindikatorer3
1.4.Forslaget/initiativet vedrører4
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5
1.6.Varighed af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12
3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12
3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24
3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24
3.2.3.3.Bevillinger i alt24
3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25
3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25
3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26
3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26
3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28
3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28
3.2.7.Bidrag fra tredjemand28
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29
4.Digitale dimensioner29
4.1.Krav af digital relevans30
4.2.Data30
4.3.Digitale løsninger31
4.4.Vurdering af interoperabilitet31
4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/XXX om endelig afregning, om ophævelse af direktiv 98/26/EF og om ændring af direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Det indre marked – finansielle tjenesteydelser
1.3.Mål
1.3.1.Generelt/generelle mål
Initiativet, som er en del af opsparings- og investeringsunion, har til formål at fremme et gnidningsløst, integreret kapitalmarked i hele EU ved at styrke tilsynsrammen, håndtere lovgivningsmæssig fragmentering og sikre bedre integration og uddybning af kapitalmarkederne i hele Unionen for at realisere opsparings- og investeringsunionens fulde potentiale. Målet er at fjerne hindringer for grænseoverskridende aktiviteter.
1.3.2.Specifikt/specifikke mål
Specifikt mål nr. 1 – harmonisering af bestemmelserne om endelig afregning
For at opnå harmonisering af bestemmelserne om endelig afregning og samtidig mindske retsusikkerheden i forbindelse med forskellig gennemførelse i medlemsstaterne omdannes det nuværende direktiv om endelig afregning til en forordning.
Specifikt mål nr. 2: Modernisering af bestemmelserne om endelig afregning med henblik på anerkendelse af nye teknologier og finansiel udvikling
De foreslåede ændringer har til formål at sikre teknologisk neutralitet i lovgivningen om endelig afregning ved at præcisere, hvornår det er nødvendigt at tage højde for anvendelsen af nye teknologier og finansiel udvikling.
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Øget harmonisering
Øget retssikkerhed, bl.a. med hensyn til anvendelsen af nye teknologier
Færre grænseoverskridende markedshindringer
1.3.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Indikator for centralt sæt – specifikt mål nr. 1
Øget grænseoverskridende deltagelse i udpegede systemer i henhold til forordningen om endelig afregning, der måles ved antallet af EU-deltagere i et system, der ikke er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, hvor deltageren har hovedsæde. Til sammenligning: Antallet af EU-deltagere med hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning regulerer systemet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordningen om endelig afregning, med fem år efter forordningen om endelig afregnings obligatoriske betegnelse træder i kraft.
Indikator for centralt sæt – specifikt nr. 2
Antallet af betegnede systemer i forordningen om endelig afregning, der anvender nye teknologier (såsom DLT), fem efter den obligatoriske betegnelse af forordningen om endelig afregning træder i kraft.
1.4.Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 40
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Alle systemer, der kræves eller ønsker at blive betegnet i henhold til lovgivningen om endelig afregning i EU, skal opfylde de harmoniserede krav i forordningen om endelig afregning. EU's nationale kompetente myndigheder samt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) skal gennemføre og yde vejledning om undersøgelsen af forskellige områder i forbindelse med betegnelsen af systemer.
1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Der er en overbevisende EU-dimension, da nationale løsninger ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere den grænseoverskridende og fragmenterede karakter af og de reguleringsmæssige forskelle på EU's kapitalmarkeder. EU har brug for en størrelsesorden for at kunne konkurrere globalt og finansiere vores behov, og en sådan størrelsesorden kan kun opnås på EU-plan. Tiltag på EU-plan er bedst egnet til at fjerne grænseoverskridende lovgivningsmæssige hindringer, sikre lige vilkår i hele EU, katalysere markedsintegration, øge markedets størrelse, effektivitet og konkurrenceevne og skabe en fælles lovgivningsmæssig ramme, som nationale tiltag ikke kan opnå hver for sig. Retsgrundlaget for dette initiativ vil være artikel 114, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne bestemmelse er retsgrundlaget for de retsakter, der skal ændres ved dette forslag.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende) Styrket harmonisering i hele EU og dermed mindsket markedsfragmentering samt færre grænseoverskridende markedshindringer. Større retssikkerhed, bl.a. med hensyn til anvendelsen af nye teknologier
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Anvendelsen af et direktiv som et instrument til at sikre endelig afregning har tidligere vist, at forskellig gennemførelse i medlemsstaterne har ført til et fragmenteret marked, der skaber grænseoverskridende hindringer. At omdanne direktivet om endelig afregning til en forordning synes derfor at være det rette instrument til at sikre større harmonisering og som følge heraf mindske grænseoverskridende hindringer.
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Forslaget er foreneligt med Kommissionens forslag af 16. juli 2025 til en flerårig finansiel ramme for årene 2028-34, navnlig for så vidt angår de enkelte agenturers budget. Tallene er derfor vejledende i afventning af den endelige vedtagelse af den flerårige finansielle ramme.
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Der er behov for yderligere ressourcer, for at agenturerne kan arbejde med SFR-mandaterne og bidrage til at sikre en konsekvent anvendelse af SFR-kravene på tværs af medlemsstaterne. For at sikre større sammenhæng med hensyn til betegnelse af EU-systemer samt registrering af tredjelandssystemer skal ESMA og EBA navnlig bistå medlemsstaterne i deres vurderinger af i) systemer, der ansøger om betegnelse i forordningen om endelig afregning, og ii) tredjelandssystemer, der ansøger om registrering, for at sikre en konvergerende tilgang. Der er tale om tilbagevendende opgaver, som kræver ekspertise inden for insolvenslovgivning og finansielle markedsinfrastrukturer.
Gebyrløsningen er praktisk taget uanvendelig, da der ikke kan opkræves gebyrer fra systemoperatører, da betegnelsesarbejdet udføres af medlemsstaterne, mens ESMA's og EBA's rolle er at sikre konvergens og yde vejledning, hvor det er nødvendigt. En sådan tilgang vil desuden også være vanskelig at begrunde, da de påtænkte foranstaltninger ikke er direkte knyttet til tilsynsbeføjelser, men er en del af udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer.
Muligheden for omfordeling blev vurderet. De supplerende midler, der er afsat, vil kun delvist dække ESMA's og EBA's behov i løbet af den indledende fase i forbindelse med det arbejde, der er påkrævet under forordningen om endelig afregning med henblik på at udvikle en række delegerede retsakter, samt for at ESMA kan etablere og drive den centrale database, jf. artikel 26 i forordningen om endelig afregning. Da denne centrale database blev etableret på et tidligere mandat, dvs. forordning (EU) 2024/2987 ("EMIR 3"), afspejler de omkostninger, der er forbundet med oprettelsen og den løbende vedligeholdelse af den centrale database under forordningen om endelig afregning, kun den relative stigning i omkostninger med henblik på gennemførelsen af den centrale database, jf. kravene i forordningen om endelig afregning. Disse omkostninger er indarbejdet i de tal, der er anført i hovedforordningens dokument i forbindelse med "ESMA's centrale database og tilsynsplatform for CCP'er, CSD'er og TV'er" (se afsnit 4.3 i hovedforordningen samt del D og E i afsnittet om specifikke antagelser i nævnte forordnings bilag) og er derfor ikke præsenteret særskilt her. Når disse er blevet gennemført, vil de deraf følgende nye tilbagevendende opgaver hos både ESMA og EBA kræve en fuldtidsækvivalent i hvert agentur, navnlig for at dække arbejdet med at bistå medlemsstaterne med nye betegnelser og ombetegnelser samt registreringer.
1.6.Varighed af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger
Begrænset varighed
– gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
– finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
Ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode i 2028.
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 41
Direkte forvaltning ved Kommissionen
– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
– tredjelande eller organer, som tredjelande har betegnet
– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
– offentligretlige organer
– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
–organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Som decentraliserede agenturer overholder de Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'erne) fuldt ud de retlige og operationelle krav i EU-lovgivningen med hensyn til overvågnings- og rapporteringsregler.
I overensstemmelse med allerede eksisterende ordninger udarbejder ESA'erne regelmæssige rapporter om deres aktiviteter (herunder intern rapportering til øverste ledelse, rapportering til organer og udarbejdelse af årsberetning) og er underlagt revision ved Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste om deres forbrug af ressourcer og resultater.
Overvågning og rapportering af de tiltag, der er omfattet af forslaget, vil være omfattet af og i overensstemmelse med allerede eksisterende krav samt eventuelle nye krav som følge af dette forslag.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
De europæiske tilsynsmyndigheder for finansielle tjenesteydelser (EBA, EIOPA, ESMA) er decentraliserede kontrolorganer i henhold til finansforordningens artikel 70.
Forvaltnings- og kontrolsystemerne for ESMA og EBA er fastsat i kapitel VI i forordning (EU) nr. 1095/2010 og nr. 1093/2010 om oprettelse af dem, kombineret med den gældende rammefinansforordning (EU) 2019/715 som godkendt af hver myndighed.
I henhold til artikel 30 i deres respektive finansielle bestemmelser skal myndighederne sikre, at passende standarder overholdes inden for alle områder af intern kontrol, som bør være baseret på bedste internationale praksis og på den interne ramme for kontrol, som Kommissionen har fastlagt for sine egne tjenestegrene.
I overensstemmelse med artikel 70, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (finansforordningen) er Kommissionens interne revisor også ESMA's og EBA's interne revisor. I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, i finansforordningerne for begge agenturer er Kommissionens interne revisor (dvs. Den interne revisionstjeneste) navnlig ansvarlig for at:
a) at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici
b) at vurdere produktiviteten og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på hver budgetgennemførelsestransaktion i EU-organets budget.
Den interne revisionstjenestes ansvarsområder vil også omfatte de nye opgaver, der skal varetages af ESMA og EBA som omhandlet i den foreslåede lovgivning.
Ud over arbejdet i den interne revisionstjeneste er ESMA og EBA begge underlagt ekstern revision, herunder af Den Europæiske Revisionsret, som i overensstemmelse med artikel 104 i finansforordningen for ESMA hvert år udarbejder særlige årsberetninger om ESMA i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af bevillingerne til de foranstaltninger, der skal gennemføres af ESMA og EBA i forbindelse med dette forslag, medfører dette initiativ ikke nye væsentlige risici, som ikke allerede er omfattet af eksisterende interne kontrolordninger.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Forvaltnings- og kontrolsystemerne er fastsat i forordning (EU) nr. 1095/2010 og nr. 1093/2010, som regulerer henholdsvis ESMA's og EBA's funktionsmåde. Disse anses for at være omkostningseffektive. Initiativet vil ikke have nogen væsentlig indvirkning på de omkostninger, der skal dækkes af medlemsstaterne, ESMA eller EBA ud fra denne synsvinkel. Virkningerne på risikoen for fejlprocenter forventes at være meget lave.
GD FISMAs omkostninger til det overordnede tilsyn af en myndighed som ESMA eller EBA er historisk set blevet anslået til 0,5 % af de årlige bidrag, der er betalt til dem. Sådanne omkostninger omfatter f.eks., men ikke udelukkende, omkostninger i forbindelse med vurderingen af den årlige programmering og det årlige budget, deltagelse af repræsentanter for GD FISMA i bestyrelser, tilsynsråd og dertil knyttet forberedende arbejde.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), anvendelse på ESA'erne uden nogen begrænsninger. ESA'erne har en særskilt strategi til bekæmpelse af svig og en deraf følgende handlingsplan. ESA'ernes foranstaltninger til bekæmpelse af svig stemmer overens med finansforordningen, OLAF's politik for forebyggelse af svig, bestemmelserne i Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (COM(2019) 196) samt den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer (juli 2012) og den tilhørende køreplan. Endvidere indeholder forordningerne om oprettelse af ESA'erne såvel som ESA'erne finansforordning bestemmelser om gennemførelse og kontrol af ESA'ernes budgetter og gældende finansielle regler, herunder dem, der vedrører bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB 42 |
fra EFTA-lande 43 |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 44 |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
2 |
03 10 02 00: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) |
Opdelte |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
2 |
03 10 04 00: Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) |
Opdelte |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
·Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande og potentielle kandidatlande |
fra andre tredjelande |
andre formålsbestemte indtægter |
|
|
Foreligger ikke |
||||||
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
- |
|
GD: FISMA |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||
|
Aktionsbevillinger |
||||||||||
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
1a) |
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
Betalinger |
2a) |
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
|
Budgetpost |
Forpligtelser |
1b) |
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
Betalinger |
2b) |
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 45 |
||||||||||
|
Budgetpost |
|
3) |
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
Bevillinger I ALT |
Forpligtelser |
=1a+1b+3 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
til GD FISMA |
Betalinger |
=2a+2b+3 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Agentur: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT FFR 2028-2034 |
|
Budgetpost: 03 10 02 002/EU-budgettets bidrag til agenturet |
0,046 |
0,047 |
0,048 |
0,049 |
0,051 |
0,051 |
0,052 |
0,344 |
|
Agentur: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT FFR 2028-2034 |
|
Budgetpost: 03 10 04 00/EU-budgettets bidrag til agenturet |
0,058 |
0,059 |
0,060 |
0,062 |
0,063 |
0,064 |
0,066 |
0,432 |
Beskrivelse af supplerende ressourcer
Initiativet indebærer yderligere ressourcer til at udføre de opgaver, som medlovgiverne har pålagt, navnlig med hensyn til EBA's og ESMA's nye rolle i forbindelse med følgende opgaver: bistand med hensyn til medlemsstaternes konvergerende gennemførelse af SFR-udpegning af EU-systemer og kommunikation med systemoperatører og koordinering mellem medlemsstaterne vedrørende SFR-godkendelse af tredjelandssystemer. Til dette formål anslås det, at der vil være behov for to kvalificerede og permanente fuldtidsækvivalenter til at udføre disse opgaver, 1 hos EBA og 1 hos ESMA. Disse opgaver kræver et godt kendskab til insolvenslovgivningen og lovgivningen om infrastruktur på de finansielle markeder. Fuldtidsækvivalenterne skal kunne vurdere medlemsstaternes kompetente myndigheders begrundelse for, hvordan foreneligheden af reglerne i et system er i overensstemmelse med den (nationale) insolvenslovgivning, og sikre, at medlemsstaterne har betegnet EU-systemer på en konsekvent måde, også under hensyntagen til sektorspecifik lovgivning. Dette er tilfældet for både EU-systemer og tredjelandssystemer.
Det er påkrævet, at ESMA etablerer og over tid driver en elektronisk central database, jf. artikel 26 i forordningen om endelig afregning. Den centrale database letter udvekslingen af de oplysninger og dokumenter, der er relevante for modtagere i henhold til nævnte forordning, herunder betegnelse og registrering af EU -og tredjelandssystemer samt offentliggørelsen af visse oplysninger. Artikel 26 indeholder også bestemmelser om adgang for de kompetente myndigheder, registreringsmyndighederne og de nationale kompetente myndigheder for betalings-, afregnings- og clearingsystemer. Eftersom EBA i tæt samarbejde med ESCB er ansvarlig for betalingssystemerne, vil centralbankerne og EBA også have behov for adgang.
Ifølge den centrale database er ESMA påkrævet at oprette en passende IT-infrastruktur for at sikre sikker og effektiv overførsel og lagring af oplysninger, dokumenter og kommunikation mellem de relevante interessenter (f.eks. udpegede systemer, kompetente myndigheder, osv.) som fastsat i forordningen om endelig afregning. I henhold til forordningen om endelig afregning bør den centrale database være det samme system som påkrævet i henhold til artikel 17c i EMIR, artikel 21a i CSD-forordningen, artikel 38ea i MiFIR og artikel 35c i ESMA-forordningen. Da denne centrale database blev etableret på et tidligere mandat, dvs. forordning (EU) 2024/2987 ("EMIR 3"), afspejler de omkostninger, der er forbundet med oprettelsen og den løbende vedligeholdelse af den centrale database under forordningen om endelig afregning, kun den relative stigning i omkostninger med henblik på gennemførelsen af den centrale database, jf. kravene i forordningen om endelig afregning. Dette omfatter de yderligere omkostninger i forbindelse med at lette adgangen for de yderligere interessenter, der har krav på at have adgang til den centrale database i henhold til forordningen om endelig afregning (ca. 60 enheder) samt omkostningerne i forbindelse med yderligere oplysninger, dokumentation og kommunikation, der opbevares i og/eller overføres via databasen. Disse omkostninger er indarbejdet i tallene i dokumentet om hovedforordningen 46 vedrørende ESMA's centrale database og tilsynsplatform for CCP'er, CSD'er og TV'er (se afsnit 4.3 i hovedforordningen samt del D og E i afsnittet om specifikke antagelser i bilaget til nævnte forordning) og er derfor ikke præsenteret særskilt her.
Overslag over omkostningerne:
Beregningen af omkostningerne er baseret på GD BUDG's vejledning for personalekategorien: Kontraktansat, baseret på de gennemsnitlige omkostninger til en midlertidigt ansat i 2025 (dvs. 0,084 mio. EUR) og med:
En inflationsrate på 2 % fra 2027
En lønjusteringskoefficient for Paris, hvor både ESMA og EBA er beliggende, på 114,2 %
Et beløb på 30 000 EUR/år svarende til driftsudgifter, hovedsagelig bygnings- og IT-relaterede omkostninger, er medtaget, jf. standardprisen for 2025, med en inflation på 2 %.
Ovennævnte udgifter vil blive finansieret: 1/for EBA, op til 40 % via et tilskud fra Kommissionen og op til 60 % fra de nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med ESA'ernes oprettelsesforordning 2/for ESMA, op til 50 % via et tilskud fra Kommissionen og op til 50 % fra de nationale kompetente myndigheder udelukkende, da det vedrører nye yderligere opgaver, der er påkrævet af SIU-pakken.
På grundlag af en ikrafttrædelsesdato i 2027 og i betragtning af agenturernes frist på 12 måneder til at forelægge udkast til oprindelige delegerede retsakter antages det, at der vil være yderligere fuldtidsækvivalenter på plads fra begyndelsen af 2028.
|
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||||
|
Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
4) |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
|
Betalinger |
5) |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
6) |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2 |
Forpligtelser |
=4+6 |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
=5+6 |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
|
|
4 |
"Administrationsudgifter" 47 |
|||||||||||
|
GD: FISMA |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|||||
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
Andre administrationsudgifter |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|||||
|
I ALT GD FISMA |
Bevillinger |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme |
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
||||
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
|||
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 |
Forpligtelser |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
|
i den flerårige finansielle ramme |
Betalinger |
0,104 |
0,106 |
0,108 |
0,111 |
0,114 |
0,115 |
0,118 |
0,776 |
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater |
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6) |
I ALT |
|||||||||||||
|
RESULTATER |
|||||||||||||||||||
|
Type 48 |
Gnsntl. omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Nej |
Omkostninger |
Antal i alt |
Omkostninger i alt |
||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 49 |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
|||||||||||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2 |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2 |
|||||||||||||||||||
|
I ALT |
|||||||||||||||||||
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget
|
VEDTAGNE BEVILLINGER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT 2028-2034 |
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
UDGIFTSOMRÅDE 4 |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4 |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Andre administrationsudgifter |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
|
I ALT |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
0,000 |
3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget
Overslag angives i årsværk 50
|
VEDTAGNE BEVILLINGER |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
|
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 01 02 03 (i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
(indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
(direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
• Eksternt personale (i årsværk) |
||||||||
|
20 02 01 (KA og UNE under den "samlede bevillingsramme") |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Budgetpost for administrativ støtte |
– i hovedsædet |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
[XX.01.YY.YY] |
– i EU-delegationerne |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
(KA og UNE – indirekte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
(KA og UNE – direkte forskning) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer
Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.
Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 4 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.
Bevillingerne under udgiftsområde 1-3 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".
|
Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I ALT FFR 2028-2034 |
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
UDGIFTSOMRÅDE 4 |
||||||||
|
IT-udgifter (organisationen/institutionen) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4 |
||||||||
|
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
|
||||||||
|
I ALT |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
– kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
– kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
– kræver en revision af FFR
3.2.7.Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
– indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År |
År |
År |
År |
År |
År |
År |
I alt |
|
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2032 |
2033 |
2034 |
||
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2.8.Anslået behov for menneskelige ressourcer og bevillinger i et decentralt agentur
Personalebehov (i årsværk)
|
Agentur: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
|
Midlertidigt ansatte (AD-medarbejdere) |
|||||||
|
Midlertidigt ansatte (AST-medarbejdere) |
|||||||
|
Midlertidigt ansatte (lønklasse AD+AST) subtotal |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Kontraktansatte |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
|||||||
|
Kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter subtotal |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Personale I ALT |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Agentur: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
|
Midlertidigt ansatte (AD-medarbejdere) |
|||||||
|
Midlertidigt ansatte (AST-medarbejdere) |
|||||||
|
Midlertidigt ansatte (lønklasse AD+AST) subtotal |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Kontraktansatte |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
|||||||
|
Kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter subtotal |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Personale I ALT |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet, bidrag i mio. EUR (tre decimaler)
|
Agentur: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Afsnit 1 Personaleudgifter |
0,034 |
0,034 |
0,035 |
0,036 |
0,037 |
0,037 |
0,038 |
0,251 |
|
Afsnit 2 Udgifter til infrastruktur og aktionsudgifter |
0,012 |
0,013 |
0,013 |
0,013 |
0,014 |
0,014 |
0,014 |
0,093 |
|
Afsnit 3 Aktionsudgifter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet, I ALT |
0,046 |
0,047 |
0,048 |
0,049 |
0,051 |
0,051 |
0,052 |
0,344 |
|
Agentur: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Afsnit 1 Personaleudgifter |
0,042 |
0,043 |
0,044 |
0,045 |
0,046 |
0,047 |
0,048 |
0,315 |
|
Afsnit 2 Udgifter til infrastruktur og aktionsudgifter |
0,016 |
0,016 |
0,016 |
0,017 |
0,017 |
0,017 |
0,018 |
0,117 |
|
Afsnit 3 Aktionsudgifter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet, I ALT |
0,058 |
0,059 |
0,060 |
0,062 |
0,063 |
0,064 |
0,066 |
0,432 |
Bevillinger, der dækkes af gebyrer, hvis det er relevant, i mio. EUR (tre decimaler)
Foreligger ikke
Bevillinger, der dækkes af samfinansiering, hvis det er relevant, i mio. EUR (tre decimaler)
Bidrag fra de nationale kompetente myndigheder til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed 51
|
Agentur: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Afsnit 1 Personaleudgifter |
0,051 |
0,052 |
0,053 |
0,054 |
0,055 |
0,056 |
0,057 |
0,378 |
|
Afsnit 2 Udgifter til infrastruktur og aktionsudgifter |
0,019 |
0,019 |
0,019 |
0,020 |
0,020 |
0,021 |
0,021 |
0,139 |
|
Afsnit 3 Aktionsudgifter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
I ALT bevillinger, der dækkes af samfinansiering |
0,070 |
0,071 |
0,072 |
0,074 |
0,075 |
0,077 |
0,078 |
0,517 |
Bidrag fra de nationale kompetente myndigheder til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed 52
|
Agentur: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Afsnit 1 Personaleudgifter |
0,042 |
0,043 |
0,044 |
0,045 |
0,046 |
0,047 |
0,048 |
0,315 |
|
Afsnit 2 Udgifter til infrastruktur og aktionsudgifter |
0,016 |
0,016 |
0,016 |
0,017 |
0,017 |
0,017 |
0,018 |
0,117 |
|
Afsnit 3 Aktionsudgifter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
I ALT bevillinger, der dækkes af samfinansiering |
0,058 |
0,059 |
0,060 |
0,062 |
0,063 |
0,064 |
0,066 |
0,432 |
Oversigt over/sammenfatning af det behov for menneskelige ressourcer og bevillinger (i mio. EUR), som forslaget/initiativet indebærer for et decentralt agentur
|
Agentur: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Midlertidigt ansatte (lønklasse AD+AST) |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Kontraktansatte |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Personale i alt |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet |
0,046 |
0,047 |
0,048 |
0,049 |
0,051 |
0,051 |
0,0520 |
0,344 |
|
Bevillinger, der dækkes af gebyrer (hvis relevant) |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Samfinansierede bevillinger (hvis relevant) |
0,070 |
0,071 |
0,072 |
0,074 |
0,075 |
0,077 |
0,078 |
0,517 |
|
Bevillinger I ALT |
0,116 |
0,118 |
0,120 |
0,123 |
0,126 |
0,128 |
0,130 |
0,861 |
|
Agentur: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed |
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
I ALT 2028-2034 |
|
Midlertidigt ansatte (lønklasse AD+AST) |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
- |
|
Kontraktansatte |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Udstationerede nationale eksperter |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Personale i alt |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
- |
|
Bevillinger, der dækkes af EU-budgettet |
0,058 |
0,059 |
0,060 |
0,062 |
0,063 |
0,064 |
0,066 |
0,432 |
|
Bevillinger, der dækkes af gebyrer (hvis relevant) |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
|
Samfinansierede bevillinger (hvis relevant) |
0,058 |
0,059 |
0,060 |
0,062 |
0,063 |
0,064 |
0,066 |
0,432 |
|
Bevillinger I ALT |
0,116 |
0,118 |
0,120 |
0,124 |
0,126 |
0,128 |
0,132 |
0,864 |
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
– for egne indtægter
– for andre indtægter
– angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet: |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 53 |
||||||
|
År 2028 |
År 2029 |
År 2030 |
År 2031 |
År 2032 |
År 2033 |
År 2034 |
||
|
Artikel …………. |
||||||||
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
4. DIGITALE DIMENSIONER
4.1. Krav af digital relevans
Hvis det politiske initiativ vurderes ikke at have krav til digital relevans:
Begrundelse for, hvorfor digitale midler ikke kan anvendes til at forbedre gennemførelsen af politikker, og hvorfor princippet "digitalt som standard" ikke finder anvendelse
Foreligger ikke
I andre tilfælde gælder det, at:
Overordnet beskrivelse af kravene til digital relevans og relaterede kategorier (data, digitalisering og automatisering af procesesser, digitale løsninger og/eller digitale offentlige tjenester)
|
Henvisning til kravet |
Beskrivelse af kravet |
Aktører, der er berørt eller omfattet af kravet |
Processer på højt plan |
Kategorier |
|
Artikel 26 – Central database |
ESMA opretter og vedligeholder en central database, der giver adgang til de myndigheder, der er involveret i eller berørt af udpegelsesprocessen for EU-systemer og registreringsprocessen for tredjelandssystemer, samt systemoperatørerne. |
ESMA |
Oprettelse af en central database |
Digital løsning |
|
Artikel 4 – Procedure for at meddele eller afvise tilladelsen af udpegelse |
Den systemoperatør, der ansøger om betegnelse af et system, som denne driver, indgiver i elektronisk format en ansøgning til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning regulerer systemet, via den centrale database, hvor den behandles efterfølgende, og hvor der kan blive anmodet om yderligere oplysninger. |
Systemoperatør, kompetent myndighed (medlemsstat) |
Indsendelse af data/dokumenter |
Data, digital løsning |
|
Artikel 6 – Underretning af systemer |
En kompetent myndighed underretter ESMA, hvis den har betegnet et system via den centrale database. Den kompetente myndighed underretter ESMA og alle andre berørte myndigheder via den centrale database om ændringer i forbindelse med betegnelsen af systemet. |
Kompetent myndighed (medlemsstat), ESMA |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 8 – Opgaver, der påhviler en systemoperatør af et betegnet system |
Systemoperatøren underretter via den centrale database den kompetente myndighed om relevante ændringer i oplysningerne i ansøgningen. |
Systemoperatør, kompetent myndighed (medlemsstat) |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 9 – Tilbagetrækning af betegnelse |
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at trække betegnelsen af et system tilbage, får afgørelsen virkning i hele Unionen, og den kompetente myndighed underretter systemoperatøren, den nationale kompetente myndighed, ESMA, EBA og ESCB via den centrale database. |
Kompetent myndighed (medlemsstat), systemoperatør, ESMA, national kompetent myndighed, EBA, ESCB |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 10 – Kompetent myndighed |
Medlemsstaterne underretter via den centrale database ESMA om de kompetente myndigheder og registreringsmyndighederne. |
Kompetent myndighed (medlemsstat), ESMA |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 11 – Udveksling af oplysninger |
Udpegende myndigheder, registreringsmyndigheder, nationale kompetente myndigheder, kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, ESMA, EBA eller ESCB udveksler uden unødig forsinkelse de oplysninger, der anmodes om med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning. |
Udpegende myndigheder, registreringsmyndigheder, nationale kompetente myndigheder, kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, ESMA, EBA eller ESCB |
Underretning |
Data, digital løsning, procesautomatisering |
|
Artikel 13 – Procedure for at meddele eller afvise tilladelsen af registrering |
Ansøgninger, oplysninger, anmodninger om oplysninger samt afgørelser om tredjelandsregistrering skal foretages via den centrale database. |
Tredjelandssystemoperatør, ESMA, EBA, kompetent myndighed (medlemsstat) |
Indsendelse af data/dokumenter |
Data, digital løsning |
|
Artikel 15 – Underretning af registrerede systemer |
Efter at have truffet afgørelse om registrering af et system underretter hver registreringsmyndighed den ansøgende tredjelandssystemoperatør, ESMA, EBA, ESCB og de øvrige registreringsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, om sin afgørelse. |
Registreringsmyndighed, tredjelandssystemoperatør, ESMA, EBA, ESCB, andre registreringsmyndigheder (alt efter hvad der er relevant) |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 16 – Tilbagetrækning af registrering |
Hvis registreringsmyndigheden trækker registreringen tilbage, underretter den systemoperatøren samt ESMA, EBA, ESCB og andre registreringsmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, om afgørelsen. |
Registreringsmyndighed, tredjelandssystemoperatør, ESMA, EBA, ESCB, andre registreringsmyndigheder (alt efter hvad der er relevant) |
Underretning |
Data, digital løsning |
|
Artikel 22 – Insolvensbehandling |
Den kompetente myndighed underretter straks via den centrale database skriftligt ESMA, ECB/ESCB, EBA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og andre medlemsstater om insolvensbehandlinger. |
Kompetent myndighed (medlemsstat), ESMA, ECB/ESCB, EBA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, andre medlemsstater |
Underretning |
Data, digital løsning |
4.2. Data
Overordnet beskrivelse af de data, der er omfattet
|
Type af data |
Henvisning til kravet eller kravene |
Standard og/eller specifikation (hvis relevant) |
|
Data, der er relevante for ansøgningen om udpegelse som et EU-system |
Artikel 5, stk. 1 |
ESMA kan i tæt samarbejde med ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de i artikel 5, stk. 1, omhandlede betingelser for værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer. EBA kan i tæt samarbejde med ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de i artikel 5, stk. 1, omhandlede betingelser for betalingssystemer. |
|
Data, der er relevante for ansøgning om registrering og udpegning af værdipapirafviklings- og clearingsystemer |
Artikel 13, stk. 13 |
ESMA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for værdipapirafviklingssystemer og clearingsystemer at præcisere: a) de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 1, og som skal indgives til den centrale database b) de ensartede elektroniske formater for den ansøgning om betegnelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og som skal indgives til den centrale database. |
|
Data, der er relevante for tilbagetrækning af udpegelse |
Artikel 9, stk. 2, artikel 9, stk. 4 |
\\ |
|
Data, der er relevante for ansøgning om registrering og udpegelse af betalingssystemer |
Artikel 13, stk. 15 |
EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på for betalingssystemer yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal gives i: a) en ansøgning om registrering som omhandlet i stk. 1 med henblik på at påvise, at den ansøgende tredjelandssystemoperatør og tredjelandets system opfylder alle relevante krav i denne artikel, herunder betingelserne i artikel 14, og for at præcisere, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde om de medlemmer af tredjelandets system, der er etableret i Unionen b) en ansøgning om betegnelse som omhandlet i artikel 4, stk. 1, med henblik på at påvise, at den ansøgende systemoperatør og systemet opfylder alle de relevante krav i denne forordning. |
|
Data, der er relevante for tilbagetrækning af registreringen |
Artikel 16, stk. 2, artikel 16, stk. 4 |
\\ |
|
Data om insolvensbehandling |
Artikel 22, stk. 2 |
\\ |
Tilpasning til den europæiske datastrategi
Forklaring på, hvordan kravet eller kravene er tilpasset til den europæiske datastrategi
De krævede oplysninger vil blive indsendt i et elektronisk standardiseret format, lagret og behandlet i den centrale database. De myndigheder, der er ansvarlige for at udpege EU-systemer og registrere tredjelandssystemer, vil få adgang til de relevante data i den centrale database.
Tilpasning til engangsprincippet
Forklaring på, hvordan engangsprincippet er blevet taget i betragtning, og hvordan muligheden for genbrug af eksisterende data er blevet undersøgt
De krævede oplysninger indsendes kun én gang til den centrale database i et standardiseret format. Den centrale database vil derefter give de myndigheder, der er involveret i udpegelsen af EU-systemer og registreringen af tredjelandssystemer, adgang til de relevante data og dermed strømline processen og fjerne behovet for dobbelte indsendelser til flere kompetente myndigheder.
Forklaring på, hvordan nyskabte data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige og opfylder standarder af høj kvalitet
Dataene behandles i den centrale database og indsendes i overensstemmelse med fælles dataspecifikationer som forklaret ovenfor.
Den centrale database fungerer som en platform for udveksling af data mellem de myndigheder, der er involveret i udpegelses- og registreringsprocessen.
Datastrømme
Overordnet beskrivelse af datastrømme
|
Type af data |
Henvisning(er) til kravet eller kravene |
Aktører, der leverer dataene |
Aktører, der modtager dataene |
Udløsende faktor for dataudvekslingen |
Hyppighed (hvis relevant) |
|
Data, der er relevante for ansøgningen om udpegelse som et EU-system |
Artikel 5, stk. 1 |
Systemoperatører |
Kompetent myndighed (medlemsstat) |
Ansøgning om udpegelse |
Med henblik på udpegelse og på ad hoc-basis, hvis der sker ændringer i udpegelsesdataene |
|
Data, der er relevante for underretning af systemer til ESMA |
Artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 3 |
Kompetent myndighed (medlemsstat) |
ESMA |
Underretning |
Ad hoc |
|
Data, der er relevante for tilbagetrækning af udpegelse |
Artikel 9, stk. 2, artikel 9, stk. 4 |
Kompetent myndighed (medlemsstat) |
ESMA, systemoperatør, andre relevante myndigheder, EBA, ESCB |
Manglende overholdelse af udpegelseskriterierne |
Ad hoc |
|
Data, der er relevant for registrering af tredjelandssystemer |
Artikel 14, stk. 1 |
Tredjelandssystemoperatører |
ESMA, relevante myndigheder (på medlemsstatsniveau), EBA, ESCB |
Ansøgning om registrering |
Med henblik på registrering og på ad hoc-basis, hvis der sker ændringer i udpegelsesdataene |
|
Data, der er relevante for tilbagetrækning af registreringen |
Artikel 16, stk. 2 |
Kompetent myndighed (medlemsstat) |
ESMA, systemoperatør, andre relevante myndigheder, EBA, ESCB |
Manglende overholdelse af registreringskriterierne |
Ad hoc |
|
Oplysninger vedrørende udpegede og registrerede systemer |
Artikel 6, stk. 4, artikel 10, stk. 3, artikel 15, stk. 2, artikel 16, stk. 4 |
ESMA |
Den brede offentlighed |
Ajourføring af data/tilgængelighed af nye data vedrørende udpegelse og registrering af systemer |
Ad hoc |
|
Data om insolvensbehandling |
Artikel 12, stk. 2 |
Kompetent myndighed (medlemsstat) |
ESMA ECB/ESCB, EBA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og andre medlemsstater |
Indledning af insolvensbehandling |
Ad hoc |
4.3. Digitale løsninger
Overordnet beskrivelse af digitale løsninger
|
Digital løsning |
Henvisning(er) til kravet eller kravene |
Vigtigste foreskrevne funktioner |
Ansvarligt organ |
Hvordan sikres tilgængelighed? |
Hvordan overvejes muligheden for videreanvendelse? |
Brug af AI-teknologier (hvis relevant) |
|
Central database |
Artikel 26 |
Samtidig udveksling af oplysninger mellem myndigheder, der er involveret i udpegelses- og registreringsprocessen |
ESMA |
ESMA og EBA udarbejder (i tæt samarbejde med ESCB) udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede elektroniske formater, der skal indsendes til den centrale database. |
Data, der indberettes til den centrale database i henhold til denne forordning, stilles til rådighed for relevante kompetente myndigheder, hvis det er relevant eller nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, jf. forordning (EU) nr. 648/2012 og forordning (EU) nr. 909/2014. |
\\ |
Forklaring for hver digital løsning på, hvordan den digitale løsning overholder gældende digitale politikker og afledt ret
Central database
|
Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant) |
Beskrivelse af overensstemmelse |
|
AI-forordningen |
\\ |
|
EU's cybersikkerhedsramme |
Overholdelsen af EU's cybersikkerhedsramme vil blive sikret gennem gennemførelsen af tekniske standarder og specifikationer, som vil blive fastsat af ESMA og EBA i tæt samarbejde med ESCB. |
|
eIDAS |
\\ |
|
Den fælles digitale portal og IMI |
\\ |
|
Andet |
\\ |
4.4. Vurdering af interoperabilitet
Overordnet beskrivelse af de digitale offentlige tjenester, der berøres af kravene
|
Digital offentlig tjeneste eller kategori af digitale offentlige tjenester |
Beskrivelse |
Henvisning(er) til kravet eller kravene |
Løsning(er) for et interoperabelt Europa (IKKE RELEVANT) |
Andre interoperabilitetsløsninger |
|
Platform til ansøgninger vedrørende betegnelse af et system og registrering af tredjelandssystemer |
Oprettelse af et centralt kontaktpunkt til ansøgninger i elektronisk format med henblik på udpegelse af et system Oprettelse af et centralt kontaktpunkt til ansøgning om registrering af tredjelandssystemer Platform til behandling og deling af data mellem myndigheder, der er involveret i udpegelses- og registreringsprocessen |
Artikel 4 – Procedure for at meddele eller afvise tilladelsen af udpegelse Artikel 13 – Procedure for registrering af tredjelandssystemer |
// |
Virkningen af kravet/kravene i henhold til digitale offentlige tjenester på grænseoverskridende interoperabilitet
Platform for udpegelse af registrering af tredjelandssystemer
|
Vurdering |
Foranstaltning(er) |
Potentielle tilbageværende hindringer (hvis relevant) |
|
Tilpasning til eksisterende digitale og sektorspecifikke politikker Angiv venligst de relevante digitale og sektorspecifikke politikker, der er identificeret |
- |
- |
|
Organisatoriske foranstaltninger med henblik på en gnidningsløs levering af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne. Angiv venligst de planlagte styringsforanstaltninger |
-ESMA og EBA udarbejder (i tæt samarbejde med ESCB) udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede elektroniske formater, der skal indsendes til den centrale database. |
- |
|
Foranstaltninger, der er truffet for at sikre en fælles forståelse af dataene. Angiv venligst sådanne foranstaltninger |
-ESMA og EBA udarbejder (i tæt samarbejde med ESCB) udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede elektroniske formater, der skal indsendes til den centrale database. |
- |
|
Anvendelse af i fællesskab aftalte åbne tekniske specifikationer og standarder. Angiv venligst sådanne foranstaltninger |
-ESMA og EBA udarbejder (i tæt samarbejde med ESCB) udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede elektroniske formater til de oplysninger, der skal indsendes til den centrale database. |
- |
4.5. Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse
Overordnet beskrivelse af foranstaltninger, der understøtter digital gennemførelse
|
Beskrivelse af foranstaltningen |
Henvisning(er) til kravet eller kravene |
Kommissionens rolle (hvis relevant) |
Aktører, der skal inddrages (hvis relevant) |
Forventet tidsplan (hvis relevant) |
|
ESMA opretter en central database |
Artikel 26 |
\\ |
ESMA |
\\ |
|
ESMA og EBA udarbejder (i tæt samarbejde med ESCB) udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ensartede elektroniske formater, der skal indsendes til den centrale database. |
Artikel 13, stk. 13, artikel 13, stk. 15) |
\\ |
ESMA, EBA (i tæt samarbejde med ESCB) |
1 år efter ikrafttrædelsen. |
- (1) Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EØS-relevant tekst) EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37. ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/44/oj.
- (2) Jf. direktiv 2010/78/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EØS-relevant tekst) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/78/oj).
- (3) Jf. direktiv 2010/78/EU.
- (4) Jf. de relaterede ændringer, der blev indført ved forordning (EU) nr. 648/2012 (forordningen om europæisk markedsinfrastruktur eller "EMIR").
- (5) Jf. de relaterede ændringer, der blev indført ved forordning (EU) nr. 909/2014 (CSD-forordningen).
- (6) Jf. de relaterede ændringer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/879 (direktivet om genopretning og afvikling af banker II eller BRRD II).
- (7) Jf. de relaterede ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2024/886 (forordningen om strakskreditoverførsler).
- (8) Rapport fra Kommissionen om gennemgang af endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, herunder dens anvendelse på indenlandske institutter, der deltager i tredjelandssystemer, og på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF (COM(2023) 345 final).
- (9) Summary report of the targeted consultation on the review of the Directive on settlement finality in payment and securities settlement systems, 12. februar – 7. maj 2021. Se: https://finance.ec.europa.eu/system/files/2023-06/2021-settlement-finality-review-summary-of-responses_en_0.pdf .
- (10) Et resumé af arrangementet findes på: https://finance.ec.europa.eu/events/roundtables-consolidation-identifying-and-addressing-barriers-integration-market-infrastructure-and-2024-09-26_en .
- (11) En fuldstændig liste over bidrag findes på: https://finance.ec.europa.eu/regulation-and-supervision/consultations-0/targeted-consultation-integration-eu-capital-markets-2025_en.
- (12) AMI-SeCo er en rådgivende gruppe, der rådgiver Eurosystemet om spørgsmål vedrørende clearing og afvikling af værdipapirer og forvaltning af sikkerhedsstillelse. Formandskabet varetages af Den Europæiske Centralbank med Europa-Kommissionen som observatør.
- (13) "Remaining barriers to integration in securities post-trade services – Issues and recommendations", Den Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed, september 2025. Se: https://www.ecb.europa.eu/press/intro/publications/pdf/ecb.amiseco202509_barriersmarketintegration.en.pdf .
- (14) Se udbud 364479-2024, der er offentliggjort i EUT S 119/2024 af 20. juni 2024 for at læse en beskrivelse af undersøgelsen.
- (15) "Study on consolidation and reducing fragmentation in trading and post-trade infrastructures in Europe", Bourse Consult & Civitta, [endnu ikke offentliggjort].
- (16) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
- (17) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
- (18) Europæiske System af Centralbanker.
- (19) EUT C, s.. (indsættes ved offentliggørelse).
- (20) EUT C, s.. (indsættes ved offentliggørelse).
- (21) EUT C, s.. (indsættes, når Europa-Parlamentets holdning og Rådets afgørelse foreligger/er offentliggjort).
- (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45), http://data.europa.eu/eli/dir/1998/26/oj .
- (23) Rapport fra Kommissionen om gennemgang af endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, herunder dens anvendelse på indenlandske institutter, der deltager i tredjelandssystemer, og på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF (COM(2023) 345 final).
- (24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi og om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU (EUT L 151 af 2.6.2022, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/2022/858/oj .
- (25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43), http://data.europa.eu/eli/dir/2002/47/oj .
- (26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84), http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj .
- (27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12), http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj .
- (28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (EUT L, 2024/903, 22.3.2024, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/2024/903/oj .
- (29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/2014/909/oj .
- (30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/2012/648/oj .
- (31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35), http://data.europa.eu/eli/dir/2015/2366/oj .
- (32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj .
- (33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338), http://data.europa.eu/eli/dir/2013/36/oj) .
- (34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349), http://data.europa.eu/eli/dir/2014/65/oj .
- (35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7) http://data.europa.eu/eli/dir/2009/110/oj .
- (36) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, COM (2023) 367 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52023PC0367.
- (37) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1), http://data.europa.eu/eli/reg/1971/1182/oj .
- (38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84), http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj .
- (39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12), http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj .
- (40) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
- (41) Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .
- (42) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
- (43) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
- (44) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
- (45) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.
- (46) Se forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 1095/2010, 648/2012, 600/2014, 909/2014, 2015/2365, 2019/1156, 2021/23, 2022/858 og 2023/1114 for så vidt angår den videre udvikling af markedsintegrationen og -tilsynet i Unionen.
- (47) De nødvendige bevillinger bør fastsættes på grundlag af de årlige gennemsnitlige omkostninger, der er tilgængelige på det relevante BUDGpedia-websted.
- (48) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
- (49) Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".
- (50) Angiv nedenfor, hvor mange årsværk inden for det angivne antal der allerede er afsat til forvaltning af foranstaltningen og/eller kan omfordeles inden for dit generaldirektorat, og hvilke nettobehov du har.
- (51) eksklusive den nationale kompetente myndigheds andel af arbejdsgiverens pensionsbidrag.
- (52) ibid.
- (53) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.12.2025
COM(2025) 941 final
BILAG
til
forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om endelig afregning og om ophævelse af direktiv 98/26/EF og om ændring af direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
{SEC(2025) 943 final} - {SWD(2025) 943 final} - {SWD(2025) 944 final}
BILAG
SAMMENLIGNINGSTABEL
(jf. artikel 30)
|
Direktiv 98/26/EF |
Nærværende forordning |
|
|
--- |
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
--- |
Artikel 1, stk. 2 |
|
|
Artikel 1 |
Artikel 1, stk. 3 |
|
|
Artikel 2, litra a) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 1) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 2) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 3) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 4) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 5) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 6) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 7) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 8) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 9) |
|
|
Artikel 2, litra b) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 10) |
|
|
Artikel 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 11) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 12) |
|
|
Artikel 2, litra d) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 13) |
|
|
Artikel 2, litra e) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 14) |
|
|
Artikel 2, litra f) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 15) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 16) |
|
|
Artikel 2, litra g) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 17) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 18) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 19) |
|
|
Artikel 2, litra h) |
--- |
|
|
Artikel 2, litra i) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 20) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 21) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 22) |
|
|
Artikel 2, litra j) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 23) |
|
|
Artikel 2, litra k) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 24) |
|
|
Artikel 2, litra l) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 25) |
|
|
Artikel 2, litra m) |
--- |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 26) |
|
|
---- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 27) |
|
|
Artikel 2, litra n) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 28) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 29) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 30) |
|
|
Artikel 2, litra o) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 31) |
|
|
Artikel 2, litra p) |
Artikel 2, stk. 1, nr. 32) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 33) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 34) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 35) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 36) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 1, nr. 37) |
|
|
--- |
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
--- |
Artikel 3 |
|
|
--- |
Artikel 4 |
|
|
--- |
Artikel 5 |
|
|
--- |
Artikel 7 |
|
|
--- |
Artikel 8 |
|
|
--- |
Artikel 9 |
|
|
--- |
Artikel 10 |
|
|
--- |
Artikel 11, stk. 2 |
|
|
--- |
Artikel 12 |
|
|
--- |
Artikel 13 |
|
|
--- |
Artikel 14 |
|
|
--- |
Artikel 15 |
|
|
--- |
Artikel 16 |
|
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 17, stk. 1 |
|
|
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 17, stk. 2 |
|
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 18, stk. 1 |
|
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 18, stk. 2 |
|
|
Artikel 4 |
Artikel 19, stk. 1 |
|
|
Artikel 4 |
Artikel 19, stk. 2 |
|
|
Artikel 5, første afsnit |
Artikel 20, stk. 1 |
|
|
Artikel 5, andet afsnit |
Artikel 20, stk. 2 |
|
|
--- |
Artikel 21 |
|
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 22, stk. 1 |
|
|
Artikel 6, stk. 2 |
Artikel 22, stk. 2 |
|
|
Artikel 6, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 2 |
|
|
Artikel 7 |
Artikel 23 |
|
|
Artikel 8 |
Artikel 24 |
|
|
Artikel 9, stk. 1 |
Artikel 25, stk. 1 |
|
|
Artikel 9, stk. 2 |
Artikel 25, stk. 2 |
|
|
--- |
Artikel 25, stk. 3 |
|
|
--- |
Artikel 25, stk. 4 |
|
|
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 3, artikel 4, stk. 9, og artikel 6 |
|
|
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 28 |
|
|
Artikel 10a, stk. 1 |
--- |
|
|
Artikel 10a, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 1 |
|
|
Artikel 11 |
--- |
|
|
Artikel 12 |
Artikel 29, stk. 1 |
|
|
Artikel 12a |
--- |
|
|
Artikel 13 |
Artikel 32 |
|
|
Artikel 14 |
--- |
|
|
--- |
Artikel 26 |
|
|
--- |
Artikel 27 |
|
|
--- |
Artikel 29, stk. 2 |
|
|
--- |
Artikel 30 |
|
|
--- |
Artikel 31 |