EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.6.2026

COM(2026) 502 final

2026/0138(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas cloud- og AI-økosystem (forordningen om cloud- og AI-udvikling)

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2026) 502 final} - {SWD(2026) 502 final} - {SWD(2026) 503 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I de seneste år er cloud- og AI-teknologier, -tjenester og -applikationer gået fra at være nye begreber til at være uundværlige søjler, der understøtter vores økonomis og samfunds funktion. AI åbner hidtil usete muligheder lige fra automatisering og datadrevet beslutningstagning til personaliserede tjenester, mens cloudcomputing leverer de databehandlingsressourcer, softwarekomponenter og grænseflader, der er nødvendige for en effektiv udvikling og udrulning af AI. Den hurtige udbredelse af AI har medført en hidtil uset og stigende efterspørgsel efter databehandlingskapacitet. Databehandlingsinfrastrukturer er derfor ikke længere blot tekniske aktiver, men er blevet strategiske ressourcer, som er afgørende for Unionens økonomiske sikkerhed, suverænitet, modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

Som det fremgår af Mario Draghis rapport "The future of European competitiveness", skal EU fastholde en position på områder, hvor teknologisk suverænitet er nødvendig, såsom sikkerhed og kryptering ("suveræn cloud"-løsninger), og dermed reducere kritiske eksterne afhængigheder ved at styrke egen cloud- og AI-kapacitet og -infrastruktur. Med henblik herpå opfordres Kommissionen i Draghirapporten til at træffe målrettede foranstaltninger med henblik på at genvinde og bevare kontrollen over data og cloudcomputingtjenester, udvide egen databehandlingskapacitet og skabe en solid dynamik for finansiering og talent, der kan drive innovationen frem.

Disse mål blev senere nedfældet i den europæiske handlingsplan for AI-kontinentet, som indeholdt en strategisk køreplan til sikring af europæisk førerskab inden for AI. Centralt for at nå dette mål er samspillet mellem fem centrale områder: databehandlingsinfrastrukturer, data, færdigheder, udvikling og anvendelse af AI-algoritmer samt forenkling af lovgivningen. Den igangværende udrulning af AI-fabrikker og AI-gigafabrikker har til formål at sikre bred adgang til den næste generation af databehandlingsressourcer med høj kapacitet for europæiske virksomheder og forskere, der har behov for AI-kapacitet. Som supplement hertil er EU nødt til at udvide sin cloud- og datacenterkapacitet for at understøtte den bredere udrulning og udbredelse af AI.

Unionens begrænsede datacenterkapacitet udgør en betydelig trussel mod dens evne til at drage fordel af den digitale omstilling og anvende AI-drevne løsninger, navnlig løsninger, der kræver databehandlingskapacitet med lav latenstid. Især er der flere hindringer, som hæmmer den hurtige etablering af datacentre i EU. Efterhånden som kravene til datalagring og -behandling fortsætter med at stige, navnlig på grund af stigningen i AI-opgaver, tvinger manglen på datacenterkapacitet i EU europæiske virksomheder til at lade kritiske opgaver udføre på udenlandsk hyperscalerinfrastruktur. Det gør EU til et mindre attraktivt mål for teknologiinvesteringer end regioner med flere og billigere databehandlingsressourcer.

Det nuværende cloud- og AI-landskab er præget af en udtalt afhængighed af en begrænset kreds af leverandører fra tredjelande. Selv om EU-markedet for cloudcomputingtjenester vokser betydeligt, faldt EU-udbydernes markedsandel fra 29 % i 2017 til 15 % i 2022 og har siden været stagnerende.

I øjeblikket kontrollerer tre hyperscalers fra lande uden for EU mere end 70 % af det europæiske cloudmarked. Store etablerede markedsaktører er underlagt tredjelandsjurisdiktioner med love med ekstraterritorial virkning, herunder love, der påbyder dataadgang og dataoverførsel, og som kan være i konflikt med EU's grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesrammer. Denne afhængighed udsætter også europæiske brugere for risici for manglende driftskontinuitet, navnlig i scenarier, hvor ensidige beslutninger truffet af aktører fra tredjelande kan forstyrre leveringen af tjenester.

Dog råder Europa over forsknings- og udviklingskapacitet i verdensklasse, dynamiske open source-miljøer og et stærkt industrielt grundlag inden for cloud og kunstig intelligens, som dog i vid udstrækning stadig er uudnyttet.

På denne baggrund har Kommissionen udarbejdet den foreslåede forordning om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens ("forslaget"), som har til formål at tackle den begrænsede og geografisk koncentrerede tilgængelighed af databehandlingskapacitet i EU og de risici, der er forbundet med afhængighed af cloud og AI fra ikkeeuropæiske udbydere. Forslaget sigter mod at:

1)øge den databehandlingskapacitet og AI, der udvikles og udrulles i EU, ved hjælp af innovative og bæredygtige cloud- og AI-teknologier

2)sikre attraktive vilkår for udrulning af bæredygtig og innovativ databehandlingskapacitet i hele Unionen

3)imødekomme bekymringer vedrørende datasuverænitet og driftskontinuitet i forbindelse med cloud og AI

4)bidrage til at beskytte den offentlige orden ved at gøre leveringen af cloudcomputingtjenester mere modstandsdygtig, navnlig i den offentlige sektor.

Forslaget opfylder behovet for en koordineret "økosystemtilgang" for at gøre EU mere konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt på cloud- og AI-området. Det kombinerer foranstaltninger på udbudssiden til at styrke egne kapaciteter, foranstaltninger på efterspørgselssiden til at fremme anvendelsen samt understøttende faktorer til at fremme innovation og investeringer i cloud og AI. Det lægger særlig vægt på open source som løftestang for at styrke den teknologiske suverænitet i overensstemmelse med EU's open source-strategi som har til formål at fremme åbne europæiske alternativer i hele den europæiske teknologistak.

For det første støtter forslaget projekter, der er resultatet af det forsknings- og innovationsinitiativ, der blev iværksat under denne ramme og gennemføres i fællesskab med medlemsstaterne. Dette initiativ vil integrere netværk, cloud, AI og software i sammenhængende økosystemer med henblik på at:

1)imødegå fremtidige udfordringer inden for energieffektiv databehandlingsinfrastruktur

2)opnå autonomi i hele cloudstakken

3)styrke EU's avancerede kapaciteter inden for avancerede AI-teknologier såsom banebrydende AI, fysisk AI og industriel AI

4)udbrede cloud og AI i både den offentlige og den private sektor.

Forslaget lægger særlig vægt på store tværsektorielle initiativer, der tager fat på de mest strategiske teknologiske og industrielle udfordringer ("store udfordringer"). Det vil vise, at denne indsats er gennemførlig, og bane vejen for lignende initiativer i fremtiden og dermed skabe betingelserne for investeringer i den næste generation af infrastruktur og teknologier.

For det andet er forslaget et svar på den voksende mangel på datacenterkapacitet, idet det udstikker en ramme, der forenkler og harmoniserer etableringen af datacentre i hele EU, samtidig med at deres bæredygtighed sikres. Det sigter mod at tredoble EU's kapacitet i løbet af de næste 5-7 år og nå den nødvendige kapacitet senest i 2035, samtidig med at der sikres en geografisk afbalanceret udrulning på tværs af medlemsstaterne. For at understøtte dette indeholder forslaget en mekanisme til at identificere og støtte strategiske datacenterprojekter med et betydeligt indbygget element af innovation og bæredygtighed eller projekter, som bidrager til en afbalanceret fordeling af databehandlingskapaciteten.

For det tredje sigter forslaget mod at afbøde de risici, der følger af EU's afhængighed af tredjelande for så vidt angår cloudcomputingtjenester, gennem en fælles EU-dækkende suverænitetsramme. Det fastsætter et harmoniseret og kontrollerbart sæt kriterier for forskellige suverænitetsniveauer for cloudcomputingtjenester. Det fastsætter også en ramme for, at tjenester kan vurderes og formelt anerkendes på et bestemt suverænitetsniveau. Endelig pålægger det medlemsstaterne at foretage suverænitetsrisikovurderinger for at fastslå, hvilke delsektorer og anvendelsestilfælde der bør betjenes af tjenester i de respektive suverænitetsniveauer, for at sikre passende beskyttelse af datafortroligheden, sikre operationel autonomi og forebygge skade, der kan undergrave den offentlige orden.

Som supplement til revisionen af forordningen om cybersikkerhed (den anden forordning om cybersikkerhed), som omhandler forsyningskæderisici, sikrer forslaget, at ordregivende myndigheder kan anvende suveræne cloudcomputingtjenester. Tilsammen udfylder forslaget og den anden forordning om cybersikkerhed mangeårige huller med hensyn til suverænitet og ikketekniske risici. Samtidig skal cloudcomputingtjenester i Europa opfylde høje cybersikkerhedsstandarder, hvilket kræver en robust cybersikkerhedsramme, der sikrer en omfattende indsats over for nutidens geopolitiske sikkerhedsudfordringer. I denne lovgivningsmæssige sammenhæng genoptages arbejdet med den europæiske cybersikkerhedscertificeringsordning for cloudtjenester (EUCS).

Forslaget fastsætter endelig en ramme, der gør det muligt for ordregivende myndigheder at træffe informerede udbudsbeslutninger og udnytte deres købekraft til at mindske eksisterende afhængigheder, bl.a. ved at anvende sektorspecifikke tildelingskriterier vedrørende EU-merværdi og fælles udbud for at fremme innovation og vækst, med fokus på at skabe konkrete muligheder for mindre EU-baserede udbydere.

Samlet set lægger de foranstaltninger, der er fastsat i forslaget, grunden til et modstandsdygtigt, højtydende EU-økosystem for cloud og AI. De gør Europa ikke blot til en forbruger af avancerede digitale teknologier, men også til et globalt knudepunkt for troværdig, suveræn og skalerbar digital infrastruktur, der kan danne grundlag for standarderne, kapaciteterne og markederne i den næste teknologiske bølge.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i overensstemmelse med reglerne om skift mellem databehandlingstjenester, der blev indført ved dataforordningen. Ved at muliggøre skift og fjerne de største kilder til leverandørbinding søger dataforordningen at sikre, at udbydere af cloudcomputingtjenester i EU konkurrerer på kvalitet, innovation og pris. Den søger at gøre det muligt for cloudbrugere frit at vælge den udbyder, der bedst opfylder deres behov, og at kombinere tilbud fra forskellige udbydere i en multicloudtilgang.

Dataforordningen indeholder imidlertid ikke elementer, der kan skabe et mere konkurrencedygtigt udbud af europæiske cloudcomputingtjenester eller tilskynde flere forskellige udbydere af cloudcomputingtjenester til at træde ind på markedet.

Dataforordningen baner vejen for en mulig mindskelse af afhængigheder af udbydere uden for EU, men ikke for en mere suveræn og troværdig EU-cloudcomputingsektor. Bestemmelserne om cloudskift og interoperabilitet gør det imidlertid lettere for brugerne at tage europæiske cloudcomputingtjenester i brug. Dataforordningen er således en katalysator for forslaget.

Forslaget er også i overensstemmelse med forordningen om digitale markeder. Forordningen om digitale markeder omfatter cloudcomputingtjenester som en central platformstjeneste, hvilket betyder, at udbydere af cloudcomputingtjenester, der udpeges som gatekeepere, skal overholde en række forpligtelser for at øge rimelighed og fri markedsadgang. Indtil videre er ingen udbyder af cloudcomputingtjenester blevet udpeget som gatekeeper for sine tjenester. Den 18. november 2025 indledte Kommissionen imidlertid tre markedsundersøgelser vedrørende cloudcomputingtjenester i henhold til forordningen om digitale markeder. I to af disse markedsundersøgelser skal det vurderes, om to udbydere bør udpeges som gatekeepere for deres cloudcomputingtjenester (med andre ord om de fungerer som en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere). I den tredje markedsundersøgelse skal det vurderes, om forordningen om digitale markeder effektivt kan imødegå praksis, der kan begrænse en fair og effektiv konkurrence i cloudcomputingsektoren i EU.

Selv om visse udbydere af cloudcomputingtjenester kunne blive reguleret både af dette forslag og af forordningen om digitale markeder, tjener sidstnævnte forordning andre mål og indeholder ikke foranstaltninger, der aktivt ville fremme udbredelsen af suveræne cloudcomputingtjenester. Forordningen om digitale markeder har kun til formål at opretholde og fremme et rimeligt og åbent cloudmarked i Unionen samt regulere bestemte former for adfærd hos virksomheder, der er udpeget som gatekeepere, og sætter derfor ind på et andet niveau end forslaget, som fokuserer på udbredelsen og anvendelsen af de leverede tjenester.

Forslaget styrker også centrale mål i AI-forordningen. AI-forordningen harmoniserer reglerne for AI-systemer og AI-modeller til almen brug, der bringes i omsætning på EU-markedet, forbedrer det indre markeds funktion og fremmer udbredelsen af menneskecentreret og pålidelig kunstig intelligens i hele værdikæden. AI-forordningen sikrer et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Den omfatter ikke suverænitetsaspekter.

Forslaget supplerer endvidere EU's bredere digitale politiske ramme, herunder EU's open source-strategi, politikprogrammet for det digitale årti og strategien for anvendelse af kunstig intelligens. 

EU's open source-strategi har til formål at fremme open source med henblik på suverænitet, konkurrenceevne og sikkerhed gennem en række målrettede foranstaltninger, hvoraf nogle foreslås i forordningen om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens.

Politikprogrammet for det digitale årti fokuserer på fire hovedpunkter, som dets mål falder ind under, nemlig i) en befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på det digitale område, ii) sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer, iii) digital omstilling af erhvervslivet og iv) digitalisering af offentlige tjenester. Mere specifikt fastsætter politikprogrammet for det digitale årti et mål for overvågning af udrulningen af edgeknudepunkter, men det omfatter hverken et mål for at måle fremskridt i udrulningen af databehandlingskapacitet eller datacentre i EU eller konkrete støtteforanstaltninger til deres udrulning. Dette forslag supplerer politikprogrammet for det digitale årti ved at bruge den eksisterende årlige overvågningsøvelse og skaber dermed synergier med den eksisterende ramme. Det bidrager også til at fremme alle fire hovedpunkter i politikprogrammet for det digitale årti, navnlig ved at fastsætte konkrete foranstaltninger med fokus på udvikling af innovative AI-understøttende teknologier, udrulning af udvidet databehandlingskapacitet og etablering af en tillidsramme for øget anvendelse af cloud og AI.

Desuden fastlægger strategien for anvendelse af kunstig intelligens konkrete tiltag til at udnytte omstillingspotentialet ved AI med fokus på at øge udbredelsen i centrale industrisektorer og den offentlige sektor. Den indfører også støtteforanstaltninger til at styrke EU's teknologiske suverænitet ved at imødegå tværgående udfordringer i udviklingen og udbredelsen af AI. Forslaget støtter disse mål og bidrager til deres gennemførelse ved at indføre målrettede foranstaltninger, der skal understøtte udviklingen og udbredelsen af cloud og AI, øge adgangen til databehandlingskapacitet og opbygge tillid til cloudcomputingtjenester.

Forslaget er fuldt foreneligt med EU's meddelelse fra juni 2025 om en international digital strategi. Det skaber en gennemsigtig og ikkediskriminerende model for digital autonomi, som gør det muligt for EU at opbygge modstandsdygtige, suveræne teknologiske infrastrukturer i Unionen og samtidig stille en troværdig og retligt holdbar model til rådighed for internationale partnerskaber og multilateral forvaltning udadtil. Det er fuldt ud i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser og partnerskaber og vil sikre enheder fra partnerlande, der opfylder EU's krævede tillidsniveauer, adgang til det indre marked.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget supplerer EU's bredere politiske ramme for cybersikkerhed og digital modstandsdygtighed.

Dette forslag skal læses i sammenhæng med forslaget til revision af mikrochipforordningen, som omfatter foranstaltninger til at fremme investeringer i avancerede halvledere, øge forsyningskædens modstandsdygtighed og skabe efterspørgsel gennem øget samarbejde mellem halvlederforsyningskæden og slutmarkederne.

Direktivet om net- og informationssystemers sikkerhed (NIS 2-direktivet) forbedrer cybersikkerhedsrisikostyringen hos udbydere af cloudcomputingtjenester og datacentre i EU, hvilket fører til større tillid. Det indeholder imidlertid ikke foranstaltninger til at øge udbredelsen og anvendelsen af sådanne tjenester og fokuserer udelukkende på teknisk cybersikkerhed i modsætning til bredere overvejelser om suverænitet.

Som det tidligere er beskrevet, supplerer forslaget endvidere forordningen om cybersikkerheds fokus på cybersikkerhed i cloudmiljøer med overvejelser om suverænitet. Certificering i henhold til forordningen om cybersikkerhed kan tage højde for tekniske cybersikkerhedskriterier, men egner sig ikke til at håndtere suverænitetsproblemer, der går ud over disse tekniske elementer. Samtidig har Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) arbejdet på at udvikle en europæisk cybersikkerhedscertificeringsordning for cloudtjenester (EUCS), som endnu ikke er vedtaget. Når den er færdig, kan den anvendes i rammen for suveræne cloudcomputingtjenester som en måde at sikre, at en tjeneste, der er underlagt revision, opfylder de højeste cybersikkerhedsstandarder. Desuden styrker den foreslåede revision af forordningen om cybersikkerhed pålideligheden af IKT-forsyningskæden for hardware og software.

Forslaget understøtter også målene i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA). Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed fastlægger overholdelsesforpligtelser for udbydere af cloudcomputingtjenester. Den omfatter indirekte udbydere af cloudcomputingtjenester, hvis de leverer tjenester til bestemte finansielle enheder, eller hvis deres rolle er tilstrækkelig betydningsfuld for den operationelle modstandsdygtighed. Den har et sektorielt anvendelsesområde og er specifikt rettet mod finanssektoren. I henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed skal udbydere af cloudcomputingtjenester gennemføre IKT-risikostyring og regelmæssigt teste håndteringen af hændelser for at overholde kravene til kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester. De berørte finansielle institutioner, som kan have offentlig karakter, skal foretage en due diligence-vurdering af de udbydere af cloudcomputingtjenester, som de samarbejder med.

Forslaget understøtter også målene i EU-strategien for en beredskabsunion, som udpeger afhængighed af kritisk digital infrastruktur som en systemisk risiko og opfordrer til en tilgang, der omfatter hele forvaltningen, til at sikre kontinuiteten i væsentlige tjenester i krisescenarier. Den suverænitetsramme, der er fastlagt ved denne forordning, og navnlig risikovurderingsmekanismen i artikel 29 bidrager direkte til den digitale beredskabsdimension i ovennævnte strategi ved at sikre, at de cloud- og AI-tjenester, der understøtter krisehåndtering, koordinering af civilbeskyttelse og katastrofeberedskab, leveres på det relevante EU-tillidsniveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med og understøtter Unionens bredere politiske mål vedrørende modstandsdygtighed og beredskab.

Forslaget er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af personoplysninger, herunder den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) og EU-USA-databeskyttelsesrammen. Selv om EU-USA-databeskyttelsesrammen omhandler transatlantiske dataoverførsler, fjerner den imidlertid ikke betænkeligheder omkring suverænitet i forbindelse med afhængighed af udbydere fra tredjelande. Forslaget supplerer således EU-USA-databeskyttelsesrammen, eftersom begrebet suverænitet rækker videre end dataoverførsler og også vedrører operationel autonomi.

Forslaget supplerer også udbudsdirektiverne. Offentlige myndigheder i EU er i høj grad afhængige af udbydere af cloudcomputingtjenester uden for EU, og de tilknyttede årsager til problemerne kræver en nuanceret og målrettet sektorspecifik tilgang, som ikke er dækket af de eksisterende udbudsdirektiver, og som det ville være vanskeligt i tilstrækkelig grad at håndtere gennem en overordnet tilgang. Forslaget indeholder derfor en sektorspecifik tilgang til suverænitet, hvis mange lag ikke kan behandles i den horisontale EU-ret, der fastsætter generelle principper for udformningen af udbudsprocedurer. Forslaget omfatter supplerende tildelingskriterier, som også er tilpasset de særlige forhold ved cloudcomputingtjenester og kritiske afhængigheder af tredjelande i denne sektor.

Forslaget supplerer retsakten om digitale net, som understøtter udviklingen af robuste, hurtige, sikre og banebrydende digitale net og dermed er til gavn for etableringen af datacentre i EU, for hvilke højhastighedskonnektivitet på gigabitniveau og derover er en forudsætning. Forslaget bygger på de fremskridt inden for konnektivitet, som retsakten om digitale net medfører, og holder derfor fokus på etableringen af datacenterkapacitet og ikke på den forudgående eller parallelle udbygning af den nødvendige konnektivitetsinfrastruktur. Retsakten om digitale net omhandler også konvergensen af netinfrastrukturer, herunder tilfælde, hvor en udbyder af cloudcomputingtjenester driver et elektronisk kommunikationsnet og hidtil ikke har været underlagt forpligtelser i henhold til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, selv om den er omfattet af dens anvendelsesområde. Retsakten om digitale net vil således præcisere procedurerne for konnektivitet mellem udbydere af forskellige net og andre markedsdeltagere inden for rammerne af et bredere økosystemsamarbejde.

Forslaget bidrager til målene i direktivet om energieffektivitet om at lede datacenterbranchen i retning af større energieffektivitet. Ud over hensyn til gennemsigtighed og omdømme skaber det imidlertid ikke incitamenter for datacenteroperatører til at forbedre deres bæredygtighedsresultater, og det indeholder ikke foranstaltninger til at sætte fart i udrulningen af bæredygtige datacentre i hele EU eller til at øge de dermed forbundne investeringer.

Tilsvarende vedrører EU's adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre ikke foranstaltninger til at etablere datacentre, men fokuserer i stedet udelukkende på praksis for driften af dem. Forslaget indeholder derfor foranstaltninger til at fremme udrulningen af energieffektive datacentre i overensstemmelse med den strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren, som søger at optimere energiforbruget i digitale teknologier og samtidig sætte fart i EU's dobbelte grønne og digitale omstilling. For at afgøre, hvilke datacentre der er bæredygtige, henviser forslaget til den EU-ordning for vurdering af datacentres bæredygtighed, der er udviklet i henhold til direktivet om energieffektivitet.

Forslaget supplerer også pakken om europæiske net, som har til formål at sikre, at nettene er på plads og klar til fremtidige belastninger på tværs af sektorer. Her fokuserer forslaget på datacentre som slutkunde for netkapacitet og sikrer, at datacentrenes placering tager hensyn til nettilgængeligheden, at oplysninger udveksles tilstrækkeligt tidligt til at indgå i netplanlægningen og dermed sikre rettidig tilslutning af datacentre.

Pakken om europæiske net beskriver, hvordan medlemsstaterne kan sætte fart i nettilslutninger, herunder gennem en mere effektiv struktur for deres nettilslutningskø, f.eks. ved at tage hensyn til et projekts modenhed og netvenlige anvendelser i stedet for en ren først til mølle-tilgang. Forslaget bygger videre på disse overvejelser.

Forslaget supplerer også direktivet om vedvarende energi og kan udnytte dets potentiale. Datacentre kan drage fordel af den øgede tilgængelighed af vedvarende energi og lagring, selv om de ikke selv er omfattet af direktivet. Nærhed til accelerationszoner for vedvarende energi kan også være en relevant faktor ved udpegningen af lokaliteter med henblik på hurtigere etablering af datacentre.

Retsakten om industriel fremskyndelse indeholder foranstaltninger til at gøre tilladelsesprocedurer hurtigere, herunder ved at fastlægge princippet om "ét projekt, én procedure" og etablere en fælles digital procedure, der dækker hele tilladelsesprocessen. Retsakten om industriel fremskyndelse kræver også, at medlemsstaterne udpeger mindst ét område eller én klynge til fremskyndelse af industriel produktion, hvor der gælder yderligere erhvervsfremmende foranstaltninger, herunder prioriteret adgang til materialer og adgang til EU-finansiering. Da de foreslåede industrielle fremskyndelsesforanstaltninger imidlertid kun tager højde for produktionsanlæg og ikke for datacentres særlige behov samt deres fordele, er de blevet holdt uden for anvendelsesområdet for retsakten. Ved at tage højde for disse forskelle supplerer forslaget de generelle industrielle fremskyndelsesforanstaltninger med foranstaltninger, der er skræddersyet til en hurtigere etablering af datacentre.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger med henblik på at forbedre det indre markeds funktion gennem tilnærmelse af nationale bestemmelser.

Den nuværende fragmentering i udrulningen af datacentre skyldes forskellige nationale tilgange til kapacitetsudvidelse, bæredygtighedskrav og tilladelsesprocedurer. Dette risikerer at skabe lovgivningsmæssige forskelle, der kan undergrave det indre marked.

Forskelle i praksis for offentlige udbud vedrørende cloudcomputingtjenester samt inkonsekvente suverænitetskriterier kan hæmme udbydernes mulighed for at operere gnidningsløst på tværs af medlemsstaterne, hvilket fører til ineffektivitet på markedet og ulige konkurrencevilkår.

På baggrund af disse udfordringer er en indsats på EU-plan i form af et lovgivningsforslag berettiget efter artikel 114 i TEUF, idet den tager sigte på at fjerne hindringer for det indre marked og skabe lige vilkår for udbydere af cloudcomputingtjenester.

Desuden bygger forslaget på artikel 173, stk. 3, i TEUF, som udgør retsgrundlaget for foranstaltninger, der skal styrke EU's industrielle konkurrenceevne og innovationskapacitet. Den nuværende mangel på databehandlingskapacitet i EU begrænser de europæiske industriers mulighed for fuldt ud at drage fordel af anvendelsen af cloud- og AI-teknologier, navnlig teknologier, der kræver højtydende databehandling med lav latenstid. Ved at øge tilgængeligheden af energieffektiv databehandlingskapacitet samt udviklingen og udrulningen af banebrydende cloud- og AI-teknologier bidrager dette initiativ direkte til at styrke Europas industrielle konkurrenceevne og teknologiske førerposition i overensstemmelse med målene i artikel 173, stk. 3, i TEUF.

Da forslaget tjener et dobbelt formål, nemlig at afhjælpe forvridninger på det indre marked og styrke EU's industrielle konkurrenceevne, vedtages det som et enkelt lovgivningsmæssigt instrument med hjemmel i det kumulative retsgrundlag i artikel 114 og artikel 173, stk. 3, i TEUF. Dette fælles retsgrundlag sikrer et samlet lovgivningsmæssigt svar på de indbyrdes forbundne udfordringer i form af markedsfragmentering og strategisk opbygning af industriel kapacitet inden for EU's cloud- og AI-økosystem.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

En indsats på EU-plan har en klar merværdi, når det gælder løsning af problemet med begrænset og geografisk koncentreret tilgængelighed af databehandlingskapacitet. Ved at skabe en fælles tilgang til at sætte fart i udrulningen af datacentre muliggør den en sammenhængende planlægning og udrulning af databehandlingskapacitet på en geografisk afbalanceret måde, samtidig med at den forhindrer et kapløb mod bunden og reducerer den lovgivningsmæssige kompleksitet for investorer og datacenteroperatører.

EU er i en enestående position til at sikre, at investerings- og fremskyndelsespolitikker afspejler fælles prioriteter og undgår fragmentering. Foranstaltninger på EU-plan vil sikre, at alle virksomheder og offentlige forvaltninger får adgang til tilstrækkelig databehandlingskapacitet til at opfylde deres behov, og er en forudsætning for, at Europa kan blive et AI-kontinent.

Når det gælder afhængigheden af cloudcomputingtjenester leveret af ikkeeuropæiske udbydere, giver en indsats på EU-plan fordele, der går ud over, hvad medlemsstaterne hver for sig kan opnå, navnlig når det gælder håndteringen af de underliggende markedssvigt i form af mangel på oplysninger. Dette vil forbedre det indre markeds funktion og sætte udbydere af cloudcomputingtjenester i stand til at komme ind på andre markeder end deres nationale markeder.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget anlægger en målrettet og forholdsmæssig tilgang til at afhjælpe de kritiske flaskehalse på det indre marked, navnlig manglen på databehandlingskapacitet og den overdrevne afhængighed af udbydere fra tredjelande. De foreslåede løsninger er begrænset til de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå forslagets hovedmål, navnlig at styrke EU's teknologiske suverænitet, fremme et konkurrencedygtigt EU-marked for cloud og AI og støtte en øget tilgængelighed af bæredygtige databehandlingsressourcer i EU.

Ved at fokusere på harmoniserede standarder for suveræne cloudcomputingtjenester, strømlinet udrulning af datacentre og samarbejdsmekanismer på EU-plan undgår forslaget overdreven regulering, samtidig med at det direkte tager fat på de strukturelle hindringer, der hæmmer de digitale fremskridt i hele Europa. De valgte foranstaltninger udgør de mest egnede og mindst indgribende midler til at afhjælpe de konstaterede markeds- og reguleringssvigt, da de bygger på eksisterende EU-instrumenter og kun indfører de nye bestemmelser, der er nødvendige for en sammenhængende og effektiv gennemførelse.

Forslaget vil medføre direkte omkostninger til overholdelse af reglerne, der omfatter både administrative udgifter og tilpasningsomkostninger. Disse skal hovedsagelig afholdes af nationale og lokale offentlige myndigheder og virksomheder såsom datacenteroperatører, udbydere af cloudcomputingtjenester samt deres underleverandører og enheder i den private sektor, der opererer i sektorer, som er opført i bilag I til NIS 2-direktivet, for at de kan overholde de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

Gennemgangen af forskellige løsningsmodeller og deres forventede omkostninger og fordele har imidlertid ført til en afbalanceret udformning af instrumentet. Omkostningerne for offentlige myndigheder vil blive opvejet af værdien af lavere samlede ejeromkostninger for IT-systemer samt hurtigere og mere pålidelige udbudsprocesser, mens omkostningerne for virksomheder vil blive opvejet af værdien af større forudsigelighed med hensyn til den lovgivningsmæssige udvikling, mindre fragmentering af nationale tilgange og administrativ forenkling.

•Valg af instrument

Kommissionen foreslår en forordning som det optimale retlige instrument til at nå forslagets mål, fordi den kan sikre ensartet anvendelse og umiddelbar virkning i alle medlemsstater. En forordning giver den nødvendige retssikkerhed og sammenhæng til fuldt ud at harmonisere de retlige rammer for cloudcomputingtjenester. Denne tilgang er afgørende for at fjerne hindringer på det indre marked, navnlig på områder som suverænitet og bæredygtighedsstandarder, hvor forskellige nationale regler ellers kunne undergrave EU's teknologiske suverænitet og konkurrenceevne. I lyset af den geopolitiske hastesituation, herunder behovet for at reducere strategiske afhængigheder af udbydere fra tredjelande, sikrer en forordning en hurtig, koordineret og EU-dækkende indsats, der forhindrer forsinkelser eller uoverensstemmelser, som kunne opstå, hvis medlemsstaterne i højere grad handlede alene.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

Mellem oktober 2024 og november 2025 blev der gennemført en omfattende høring af interessenter, som omfattede følgende høringsaktiviteter.

Mellem april og juli 2025 organiserede Kommissionen en offentlig høring bestående af et onlinespørgeskema og en indkaldelse af feedback, hvor interessenterne kunne indsende detaljerede positionspapirer, hvori de redegjorde for deres synspunkter og anbefalinger vedrørende de mål og foreslåede tiltag, som forslaget tager sigte på, og samtidig fremlagde direkte dokumentation til brug for udformningen af de politiske løsningsmodeller. Der blev modtaget i alt 436 svar: 243 på høringsundersøgelsen og 193 på indkaldelsen af feedback.

Høringen blev suppleret af en række workshopper, seminarer og rundbordssamtaler. Disse omfattede: i) sjette generalforsamling og allianceforum i den europæiske alliance for industrielle data og edge- og cloudteknologier, ii) rundbordssamtaler, navnlig om investeringer i cloudcomputing med finansielle investorer, om politiske foranstaltninger til at lette datacentres integration i EU's elnet, med administrerende direktører for europæiske cloudtjenesteudbydere om udvikling af suveræne cloudtilbud i EU og med det amerikanske handelskammer, iii) seminarer med industrien, den akademiske verden og offentlige myndigheder om den økonomiske dynamik i AI-stakken og iv) præsentationer for industrien om den fremtidige EU-politik for cloud og AI.

Kommissionen førte også en løbende dialog med medlemsstaternes relevante myndigheder, som var samlet i den uformelle samarbejdsgruppe for medlemsstaterne om cloud under den europæiske alliance for industrielle data og edge- og cloudteknologier, suppleret af målrettede bilaterale møder.

Derudover indgik Kommissionen i yderligere bilaterale drøftelser med tredjelande, herunder Japan, Schweiz og Det Forenede Kongerige, for at fremlægge og drøfte de overvejede politiske løsningsmodeller, samtidig med at den indhentede viden om bedste praksis og vurderede de eksterne virkninger af de foranstaltninger, der blev overvejet.

Endelig afholdt Kommissionen over 100 bilaterale møder med en bred vifte af interessenter, herunder repræsentanter for industrien, akademiske institutioner, tænketanke og civilsamfundsorganisationer, som bidrog til udformningen af de foreslåede politiske løsningsmodeller.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Forslaget ledsages af en omfattende konsekvensanalyse, hvis endelige version blev forelagt Udvalget for Forskriftskontrol den 30. april 2026. Den 8. maj 2026 afgav udvalget en positiv udtalelse ledsaget af en anmodning om yderligere forbedringer.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har været genstand for en omfattende vurdering af dets konsekvenser for de grundlæggende rettigheder, med særlig vægt på beskyttelsen af personoplysninger som garanteret i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Forslaget indfører en ramme for suveræne cloudcomputingtjenester, som fastsætter strenge garantier for at sikre, at behandling af personoplysninger vedrørende unionsborgere er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesstandarder, herunder GDPR. Ved at fastsætte disse standarder minimerer forslaget de risici, der er forbundet med datahåndtering, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, samtidig med at det styrker tilliden til den digitale infrastruktur.

Et af forslagets hovedmål er at mindske afhængigheden af udbydere fra tredjelande, hvis aktiviteter kan være underlagt jurisdiktioner uden for EU, som kan tillade adgang til og overførsel af data. Forslaget styrker derfor beskyttelsen af personoplysninger ved at sikre, at sådanne data forbliver under EU-myndigheders effektive tilsyn, herunder medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Denne tilgang styrker retssikkerheden og opretholder retten til privatlivets fred, som er fastlagt i chartret.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i den foreslåede forordning 

Afsnit I i den foreslåede forordning indeholder de almindelige bestemmelser, herunder genstand (artikel 1) og definitioner (artikel 2).

Afsnit II indeholder de bestemmelser, der fastlægger rammen for gennemførelsen af udviklings- og udrulningsaktiviteter i hele cloud- og AI-økosystemet. Rammen er bygget op omkring initiativerne om førerskab inden for cloud og AI og styrkes af yderligere støtteforanstaltninger. I kapitel I fastsætter artikel 3 det generelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI, der skal støtte forsknings- og innovationsaktiviteter og sikre kapacitet i stor skala i hele Unionens cloud- og AI-økosystem. Artikel 4 fastsætter de operationelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI. Artikel 5 indfører et netværk af erfarings- og accelerationscentre for AI, der bygger på de europæiske digitale innovationsknudepunkter og har til formål at støtte opfyldelsen af målene for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI. Artikel 6 fastsætter gennemførelsesmekanismerne for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI. Artikel 7 pålægger medlemsstaterne inden for et år efter forordningens ikrafttræden at vedtage en national strategi for cloud og AI, der er i overensstemmelse med forordningens mål. Artikel 8 fastsætter kriterier for, at Kommissionen kan anerkende projekter som prioriterede projekter inden for banebrydende AI. Artikel 9 støtter tildelingen af AI-databehandlingsressourcer til prioriterede projekter inden for banebrydende AI og støtter samtidig industrielle og fysiske AI-projekter samt udviklingen og udrulningen af AI-modeller for den offentlige sektor.

Afsnit III fastsætter bestemmelserne om datacenterkapacitet. I kapitel I fastsætter artikel 10 medlemsstaternes forpligtelser til at udpege datacenteraccelerationszoner på deres område, hvor de udruller datacenterkapacitet. Artikel 11 fastsætter betingelserne i datacenteraccelerationszoner. Artikel 12 fastsætter medlemsstaternes forpligtelse til at etablere centrale informationssteder eller, hvor det er muligt, opgradere eller integrere de allerede eksisterende centrale informationssteder for datacenteroperatører med datacenterprojekter i datacenteraccelerationszoner samt yderligere principper, der skal overholdes med hensyn til informationsstedets ansvarsområder. Artikel 13 omhandler de forenklede administrative procedurer og tilladelsesprocedurer for datacenterprojekter, der udrulles i datacenteraccelerationszoner. I kapitel II fastsætter artikel 14 mekanismen for interessetilkendegivelser samt betingelserne for Kommissionens udpegelse af strategiske datacenterprojekter. I kapitel III fastsætter artikel 15 en mekanisme, hvormed Kommissionen kan overvåge Unionens fremskridt i forbindelse med den tilgængelige databehandlingskapacitet, efterspørgslen efter datacenterkapacitet og kapacitetskløften.

Afsnit IV indeholder bestemmelserne om autonomi og anvendelse. I kapitel I, afsnit 1, fastsætter artikel 16 en EU-ramme for suverænitet inden for cloudcomputing bestående af fire EU-tillidsniveauer, og beskriver de krav, der er fastsat i bilag II til forordningen, for at cloudcomputingtjenester kan anses for at opnå EU-tillidsniveau 1-4. Artikel 17 fastsætter en mekanisme, hvorefter udbydere af cloudcomputingtjenester kan anerkendes som udbydere, der tilbyder EU-tillidsniveau 1, 2, 3 eller 4, og hvorefter de skal indgive en ansøgning om anerkendelse til den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten. Artikel 18 fastsætter betingelser og en mekanisme for en eventuel anerkendelse af tredjelande som lande, der giver tilstrækkelige garantier til, at cloudcomputingtjenester, der kontrolleres fra det pågældende tredjeland, kan blive berettiget til at kvalificere sig til EU-tillidsniveau 3. Afsnit 2, artikel 19, fastsætter betingelserne for den overensstemmelsesselvvurdering, der dokumenterer overensstemmelsen med kravene til EU-tillidsniveau 1. Afsnit 3, artikel 20, fastsætter rammerne for de vurderinger, som foretages af revisionsinstanser i forhold til kravene til EU-tillidsniveau 2-4. Artikel 21 fastsætter de krav til revisionsbevis, der skal fastsættes som led i tredjepartsvurderingen af kravene under EU-tillidsniveau 2-4. Artikel 22 fastsætter Kommissionens forpligtelse til at etablere og vedligeholde et centralt register over tjenester, der er anerkendt som værende på EU-tillidsniveau 1-4. Artikel 23 fastsætter gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere af cloudcomputingtjenester med hensyn til at indberette alle væsentlige ændringer, som kan begrunde en ændring af deres anerkendelse som værende på EU-tillidsniveau 1-4. Artikel 24 fastsætter reglerne om sanktioner og kompensation, der finder anvendelse ved overtrædelser begået af udbydere af cloudcomputingtjenester. Afsnit 4, artikel 25, fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at udpege en national kompetent myndighed. Artikel 26 fastsætter beføjelserne for de nationale kompetente myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget. Afsnit 5, artikel 27, fastsætter principperne for gensidig bistand mellem medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder i forbindelse med udveksling af oplysninger og undersøgelser med henblik på denne forordning. Artikel 28 fastsætter principperne for grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger. I kapitel II, afsnit 1, fastsætter artikel 29 medlemsstaternes og EU-enhedernes forpligtelser til at foretage risikovurderinger for at fastlægge det krævede overensstemmelsesniveau i forhold til EU-tillidsniveau 2-4 for forskellige aktiviteter inden for den offentlige sektor. Artikel 30 fastsætter forpligtelser for ordregivende myndigheder, der indkøber cloudcomputingtjenester, til som minimumskrav at indkøbe cloudcomputingtjenester med EU-tillidsniveau 1. Hvis det i en risikovurdering fastslås, at sådanne ordregivende myndigheders aktiviteter er relevante for den offentlige orden, må de kun indkøbe og anvende tjenester, der er anerkendt som værende på EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4. Afsnit 2, artikel 31, giver enheder i den private sektor som omhandlet i NIS 2-direktivet mulighed for at foretage konsekvensvurderinger med et formål, der svarer til dem, som foretages af EU-enheder og offentlige myndigheder. Afsnit 3, artikel 32, fastsætter forpligtelser for medlemsstaternes ordregivende myndigheder til at anvende kriterier for EU-merværdi ved offentlige udbud af cloudcomputingtjenester og AI-systemer, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde. Artikel 33 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at overvåge deres udbud vedrørende innovation inden for cloudcomputingtjenester og AI-systemer, indfører en enkel rapporteringsramme og knytter forbindelser til nationale strategier for cloud og AI, inden for hvilke medlemsstaterne skal udarbejde planer for at nå målene i denne artikel. I kapitel III oprettes i artikel 34 den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor ("EuroCloud-sammenslutningen"), og dens anvendelsesområde og formål fastlægges. Artikel 35 fastsætter de betingelser, der gælder for deling af datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen. Artikel 36 fastsætter, hvordan Kommissionen kan få dækket de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med EuroCloud-sammenslutningen, herunder oprettelsen af EuroCloud-sammenslutningen og af den platform, der gør det lettere at dele tjenester mellem dens medlemmer. Kapitel IV, artikel 37, fastsætter betingelserne for, at Kommissionen kan gennemføre udbudsaktiviteter for EU-enheder, for ordregivende myndigheder fra medlemsstaterne og for partnerorganisationer, som Kommissionen har udvalgt, herunder ved at fastsætte de nødvendige fravigelser af finansforordningen. Artikel 38 fastsætter de nødvendige ordninger for gennemførelsen af rammen for fælles udbud, herunder forvaltningsmekanismen. Artikel 39 fastsætter de gældende regler om offentlige udbud. Artikel 40 fastsætter mekanismen for godtgørelse af de omkostninger, som Kommissionen har afholdt ved driften af rammen for fælles udbud, gennem gebyrer, der opkræves hos deltagende ordregivende myndigheder. Kapitel VI, artikel 41, fastsætter EU-enhedernes og de offentlige myndigheders forpligtelser til at fremme og lette deres anvendelse af open source-løsninger frem for proprietære løsninger. Artikel 42 fastsætter kravene til deling og videreanvendelse af software udviklet af eller for EU-enheder og offentlige myndigheder. Artikel 43 fastsætter Kommissionens forpligtelse til at stille et katalog over open source-løsninger til rådighed og vedligeholde det. Artikel 44 fastsætter reglerne for oprettelsen af et netværk af medlemsstaternes open source-programkontorer.

Afsnit V fastsætter de afsluttende bestemmelser, herunder Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter (artikel 45) og gennemførelsesretsakter (artikel 46), revisionsklausulen (artikel 47) og fastsættelsen af forordningens ikrafttræden og anvendelsesdatoer (artikel 48).

2026/0138 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas cloud- og AI-økosystem (forordningen om cloud- og AI-udvikling)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 2 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen er fast besluttet på at blive en global fører inden for kunstig intelligens (AI). Ved at muliggøre hurtigere innovation, større effektivitet og mere intelligent beslutningstagning bidrager kunstig intelligens til betydelige økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige gevinster og er en grundlæggende drivkraft for konkurrenceevne. For fuldt ud at udnytte fordelene ved kunstig intelligens på tværs af økonomiens nøglesektorer bør Unionen handle ambitiøst og fremsynet og fremme sin innovationskapacitet, styrke sin konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og samtidig beskytte sin teknologiske suverænitet og strategiske autonomi inden for banebrydende digital teknologi.

(2)Unionen har allerede lagt et stærkt fundament for at positionere Europa som et kontinent, der fører an i udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens, navnlig gennem meddelelsen om handlingsplanen for AI-kontinentet 3 og strategien for anvendelse af kunstig intelligens 4 . Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data 5 ("dataforordningen") og strategien for en dataunion 6 har Unionen også etableret den nødvendige ramme for at skabe et sikkert og interoperabelt indre marked for data, som understøtter udviklingen af kunstig intelligens.

(3)Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at samarbejde om at indfri Unionens teknologiske suverænitet på en åben måde, navnlig ved hjælp af sikker og tilgængelig digital infrastruktur og datainfrastruktur, der muliggør anden teknologisk udvikling, og dermed understøtte konkurrenceevnen og bæredygtigheden i Unionens industri og økonomi, navnlig for små og mellemstore virksomheder ("SMV'er") 7 og små midcapvirksomheder ("SMC'er") 8 , og modstandsdygtigheden i Unionens værdikæder foruden at fremme økosystemet for opstartsvirksomheder, herunder gennem den gnidningsløse funktion af de tidligere europæiske digitale innovationsknudepunkter ("EDIH'er"), som har fået nyt fokus som erfarings- og accelerationscentre for kunstig intelligens ("AI-centre").

(4)Unionen er i stigende grad blevet afhængig af et begrænset antal udbydere af cloudcomputingtjenester fra tredjelande. Styrkelse af Unionens kapacitet til at udvikle og udbrede cloud- og AI-teknologi på sit område er blevet en strategisk prioritet for Unionens konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og teknologiske suverænitet som fremhævet i Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne 9 og i overensstemmelse med meddelelsen om styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed 10 . Disse udfordringer for Unionens cloud- og AI-økosystem nødvendiggør en omfattende teknologisk kapacitetsopbygning og støtte med hensyn til forsknings- og innovationsaktiviteter og kræver en fælles indsats fra medlemsstaternes side, hvor Unionen støtter udviklingen og udbredelsen af cloud- og AI-teknologi og af omfattende cloudcomputingkapacitet.

(5)Disse afhængigheder giver sig ikke kun udslag i begrænsede markedsandele for europæiske udbydere af cloudcomputingtjenester, men også i betydelige risici, der påvirker Unionens operationelle autonomi, modstandsdygtighed og sikkerhed. Rådet har opfordret til, at en retsakt om cloud- og AI-udvikling omfatter fælles kriterier for suveræne cloudcomputingtjenester, så risici med hensyn til markedsgennemsigtigheden og risici forbundet med afhængigheder, herunder ekstraterritoriale virkninger af lovgivning vedtaget af tredjelande, kan imødegås 11 .

(6)Der bør fastlægges en ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og sikkerhed inden for cloud- og AI-teknologi, så Unionens cloud- og AI-økosystem styrkes, ved at afhængigheder mindskes, den teknologiske suverænitet fremmes, investeringer stimuleres, og kapaciteten, sikkerheden, tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden i Unionens cloud- og AI-forsyningskæde styrkes.

(7)Med rammen sigtes der mod særskilte mål ved at anvende to forskellige retsgrundlag.

(8)For det første er det nødvendigt at styrke konkurrenceevnen, kapaciteten og modstandsdygtigheden i Unionens teknologiske og industrigrundlag for cloud og AI i overensstemmelse med artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Disse foranstaltninger bør ikke indebære harmonisering af nationale love eller administrative bestemmelser. Med henblik herpå oprettes ved denne forordning initiativet om førerskab inden for cloud og initiativet om førerskab inden for AI ("initiativerne om førerskab inden for cloud og AI") for at fremme udviklingen af banebrydende cloud- og AI-teknologi og -faciliteter og sikre en omfattende udbredelse heraf, så der slås bro over kløften mellem Unionens avancerede forsknings- og innovationskapaciteter og deres holdbare udnyttelse.

(9)For det andet kan cloud- og AI-økosystemets tilgængelige computerkapacitet og modstandsdygtighed bedst håndteres gennem EU-harmoniseringsforanstaltninger på grundlag af artikel 114 i TEUF. For at sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt med en enkelt, sammenhængende regelramme, der harmoniserer visse betingelser for tjenesteudbydere og idriftsættere af cloudcomputingtjenester, herunder kapacitetsopbygning og udbud af cloudcomputingtjenester.

(10)Definitionen af "cloudcomputingtjeneste" i denne forordning bør være den samme som i artikel 6, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 12 , hvor "cloudcomputingtjeneste" er defineret som en digital tjeneste, som muliggør on demand-administration og giver bred fjernadgang til en skalerbar og elastisk pulje af delbare computerressourcer, herunder hvor disse ressourcer er fordelt mellem flere lokaliteter. Denne definition af "cloudcomputingtjeneste" omfatter on demand-adgang til AI-systemer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 13 ("forordningen om kunstig intelligens"), der hostes og drives på afstand. Kun levering og tilrådighedsstillelse af et AI-system udgør en del af tjenesten. Selve AI-systemet og dets underliggende model er ikke omfattet af denne definition.

(11)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i Unionens teknologiske og industrielle grundlag for cloud og AI, samtidig med at innovationskapaciteten i Unionens cloud- og AI-økosystem styrkes, og der opnås en udrulning af omfattende digital infrastruktur, i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for AI-kontinentet og strategien for anvendelse af kunstig intelligens. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør navnlig øge Unionens cloud- og datacenterkapacitet, samtidig med at banebrydende cloud- og AI-teknologi fremmes sammen med en omfattende udbredelse af cloud og AI i hele Unionens økonomi. De bør også føre til avanceret forskning i sektorspecifik udbredelse af banebrydende, fysisk og industriel AI. Strategien for anvendelse af kunstig intelligens bør udvide de ambitioner og mål, der er fastsat i handlingsplanen for AI-kontinentet, og bør ajourføres, i det omfang det er nødvendigt for at tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling og de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI.

(12)For at tage sigte mod opnåelsen af disse overordnede mål bør initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støtte supplerende operationelle mål udformet som handlingsrettede initiativer, der skal gennemføres på EU-plan.

(13)For at sætte datacentre i stand til at fungere som centrale katalysatorer for en bæredygtig digital omstilling bør initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støtte forsknings- og innovationskapacitet med henblik på udvikling af datacenterteknologi, der omfatter principper om energi- og ressourceeffektivitet by design og under hele driften, med henblik på at opnå bæredygtighed i stor skala. Dette omfatter fremme af ressource- og udnyttelseseffektiv computerteknologi, f.eks. optimering af energi- og vandeffektivitet, anvendelse af ny kvantecomputingteknologi, udvikling af AI-drevet teknologi til servereffektivitet, integration af computerinfrastruktur i energinet, fremme af udbredelsen af ren energi og energiproduktion på stedet i datacentre. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også give adgang til pilotlinjer for datacenterteknologi med henblik på at styre og sætte fart i udbredelsen af innovation på markedet. Disse pilotlinjer bør fungere som demonstrationsfaciliteter for banebrydende datacenter- og edgehalvlederteknologi, kvantecomputingprototyper og AI-drevne driftsværktøjer til datacentre.

(14)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også støtte forskning, udviklingsaktiviteter og udbredelsen af cloudstakteknologi med henblik på at lukke kapacitetskløften og styrke Unionens teknologiske autonomi. Navnlig bør initiativerne om førerskab inden for cloud og AI fremme udviklingen af cloudcomputingstakke som alternativer til strategiske sektorer. De bør også lette udviklingen af AI-optimerede servere og software, herunder processorer og acceleratorer fremstillet og designet i Unionen, som f.eks. dem, der er udviklet inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2026/XXX 14 . Desuden bør både initiativerne om førerskab inden for cloud og AI i henhold til nærværende forordning og Mikrochips til Europa-initiativet 2.0, som støttes af førnævnte forordning, fremme fælles design og krydsoptimering af hardware- og softwareudvikling og integration af AI-computerinfrastruktur. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør endvidere støtte den supplerende udvikling og udbredelse af en intelligent og sikker middlewarecloudplatform for fælles europæiske dataområder i overensstemmelse strategien for en dataunion.

(15)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også fremme udviklingen af teknologi, der bygger på åbne standarder, åbne specifikationer og open source, og fremme udviklingen af innovativ, konkurrencedygtig og modstandsdygtig cloud- og AI-teknologi. De bør fremme arbejdet med åbne standarder og specifikationer og oprettelsen af open source-softwarefonde, der støtter design, udvikling og vedligeholdelse af open source-komponenter, navnlig ved at tilvejebringe styrings- og koordineringsmekanismer og lette samlingen af ressourcer. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også skabe et katalog over softwareværktøjer, herunder open source, for at gøre det muligt at sammenlægge eksisterende kataloger for den private og den offentlige sektor og udvikle en one-stop-shop for open source-ressourcer i Unionen.

(16)Banebrydende AI-teknologi udvikler sig hurtigt og forventes at få en dybtgående indvirkning på økonomien og samfundet i Unionen. Da denne teknologi er blevet et kritisk strategisk aktiv, er det afgørende at styrke Unionens kapacitet til at udvikle og styre den, så det sikres, at AI-omstillingen er i overensstemmelse med Unionens værdier, sikkerhedsstandarder og langsigtede økonomiske interesser. Ved at støtte pionerprojekter bør Unionen opskalere vigtige gennembrud for at bevare en konkurrencefordel i den globale digitale økonomi. Fremme af udviklingen af banebrydende AI-teknologi som strategiske aktiver bør også mindske den nuværende afhængighed af teknologi fra tredjelande og styrke Unionens AI-økosystem.

(17)Fremkomsten af fysisk AI, hvormed der menes AI-systemer og -modeller, der er i stand til at opfatte deres fysiske omgivelser og udføre komplekse handlinger i dette miljø, udgør et lovende grænseområde, hvor avanceret digital intelligens integreres i håndgribelige systemer såsom robotteknologi, autonome droner og selvkørende køretøjer. Fysisk AI er afgørende for at afbøde eksterne afhængigheder og fremme industriel konkurrenceevne og strategisk autonomi. Det kræver en særlig tilgang til data- og computerinfrastruktur. Det er derfor nødvendigt at lette indsamlingen og forberedelsen af data af høj kvalitet samt adgangen til computerressourcer. Desuden er der behov for målrettet støtte til prøvning og validering af fysiske AI-modeller og -systemer under forskelligartede faktiske forhold for at sikre, at de er robuste og pålidelige.

(18)Den digitale omstilling af Unionens nøgleindustrier er en central søjle i strategien for anvendelse af kunstig intelligens. Det er afgørende, at der sættes fart i udbredelsen af kunstig intelligens på tværs af disse strategiske sektorer for at bevare den globale konkurrenceevne og øge de samfundsmæssige fordele. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør sætte fart i udviklingen og udbredelsen af industriel AI på tværs af Unionens strategiske industri- og servicesektorer og samtidig fremme den teknologiske udvikling af højt kvalificerede sektorspecifikke AI-modeller udformet til at opfylde de operationelle krav i de industrier, der er prioriteret i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, f.eks. sundhed, transport, herunder luft- og rumfart, bilindustrien, fremstillingsindustri, forsvar og rummet, klima og miljø samt landbrugsfødevaresektoren. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også sætte fart i udviklingen af de servicesektorer, der er prioriteret i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, og accelerere videnskabelige opdagelser som prioriteter i den europæiske strategi for kunstig intelligens inden for videnskaben, jf. COM(2025) 724 final.

(19)Inden for sundhed bør disse fremskridt give større nøjagtighed i kliniske beslutninger og forandre lægemiddelsektoren. I bilindustrien bør de støtte udviklingen, prøvningen og udbredelsen af innovative softwareplatforme, der bidrager til Unionens industrielle førerskab inden for softwaredefinerede køretøjer og autonom kørsel. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også gøre hindringerne for prøvning og udbredelse af AI-modeller mindre, navnlig i byer og regioner, der bidrager til udviklingen af Unionens førerskab inden for softwaredefinerede køretøjer og autonom kørsel. Desuden bør medlemsstaterne lette udviklingen, prøvningen og udbredelsen af AI-systemer til autonom kørsel, herunder gennem samarbejde med AI-centrene, bilindustrien, leverandører, byer og regioner, med henblik på at muliggøre sikker og pålidelig anvendelse af forbundne og autonome mobilitetsløsninger, der benytter kunstig intelligens, på tværs af forskellige europæiske miljøer. Inden for fremstillingsindustrien bør Kommissionen lette datapooling på tværs af industrisektorer gennem betroede tredjeparter for at træne specialiserede AI-modeller og dermed sikre en tilstrækkelig mængde træningsdata, samtidig med at intellektuelle ejendomsrettigheder omhyggeligt opretholdes. Sikre og verificerbare computertilgange bør undersøges for at gøre det muligt at anvende kunstig intelligens i følsomme sammenhænge. I forsvarssektoren, hvor kunstig intelligens har vist sig at være en disruptiv teknologi med betydelig indvirkning på sikkerhed og forsvar, kan initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støtte udviklingen af avancerede kapabiliteter i fuld komplementaritet med, og uden at det berører, særlige EU-instrumenter til støtte for forsvarsindustrien, herunder Den Europæiske Forsvarsfond ("EDF") og programmet for den europæiske forsvarsindustri ("EDIP"). I rumsektoren bør digitale fremskridt ændre den måde, hvorpå rumaktiver, -tjenester og -datastrømme drives og anvendes, og på transportområdet bør digitale fremskridt inden for luftfart ændre den måde, operationer forvaltes på, idet kunstig intelligens udnytter tilgængelige missions-, drifts- og observationsdata for flere årtier. På klima- og miljøområdet bør der udvikles geospatial AI, navnlig ved at udnytte jordobservationsdata fra Copernicusprogrammet og kapaciteten i Unionens rum- og konnektivitetsprogrammer generelt 15 . Inden for landbruget kan kunstig intelligens omdanne data fra sensorer, satellitter og landbrugsmaskiner til praktisk anvendelig indsigt for landbrugerne. Det kan styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden, f.eks. ved at forbedre høstprognoserne, gøre det muligt at opdage skadegørere og sygdomme tidligt, optimere kunstvandingen og brugen af gødning og støtte en mere bæredygtig fødevareproduktion. Da udbredelsen af kunstig intelligens i industrielle sammenhænge kræver streng validering under faktiske forhold, bør Unionen stille cloudbaserede AI-værktøjer og prøvningsmiljøer til rådighed for industriaktører.

(20)Unionen bør også fremme tilgængeligheden af højt sikret computerinfrastruktur til træning, prøvning og udbredelse af forsvarsrelaterede AI-modeller og -systemer.

(21)Da AI-agenter i stigende grad har fået flere evner, og AI-applikationer er blevet dybere forankret i forretningsscenarier i den virkelige verden, bevæger industrien sig hurtigt i retning af et nyt paradigme, hvor sådanne systemer udstyres med autonom gennemførelseskapacitet. Denne overgang til et nyt paradigme fordrer en solid teknisk ramme for at garantere disse systemers sikkerhed, nøjagtighed og overholdelse af lovgivningen i betragtning af de strenge tekniske krav til AI-platforme. Derfor bør initiativerne om førerskab inden for cloud og AI sigte mod at oprette suveræne og sikre AI-platforme, der er dedikeret til omfattende udbredelse og orkestrering af avancerede AI-agenter. Disse platforme bør understøttes af innovative orkestreringsrammer, der sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed i interaktioner mellem flere agenter. Det er også nødvendigt at lette udviklingen af strenge prøvnings- og forsøgsmetoder for AI-agenser og orkestrering for at minimere utilsigtet autonom adfærd.

(22)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør øge udviklingen og indførelsen af AI-modeller og -systemer i hele Unionens offentlige sektor. Navnlig bør AI-modeller og -systemer anvendes til at understøtte bedre beslutningstagning, forenkle administrative procedurer og mindske unødvendige byrder, navnlig på kritiske offentlige områder såsom sundhed, hvor videreanvendelsen af data til AI-modeller og -værktøjer bør lettes, samtidig med at sikkerheden og databeskyttelsen garanteres. Med henblik herpå bør der træffes foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af data i den offentlige sektor og fremme deling og videreanvendelse af træningsdata og AI-modeller på tværs af Unionens offentlige sektor for derved at undgå fragmentering og gøre det muligt at opskalere vellykkede, brugerorienterede løsninger.

(23)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør bidrage til at sætte fart i indførelsen af kunstig intelligens og cloudcomputing i stor skala, herunder på regionalt og lokalt plan. En bred indførelse af kunstig intelligens i den private og den offentlige sektor bør fremmes gennem netværket af AI-centre. Ved at udnytte dette netværk bør der udvikles supplerende støtteforanstaltninger for at bidrage til at nå det mål for digital omstilling af virksomheder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 16 ("politikprogrammet for det digitale årti 2030"). Desuden bør der udvikles en særlig læseplan for færdigheder inden for cloudcomputing og kunstig intelligens for at give arbejdstagere i både den offentlige og den private sektor avancerede kompetencer for at mindske afhængigheden af udbydere uden for EU og udvikle næste generation af kapaciteter i overensstemmelse med Unionens politikker på uddannelses- og færdighedsområdet, herunder meddelelsen om færdighedsunionen 17 . I det omfang det er relevant, bør læseplanen bygge på relevante europæiske initiativer, herunder akademiet for AI-færdigheder, AI-centrene og akademiet for et interoperabelt Europa, og omfatte deltagelse af interessenter, der har den nødvendige ekspertise.

(24)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør også sikre, at der i hele den offentlige og den private sektor udbredes cloudcomputingtjenester, der leveres af europæiske udbydere af cloudcomputingtjenester, således at indførelsen af cloud er i overensstemmelse med målet om at styrke Unionens teknologiske autonomi, navnlig i sektorer som sundhed og uddannelse, hvor der behandles kritiske data. I denne målsætning kan resultaterne af relevante konsortier for en europæisk digital infrastruktur ("EDIC'er") udnyttes, herunder fælles infrastruktur, fælles standarder og bedste praksis. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør støtte oprettelsen af den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor ("EuroCloud-sammenslutningen") i henhold til denne forordning for at lette delingen af sikre og modstandsdygtige datacentertjenester og cloudcomputingtjenester i den offentlige sektor. Derudover bør initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støtte indkøbsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen for Unionens institutioner, agenturer og organer ("EU-enheder"), men også nationale ordregivende myndigheder i hele Unionen, da indkøb af digitale tjenester ikke blot bør fremme digitaliseringen af offentlige organer, men også sætte dem i stand til at udnytte deres købekraft og sætte fart i indførelsen af modstandsdygtige og sikre digitale løsninger.

(25)Medlemsstaterne bør oprette erfarings- og accelerationscentre for kunstig intelligens ("AI-centre") med henblik på at sikre en passende dækning af deres område. AI-centrene skal fungere som regionale og lokale acceleratorer for udbredelsen og anvendelsen af kunstig intelligens, cloudcomputing og anden avanceret teknologi i hele Unionen og støtte SMV'er, SMC'er og offentlige organer i deres digitale omstilling. For at lette integrationen af kunstig intelligens i strategiske industrisektorer bør AI-centrene også skabe synergi med initiativer, der iværksættes inden for rammerne af strategien for en dataunion. Ved at stille ekspertise, prøvning, færdigheder og innovationsstøtte til rådighed bør AI-centrene styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i Unionens industrigrundlag for kunstig intelligens, samtidig med at de styrker innovationskapaciteten og en omfattende udbredelse af kunstig intelligens og anden avanceret teknologi i hele Unionen. Netværket bør bygge på netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter. Netværket vil arbejde tæt sammen med andre initiativer, der støtter udbredelsen af kunstig intelligens og anden avanceret teknologi som f.eks. prøvnings- og forsøgsfaciliteter og AI-fabrikker. Det vil bygge på færdighedsrelaterede initiativer, inklusive det storstilede færdighedspartnerskab på det digitale område under pagten for færdigheder og færdighedsakademierne, herunder akademiet for AI-færdigheder.

(26)Gennemførelsen af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør overdrages til Kommissionen og medlemsstaterne. Gennemførelsen af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør, når det er relevant, også overdrages til andre strukturer med passende ekspertise og ressourcer. Uden at det berører den næste flerårige finansielle ramme (2028-2034), bør det navnlig være muligt at overdrage gennemførelsen af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI til fællesforetagender som f.eks. fællesforetagendet for intelligente net og tjenester ("fællesforetagendet"), der er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 18 , eller fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling ("EuroHPC-fællesforetagendet"), der er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2021/1173 19 , og, hvis det er relevant, disses efterfølgere.

(27)De operationelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør navnlig gennemføres ved at fastsætte ambitiøse, fremadrettede mål, der sigter mod at gå videre end det aktuelle teknologiske niveau inden for infrastrukturudvikling, cloudcomputing og kunstig intelligens. Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør derfor støtte store strategiske "storstilede udfordringer" med fokus på udvikling og udbredelse af banebrydende cloud- og AI-teknologi og -infrastruktur af central betydning for Unionen. Disse storstilede udfordringer bør bygge på dem, der er fastlagt i forordning (EU) 2026/XXX [mikrochipforordningen 2.0] om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere, der har til formål at fremme halvlederteknologi, der understøtter kunstig intelligens, cloudcomputing, datacentre og edgeinfrastruktur.

(28)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI kan støttes med midler fra EU-programmer og andre instrumenter, navnlig fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, samt InvestEU-programmet i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/694 20 , forordning (EU) 2021/695 21 og forordning (EU) 2021/523 22 . Under den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 kan initiativerne om førerskab inden for cloud og AI fortsat modtage støtte under på hinanden følgende EU-programmer med forbehold for disses vedtagelse og i overensstemmelse med deres respektive retsgrundlag.

(29)Ud over at modtage finansiering under EU-programmer kan initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støttes af medlemsstaterne gennem forsknings-, udviklings- og innovationstiltag i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler, idet det sikres, at de nationale politikker og Unionens politik er indbyrdes sammenhængende, samt gennem investeringer fra den private sektor. Navnlig bør interessenter i den private sektor tilskyndes til at tage initiativerne om førerskab inden for cloud og AI i betragtning, når de udarbejder deres investeringsstrategier for cloudcomputing og kunstig intelligens. Dermed kan private investeringer bidrage til at skabe en sammenhængende og koordineret investeringsvej, der er i overensstemmelse med de bredere politiske mål og langsigtede gennemførelsesmål fastsat af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI.

(30)Kommissionen bør modtage rådgivning fra interessenter med passende ekspertise med hensyn til gennemførelsen af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI. Kommissionen bør navnlig fremme samarbejdet med eksisterende ekspert- og rådgivningsfora som f.eks. alliancen for industrielle data og edge- og cloudteknologier, alliancen for anvendelse af kunstig intelligens og industrialliancen om processorer og halvlederteknologier. Alliancen for industrielle data og edge- og cloudteknologier bør fungere som et udvekslingsforum for forskellige interessenter inden for næste generation af edge- og cloudteknologi, herunder virksomheder, repræsentanter for medlemsstaterne og andre relevante eksperter. Alliancen bør hjælpe Kommissionen med at udforme strategiske investeringskøreplaner for at muliggøre den næste generation af meget sikker, distribueret, interoperabel og ressourceeffektiv computerteknologi. Alliancen for anvendelse af kunstig intelligens bør fungere som et koordineringsforum for AI-interessenter og politiske beslutningstagere for at fremme drøftelserne om potentialet ved kunstig intelligens i strategiske EU-sektorer. Alliancen for anvendelse af kunstig intelligens bør fortsat bidrage til gennemførelsen af målene i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, navnlig ved at afholde industriworkshopper, indkredse og vurdere nye AI-anvendelsestilfælde i strategiske sektorer og opfordre til specifikke politiske støttetiltag. Sideløbende med alliancen for anvendelse af kunstig intelligens bør AI-Observationscentret tilvejebringe solide indikatorer til vurdering af virkningen af kunstig intelligens i strategiske sektorer, overvågning af den teknologiske udvikling og de teknologiske tendenser samt de medførte ændringer af arbejdsmarkedet.

(31)Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI bør fremme synergien med de tiltag, der aktuelt støttes af Unionen og medlemsstaterne, bl.a. under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, samt Rådets forordning (EU) 2021/1173 og forordning (EU) 2026/XXX [mikrochipforordningen 2.0] om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem initiativerne om førerskab inden for cloud og AI og relevante nationale og regionale strategier, programmer og investeringsplaner, herunder dem, der gennemføres under nationale reformprogrammer, strategier for intelligent specialisering, genopretnings- og resiliensplaner og andre nationale eller regionale finansieringsinstrumenter, der støtter målene for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI. En sådan koordinering bør sigte mod at maksimere virkningen af offentlige investeringer, undgå dobbeltfinansiering, fremme tilpasningen af prioriteter på tværs af forvaltningsniveauer og lette opskaleringen og udbredelsen af resultater i hele Unionen.

(32)For at sikre, at Unionens og medlemsstaternes politikker er indbyrdes sammenhængende, bør medlemsstaterne vedtage nationale strategier for at bidrage til at nå Unionens mål for udvikling af cloud og AI i overensstemmelse med handlingsplanen for AI-kontinentet og strategien for anvendelse af kunstig intelligens. De nationale strategier bør navnlig omfatte princippet om "AI først", som er fastsat i strategien for anvendelse af kunstig intelligens, og kraftigt opfordre organisationer til at tage deres forretningsprocesser op til overvejelse og vurdere mulighederne i kunstig intelligens og behovene i forbindelse hermed, samtidig med at eventuelle risici tages i betragtning. De nationale cloud- og AI-strategier bør også bringes i overensstemmelse med de tilknyttede digitale mål, der er fastsat i afgørelse (EU) 2022/2481 23 , navnlig for så vidt angår målene om, at mindst 75 % af EU-virksomhederne skal tage cloudcomputingtjenester, big data og kunstig intelligens i brug i deres forretningsaktiviteter, og at der skal anvendes mindst 10 000 klimaneutrale meget sikre edgeknudepunkter i Unionen på en måde, der sikrer lav latenstid. Foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af de nationale strategier, kan danne grundlag for de nationale strategiske køreplaner for det digitale årti ("de nationale køreplaner").

(33)Hvis en medlemsstat allerede har vedtaget en national strategi, der i tilstrækkelig grad dækker målene i denne forordning, bør den ikke være forpligtet til at vedtage en anden strategi. Hvis en medlemsstat konstaterer mangler i sin eksisterende strategi i lyset af disse mål, bør den imidlertid ajourføre den i overensstemmelse hermed. Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens, der er oprettet ved forordningen om kunstig intelligens ("AI-Udvalget"), spiller en central rolle med hensyn til at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse af Unionens AI-politik. Da cloudcomputing understøtter og muliggør kunstig intelligens, bør AI-Udvalget fungere som en platform til at lette samarbejdet og koordineringen af aktiviteter vedrørende indførelse af kunstig intelligens mellem Unionen og medlemsstaterne. For at kunne udføre denne opgave bør AI-Udvalget have den nødvendige ekspertise og passende deltagelse.

(34)I betragtning af det hidtil usete omfang af ressourcer, der er nødvendigt for at udvikle banebrydende AI, er det nødvendigt at fastsætte kriterier for udpegelsen af et projekt som et prioriteret projekt inden for banebrydende AI. Sådanne projekter bør støtte udviklingen og opskaleringen af banebrydende AI-teknologi, navnlig inden for cybersikkerhedssektoren. I betragtning af projekternes tekniske kompleksitet og kapitalintensive karakter kræver de en samarbejdsbaseret tilgang på EU-plan. Det bør derfor kræves, at de omfatter en bred deltagelse fra enheder fra hele Unionen, navnlig gennem EDIC'er oprettet i henhold til afgørelse (EU) 2022/2481, eller eventuelle andre retlige strukturer, der kan repræsentere en meningsfuld andel af Unionens interesser.

(35)Tildelingen af tilstrækkelige AI-computerressourcer til prioriterede projekter inden for banebrydende AI bør være af strategisk betydning for Unionen og medlemsstaterne. Unionen bør på et forholdsmæssigt grundlag og inden for rammerne af den tilgængelige kapacitet inden for europæisk højtydende databehandling ("EuroHPC") matche de AI-computerressourcer, som medlemsstaterne har bidraget med eller afsat til de udpegede prioriterede projekter inden for banebrydende AI. Unionen og medlemsstaterne bør også afsætte tilstrækkelig maskintid til industriel AI-innovation, fysisk AI og AI-projekter i den offentlige sektor. Dette berører ikke de regler og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2021/1173. Adgangspolitikken for EuroHPC-fællesforetagendet bør tilpasses for at afspejle tildelingen af sådanne computerressourcer på en effektiv, gennemsigtig og rettidig måde, uden at det berører kontinuiteten i igangværende operationer og rettighederne for projekter, der allerede drager fordel af tildelte EuroHPC-AI-computerressourcer.

(36)For at realisere Unionens ambitioner inden for kunstig intelligens er det nødvendigt at styrke og investere i digital infrastruktur, herunder cloud- og edgekapacitet, der muliggør træning, finjustering, udrulning og drift i realtid. Udbredelsen af datacentre i hele Unionen halter bagefter og er fortsat koncentreret i et begrænset antal etablerede knudepunkter, hvilket skaber strukturel ubalance mellem medlemsstaterne og ineffektivitet som f.eks. højere omkostninger, længere latenstid for yderregioner, ulige muligheder for virksomheder og en langsommere digital omstilling. Det er også afgørende at øge og geografisk afbalancere datacentrenes kapacitet i hele Unionen for at mindske afhængigheden af ekstern infrastruktur og dermed afbøde økonomiske sikkerhedsrisici og støtte Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og suverænitet.

(37)Datacentre er kritisk infrastruktur for Unionen og kan skabe betydelig økonomisk værdi, herunder værdifulde investeringer og arbejdspladser, og støtte innovationsøkosystemer – navnlig hvis de er integreret med de lokale behov og følger bedste praksis. Hvis udvidelsen af datacenterkapaciteten i Unionen forvaltes korrekt, kan den medføre betydelige økonomiske og strategiske fordele, være med til at modernisere energisystemet og støtte væksten inden for ren energi og en bæredygtig anvendelse af energi. Dette afhænger af, at der gennemføres en passende ramme, der forebygger eventuelle negative virkninger såsom energiforsyningsstress, negative miljøvirkninger og tabte muligheder. Datacenteraccelerationszoner ("accelerationszoner") bør bidrage til dette mål ved at muliggøre udrulning af infrastruktur i stor skala og hurtigt inden for en klar og strømlinet lovgivningsmæssig ramme.

(38)Når der udrulles kapacitet på medlemsstaternes område, bør der udpeges accelerationszoner, hvor udvikling, udvidelse og modernisering af datacentre kan gøres lettere. Udpegelsen af sådanne zoner bør bidrage til at afhjælpe kapacitetskløften i Unionen og øge Unionens konkurrenceevne, autonomi og teknologiske modstandsdygtighed, samtidig med at der sikres overholdelse af gældende EU-ret, herunder krav vedrørende energieffektivitet og miljøbeskyttelse. Tilstrækkelig og rettidig energiforsyning til accelerationszonerne udgør en grundforudsætning for, at de kan udbredes på effektiv vis, og der kan udvikles datacenterkapacitet i hele Unionen. Pålidelige og nøjagtige oplysninger om det fremtidige energibehov bidrager til en omkostningseffektiv netudvikling. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde en analyse for hver accelerationszone, hvor de angiver dens nuværende og fremtidige energibehov. En sådan analyse bør tjene til at tilvejebringe oplysninger til den nationale netplanlægning og derved bidrage til målrettede, foregribende netinvesteringer og hurtigere energiforbindelser til accelerationszonen. Ved fastlæggelsen af omfanget bør medlemsstaterne tage tilgængeligheden af relevant transport- og netinfrastruktur i betragtning. Resultaterne af disse vurderinger bør afspejles i de nationale netudviklingsplaner, så der i tilstrækkeligt omfang kan tages højde for fremtidige energiefterspørgselspunkter i den kommende netplanlægning. For at sikre, at accelerationszonerne fremmer de rette betingelser for udrulning af kapacitet, bør medlemsstaterne facilitere klare og effektive procedurer for nettilslutning og fleksible tilslutningsaftaler, og de bør præcisere betingelserne for nettilslutning i henhold til direktiv (EU) 2019/944 for datacenteroperatører. Et kommende lovgivningsforslag om at fremtidssikre elregningerne i EU vil give incitamenter til at gøre optimal og omkostningseffektiv brug af netinfrastrukturen og tilskynde til systemvenligt forbrug. Elkøbsaftaler er vigtige redskaber for datacentre, da de giver prisstabilitet på lang sigt og samtidig gør det muligt for datacenteroperatørerne at købe ren elektricitet i stor skala, og de støtter dermed pålidelig drift og omstillingen til et rent energisystem. Medlemsstaterne bør derfor fremme udbredelsen af elkøbsaftaler, også i accelerationszoner, ved at fjerne uberettigede hindringer og uforholdsmæssige eller forskelsbehandlende procedurer eller gebyrer med henblik på at skabe prisforudsigelighed.

(39)Når medlemsstaterne fastsætter bæredygtighedskrav for datacentre etableret i datacenteraccelerationszoner, bør de sikre, at de centrale præstationsindikatorer som fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1364 24 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 25 anvendes. Målet er at sikre konsekvente miljøstandarder, øge energieffektiviteten og støtte Unionens bredere klima-, miljø- og bæredygtighedsmål i accelerationszonerne. For at forhindre spekulativ reservering af ressourcer i accelerationszonerne og sikre retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende adgang, der opretholder en effektiv konkurrence og støtter en rettidig og effektiv udvikling af accelerationszoner, bør medlemsstaterne desuden sikre, at tildelingen og anvendelsen af ressourcer i disse zoner sker på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og ikke giver anledning til spekulativ reservering eller afskærmning, der kan hindre effektiv konkurrence eller en effektiv udvikling eller anvendelse af zonerne.

(40)For at lette og sætte fart i udbredelsen af datacenterprojekter i accelerationszoner bør medlemsstaterne udpege centrale informationssteder eller, hvis det er muligt, opgradere eller integrere med dem, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 26 .

(41)I forordning (EU) 202X/XXX [om fremskyndelse af miljøvurderinger] 27 fastsættes der en fælles ramme for fremskyndelse af miljøvurderinger for at fremme Unionens udrulning af nøgleteknologi, mindske afhængigheder og øge konkurrenceevnen. Procedurer med forbindelse til miljøvurderinger bør gøres hurtigere og strømlines for planer, programmer og projekter på tværs af alle sektorer i økonomien, samtidig med at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. I nogle sektorer kan det imidlertid være nødvendigt med hurtigere miljøvurderinger. For at sikre sammenhæng i den retlige ramme for miljøvurderinger og samtidig imødekomme behovet for hurtig udbredelse i visse strategiske sektorer oprettes der ved forordning (EU) 202X/XXX [om fremskyndelse af miljøvurderinger] en særlig værktøjskasse. I betragtning af den rolle, som datacenterprojekter, der etableres i accelerationszoner, spiller med hensyn til at nå Unionens klima- og miljømål gennem deres bidrag til at forbedre energieffektiviteten, muliggøre integrationen af ren energi og tilvejebringe den infrastruktur, der er nødvendig for mere intelligente net, transportsystemer og lavemissionsteknologi, samt deres bidrag til Unionens modstandsdygtighed og økonomiske sikkerhed ved at sikre pålidelig infrastruktur i Unionen for at beskytte kritiske tjenester og styrke Unionens kapacitet til at fungere uafhængigt bør sådanne projekter betragtes som strategiske projekter som omhandlet i forordning (EU) 202X/XXX [om fremskyndelse af miljøvurderinger] og derfor drage fordel af den særlige værktøjskasse, der oprettes i henhold til nævnte forordning. Medlemsstaterne bør udarbejde en samlet basistilladelse, der afspejler de særlige karakteristika ved hver udpeget accelerationszone. Den samlede basistilladelse, som udstedes af offentlige myndigheder, bør omfatte de tilladelser, der almindeligvis kræves til sådanne aktiviteter i området, bortset fra nettilslutningstilladelserne.

(42)Det bør være muligt for Kommissionen at udpege datacenterprojekter, der bidrager væsentligt til Unionens digitale sektor og energisektor og opfylder klare kriterier, som strategiske projekter. I betragtning af den betydning, som strategiske projekter vedrørende datacentre har, kan medlemsstaterne, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, anvende støtteforanstaltninger på en forholdsmæssig måde på disse projekter. Ved planlægningen af sådanne støtteforanstaltninger bør medlemsstaterne, i det omfang det er relevant, gøre brug af de relevante rammer for ydelse af offentlig støtte. Strategiske projekter bør afhjælpe et markedssvigt på en forholdsmæssig måde uden at overlappe med eller fortrænge privat finansiering, samtidig med at der sikres en klar EU-merværdi.

(43)Strategiske projekter vedrørende datacentre bør modtage støtte fra Unionens programmer, fonde og finansielle instrumenter i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i forordningen om oprettelse af disse fonde og programmer, og uden at det berører den næste flerårige finansielle ramme (2028-2034). Sådanne strategiske projekter bør navnlig tildeles konkurrenceevnemærket som projekter af høj kvalitet, der bidrager til målet for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, hvis de opfylder betingelserne i forordning (EU) 2026/XXX [om oprettelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne] ("ECF") 28 .

(44)For at fremme den strategiske udrulning af datacenterkapacitet i hele Unionen bør Kommissionen overvåge den tilgængelige computerkapacitet og mængden af efterspørgsel efter datacenterkapacitet og fastslå, hvor stor kapacitetskløften på tværs af Unionen er. Kommissionen kan bruge denne overvågning som input til eventuelle henstillinger. For at vejlede medlemsstaterne i at sætte fart i udrulningen af datacenterkapacitet kan Kommissionen, i det omfang det er relevant, anbefale foranstaltninger til at afhjælpe den konstaterede kapacitetskløft i Unionen. I overensstemmelse med politikprogrammet for det digitale årti 2030 bør Kommissionen også revidere målene for det digitale årti for at afspejle den tekniske, økonomiske eller samfundsmæssige udvikling og udviklingen i Unionens prioriteter i denne henseende.

(45)Denne forordning bør finde anvendelse på Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer ("EU-enheder"), når de gennemfører procedurer for indkøb af cloudcomputingtjenester og AI-systemer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

(46)Unionen er stadig kritisk afhængig af et begrænset antal udbydere af cloudcomputingtjenester, der er underlagt kontrol af tredjelande eller juridiske enheder etableret i tredjelande. Dette udsætter Unionen for kritiske strategiske afhængighedsforhold og koncentrationsrisici, herunder sårbarheder som følge af den ekstraterritoriale anvendelse af tredjelandes lovgivning, potentielle forstyrrelser, der påvirker kontinuiteten, kvaliteten og modstandsdygtigheden af cloudcomputingtjenester, reduceret kontrol over og tilsyn med personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger og infrastruktur samt risikoen for, at der sker utilbørlig økonomisk eller politisk indflydelse gennem kontrol over cloudcomputingtjenester udøvet tredjelande eller retlige enheder etableret i tredjelande. På denne baggrund er Unionens og dens medlemsstaters evne til at bevare kontrollen over infrastruktur, data, aktiver og teknologisystemer under EU-jurisdiktion og national jurisdiktion blevet et bydende nødvendigt politisk mål.

(47)Eksisterende EU-lovgivning omhandler cybersikkerheds-, databeskyttelses-, interoperabilitets- og dataportabilitetskrav, som cloudcomputingtjenester er underlagt. Der findes imidlertid ingen tværgående EU-reguleringsramme, der fastlægger en harmoniseret forståelse af, hvad der udgør en pålidelig cloudcomputingtjeneste med henblik på afbødning af sådanne risici. Nogle medlemsstater har udarbejdet eller er i færd med at udarbejde nationale tilgange til at udpege nationale suveræne tjenester. De nationale foranstaltninger tager imidlertid ikke i tilstrækkelig grad hånd om de grænseoverskridende spørgsmål vedrørende Unionens manglende suverænitet i cloudcomputingøkosystemet og risikerer at fragmentere Unionens indre marked og underminere de fælles mål om autonomi og suverænitet.

(48)Udbydere af cloudcomputingtjenester har lanceret skræddersyede versioner af deres tjenesteudbud som reaktion på Unionens voksende bekymring over suverænitet. Disse versioner behandler imidlertid ikke de centrale suverænitetsproblematikker, der muliggør en ekstraterritorial rækkevidde af tredjelandes lovgivning og mulige forringelser eller afbrydelser af tjenesterne. Som konsekvens vil Unionen ikke sikre autonomi eller kontrol over sine data og aktiver og sin digitale infrastruktur. Den nuværende ramme skal derfor suppleres med målrettede tiltag på EU-plan ved at indføre en harmoniseret mekanisme, der kan styrke Unionens langsigtede strategi for teknologisk autonomi, kontrol og modstandsdygtighed i cloud- og AI-økosystemet.

(49)På denne baggrund kræver den betydelige stigning i bekymringerne vedrørende den offentlige orden – herunder f.eks. økonomiske sikkerhedsrisici – en effektiv og sammenhængende gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger for aktiviteter, der støttes over Unionens budget. For så vidt angår EU-enheder er anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne for indkredsning og gennemførelse af følsomme offentlige udbudsprocedurer fastsat i artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 29 .

(50)For at beskytte den offentlige orden er det derfor nødvendigt at præcisere de betingelser, som Unionens og medlemsstaternes ordregivende myndigheder skal anvende i offentlige udbudsprocedurer for cloudcomputingtjenester. Det er afgørende, at der tages hensyn til en eventuel risikoeksponering, når der vælges passende afbødende foranstaltninger for at bevare den offentlige orden i Unionen og medlemsstaterne. Unionen og medlemsstaternes kritiske afhængighed af et begrænset antal udbydere af cloudcomputingtjenester, som er underlagt kontrol af et tredjeland eller en retlig enhed etableret i et tredjeland, kan føre til risici såsom misbrug (dvs. manipulation, fjernadgang og -kontrol, sabotage og anvendelse som våben), adgang til information (dvs. adgang til følsomme oplysninger, uautoriseret kommunikation, teknologilækage, datamanipulation eller dataeksfiltrering og spionage) og sårbarheder i forbindelse med afhængighed (dvs. politisk og/eller økonomisk tvang, f.eks. gennem udnyttelse af leverandør- eller teknologifastlåsninger, embargoer eller sanktioner, og monopolpriser til skade for Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser).

(51)For at imødegå sådanne risici og med henblik på passende afbødende foranstaltninger er det nødvendigt at fastlægge en EU-suverænitetsramme for cloudcomputing, der fastsætter kriterier for pålidelige cloudcomputingtjenester. For at tage højde for den nuancerede og lagdelte karakter af suverænitet bør rammen omfatte fire forskellige niveauer af pålidelige udbud ("EU-tillidsniveauer").

(52)EU-tillidsniveauerne bør udgøre en forholdsmæssig ramme for at sikre, at den offentlige orden opretholdes, ved at offentlige myndigheder bevarer kontrollen og deres handleevne. De fleste offentlige tjenester vil ikke kræve den højeste grad af tillid. I nogle specifikke tilfælde kan EU-tillidsniveau 3 eller 4 anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt for at bevare den offentlige orden. Med den risikovurdering, som medlemsstaterne og EU-enhederne skal foretage, sikres det, at proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet overholdes, idet de specifikke tilfælde, hvor beskyttelsen af den offentlige orden kræver den højeste grad af sikkerhed, vurderes.

(53)Det er vigtigt, at de nationale kompetente myndigheder, hvor udbyderen af cloudcomputingtjenester er etableret, kan vurdere, om udbydere af cloudcomputingtjenester, der agter at levere deres cloudcomputingtjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder, har et passende tillidsniveau. Der er blevet oprettet en mekanisme til anerkendelse af cloudcomputingtjenester, der enten har en EU-overensstemmelseserklæring for EU-tillidsniveau 1 eller har opnået en "positiv" revisionserklæring og revisionsrapport fra en revisionsinstans. Når anerkendelsesmekanismen er afsluttet med et positivt resultat, anerkendes cloudcomputingtjenesten i hele Unionen som havende et passende EU-tillidsniveau. Af hensyn til klarheden, enkelheden og effektiviteten bør beføjelserne til at føre tilsyn med og håndhæve forpligtelserne vedrørende suverænitetsrammen for cloudcomputing tillægges de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udbyderen af cloudcomputingtjenester har sit hovedforretningssted.

(54)Med henblik på at påvise overensstemmelse med EU-tillidsniveau 1 bør udbydere af cloudcomputingtjenester have eneansvaret for at foretage selvvurderinger af overensstemmelse ved at anvende de relevante kriterier for det pågældende EU-tillidsniveau. Disse selvvurderinger bør bygge på dokumentation, interne kontrolprocedurer og løbende overvågning, der er tilstrækkelige til at påvise, at de gældende kriterier er opfyldt.

(55)Uafhængige revisioner er et vigtigt redskab til at overvåge overholdelsen for cloudcomputingtjenester, der leveres af udbydere af cloudcomputingtjenester. I betragtning af behovet for at sikre, at de gældende kriterier for EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4 verificeres af uafhængige tredjepartseksperter, bør udbydere af cloudcomputingtjenester gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af kriterierne i denne forordning. Udbydere af cloudcomputingtjenester bør frit kunne vælge en revisionsinstans efter eget valg, så længe revisionsinstansen påviser den nødvendige uafhængighed og overholdelse af kravene i denne forordning. For at sikre, at revisioner gennemføres effektivt og rettidigt, bør udbydere af cloudcomputingtjenester i det omfang, det er nødvendigt, samarbejde med og bistå de organisationer, der udfører revisionerne, herunder ved at give revisionsinstanserne adgang til alle relevante data og lokaler, som det er nødvendigt for at foretage revisionen korrekt, samt besvare mundtlige eller skriftlige spørgsmål. Revisionsinstanserne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder. Udbydere af cloudcomputingtjenester må ikke undergrave gennemførelsen af revisionen. Revision bør foretages i overensstemmelse med bedste praksis i industrien og høj faglig etik og objektivitet under behørig hensyntagen til revisionsstandarder og praksiskodekser. Revisionsinstanserne bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af deres opgaver. Denne garanti bør ikke bruges som et middel til at omgå anvendelsen af revisionsforpligtelserne i denne forordning. Revisionsinstanserne bør have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og tekniske kompetence til at foretage revision af cloudcomputingtjenester. De bør opfylde de centrale uafhængighedskrav for forbudte ikkeauditeringstjenester, rotation af revisionsfirmaer og ikkebetingede gebyrer. Hvis revisionsinstansernes uafhængighed eller tekniske kompetence ikke er uomtvistelig, bør de afholde sig fra eller trække sig fra revisionsopgaven.

(56)Revisionsrapporten bør underbygges for at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget under revisionen. Den bør bidrage til at give oplysninger om og, i det omfang det er relevant, foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som udbyderne af cloudcomputingtjenester har truffet for at opfylde de gældende kriterier og deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Revisionsrapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det opnåede revisionsbevis. Der bør gives en "positiv erklæring", når al dokumentation viser, at udbyderen opfylder de revisionskriterier og revisionsforpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Der bør gives en "negativ erklæring", når revisionsinstanserne mener, at udbyderen ikke opfylder kriterierne i denne forordning. Hvis der i revisionserklæringen ikke kan nås en konklusion om specifikke aspekter omfattet af revisionen, bør der i revisionserklæringen gives en redegørelse for årsagerne hertil. Når det er relevant, bør erklæringen indeholde en beskrivelse af specifikke punkter, der ikke kunne underkastes revision, og en begrundelse herfor.

(57)Det er nødvendigt at oprette et centralt register over anerkendte EU-garanterede cloudcomputingtjenester for at lette sikker og effektiv lagring af, adgang til og udveksling af relevante oplysninger mellem kunder i den offentlige sektor af tjenester med et EU-tillidsniveau, revisionsinstanser, kompetente myndigheder og Kommissionen.

(58)For at sikre den fortsatte nøjagtighed og pålidelighed af status for cloudcomputingtjenester med et EU-tillidsniveau i henhold til rammen for cloudsuverænitet, bør udbyderne forpligtes til straks at indberette alle relevante oplysninger eller væsentlige ændringer af omstændighederne til revisionsinstansen og de kompetente myndigheder i etableringslandet. Disse oplysninger bør sætte revisionsinstansen i stand til om nødvendigt at revurdere, ændre eller trække revisionsrapporten og -erklæringen tilbage, idet der efterfølgende sendes underretninger til den relevante kompetente myndighed i etableringslandet, så den kan gennemgå sin anerkendelse af, at cloudcomputingtjenesten har bestemt EU-tillidsniveau. Oplysningerne bør også gøre det muligt for den pågældende kompetente myndighed at gøre det samme med hensyn til sin anerkendelse af cloudcomputingtjenesten.

(59)For at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af rammen for cloudsuverænitet bør medlemsstaterne udpege en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at anerkende revisionsproceduren og -rammen samt tilsynet med anerkendte udbydere af cloudcomputingtjenester. Disse myndigheder bør gives de nødvendige beføjelser, ressourcer og tekniske midler og den nødvendige ekspertise til at udføre deres opgaver på en effektiv, upartisk og uafhængig måde. Medlemsstaterne bør sikre, at disse myndigheders ansvarsområder er klart fastlagt, og at de arbejder tæt sammen med hinanden, med andre relevante nationale myndigheder, herunder databeskyttelsesmyndigheder og cybersikkerhedsmyndigheder, og med Kommissionen, når det er relevant, for at sikre konsekvent tilsyn og gøre det lettere at udveksle relevante oplysninger og bedste praksis i hele Unionen. Medlemsstaterne bør kunne udpege en eller flere eksisterende myndigheder som kompetente myndigheder.

(60)Gensidig bistand mellem de kompetente myndigheder er afgørende for at sikre et effektivt tilsyn med og en effektiv håndhævelse af denne forordning på tværs af grænserne i Unionen, herunder gennem rettidig udveksling af oplysninger, koordinering af efterforskningsskridt og støtte til udførelsen af opgaver i Unionen. En effektiv håndhævelse kræver desuden et robust samarbejde på tværs af grænserne mellem de kompetente myndigheder for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning i alle medlemsstater og rettidig udveksling af relevante oplysninger med henblik på at imødegå systemiske risici i Unionen.

(61)Unionens målsætning om at styrke sin autonomi bør forfølges på en måde, der forbliver åben, samarbejdsorienteret og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser og partnerskaber. De politiske mål, der forfølges med EU-tillidsniveau 1, 2 og 3, bør derfor forstås som Unionens evne til at handle selvstændigt, når det er nødvendigt, og samtidig være fortsat engageret med sine internationale partnere og fremme gensidigt fordelagtigt samarbejde. På den baggrund kan Kommissionen for EU-tillidsniveau 3 beslutte, at en cloudcomputingtjeneste, der er underlagt kontrol af et tredjeland eller en retlig enhed etableret i et tredjeland, stadig kan undergå revision ud fra revisionskriterierne, hvis tredjelandet har gennemført specifikke sikkerhedsforanstaltninger, der garanterer, at der ikke er risiko for uautoriseret adgang til EU-data eller eventuel forstyrrelse af tjenestekvaliteten eller -kontinuiteten. Kommissionen bør vurdere, om tredjelandet er omfattet af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet vedtaget i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679. Det bør navnlig fastslås, om afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet gælder generelt for tredjelandet som helhed eller er begrænset til specifikke sektorer eller certificerede organisationer. Det bør yderligere vurderes, om anvendelsesområdet for afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet omfatter de specifikke behandlingsaktiviteter, der udføres i forbindelse med tjenesteleveringen, eller om overførsler fortsat er underlagt kravene om gennemførelse af fornødne garantier.

(62)For at sikre en sammenhængende og risikobaseret tilgang til Unionens autonomi bør medlemsstaterne og EU-enhederne foretage en eller flere risikovurderinger for at indkredse aktiviteter i den offentlige sektor, der vedrører den offentlige orden. I risikovurderingen bør det fastslås, hvilket EU-tillidsniveau er passende for aktiviteterne, ud fra deres betydning i bevarelsen af den offentlige orden i sektorer, der er omfattet af direktiv (EU) 2022/2555, og på områderne for national sikkerhed, indre sikkerhed, forvaltning af de ydre grænser, forsvar, retlige anliggender eller retshåndhævelse, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger. For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og opretholde det digitale indre markeds integritet vil Kommissionen give vejledning for at bistå medlemsstaterne med at foretage deres risikovurderinger. For at sikre konsekvens i hele Unionen bør EU-tillidsniveau 3 og 4, selv om bestemmelsen af følsomhedsniveauet for oplysninger, der kan hostes i en cloudcomputingtjeneste med et EU-tillidsniveau, henhører under medlemsstaternes kompetence og skønsbeføjelser, give mulighed for sikker hosting af EU's klassificerede informationer.

(63)EU-enhederne og medlemsstaterne skal i deres risikovurderinger vurdere følsomheden, den kritiske karakter og omfanget af personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger, der behandles i et cloudmiljø. En sådan behandling kan omfatte almindelige forretningsoplysninger, forretningsmæssigt følsomme oplysninger, operationelt kritiske data, personoplysninger som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 og data, der er omfattet af sektorspecifikke forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder direktiv (EU) 2022/2555 og forordning (EU) 2022/2554. Kommissionens vejledning giver EU-enhederne og medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet med hensyn til at fastsætte passende EU-tillidsniveauer og de kategorier af oplysninger og brugere, for hvilke disse niveauer er hensigtsmæssige. Samtidig kan divergerende nationale tilgange til klassificering og kortlægning af datafølsomhed og tillidskrav underminere den konsekvente anvendelse af suverænitetsrammen i hele Unionen. For at sikre en harmoniseret gennemførelse i hele Unionen bør Kommissionen i samarbejde med de relevante myndigheder give centralt koordineret vejledning om kortlægningen mellem EU-tillidsniveauer og kategorier af oplysninger under hensyntagen til følsomheden, den kritiske karakter og omfanget af de data, der behandles i cloudmiljøet, den systematiske betydning af de ordregivende myndigheders aktiviteter og de gældende forpligtelser, der følger af EU-retten. Desuden bør kriterierne i EU-tillidsniveauerne ikke berøre forpligtelser til grænseoverskridende samarbejde, der er fastsat i EU-retten. Når cloudcomputingtjenester bruges til behandling af personoplysninger, indeholder forordning (EU) 2016/679 en forpligtelse til at nå til enighed om organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at overholde nævnte forordning. Hvis udbyderen af cloudcomputingtjenester er afhængig af underleverandører for at levere tjenesterne, gælder de samme aftaler for underleverandørerne. Hvis der bør gennemføres specifikke tekniske og organisatoriske foranstaltninger i henhold til nærværende forordning for at sikre, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med nærværende forordning, kan sådanne specifikke foranstaltninger fastsættes i de obligatoriske aftaler i henhold til forordning (EU) 2016/679 og anvendes til at påvise, at de nødvendige EU-tillidsniveauer er opfyldt.

(64)Frie datastrømme inden for Unionen er en afgørende forudsætning for et velfungerende indre marked. For at fremme den frie udveksling af data inden for Unionen og støtte det indre markeds funktion bør medlemsstaterne sørge for, at data ikke er begrænset til en enkelt medlemsstats område og kan lagres og behandles i hele Unionen uden uberettigede begrænsninger. Unionen opretholder en åben og ikkediskriminerende ramme for markedsadgang i overensstemmelse med TEUF og med forbehold af internationale forpligtelser. Disse omfatter forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om offentlige udbud (GPA-aftale) samt bilaterale handelsaftaler. Ikke desto mindre bevarer Unionen, når det er nødvendigt og under behørigt begrundede omstændigheder, i overensstemmelse med artikel III, stk. 2, litra a), i WTO's GPA-aftale retten til at vedtage eller opretholde foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte den offentlige moral, orden eller sikkerhed, og som giver mulighed for nødvendige og forholdsmæssige begrænsninger i adgangen til offentlige udbudsprocedurer. Det er afgørende for at bevare den offentlige orden i Unionen, at risici såsom kritisk afhængighed, uautoriseret adgang til EU-data, teknologilækage, sabotage og spionage fra aktører i tredjelande afdækkes og håndteres. Den fortsatte beskyttelse af den offentlige orden i Unionen og dens medlemsstater kræver en fornuftig, men fast politisk, retlig og operationel reaktion med hensyn til tildelingsprocedurer på både nationalt plan og EU-plan under fuld overholdelse af internationale forpligtelser. For at beskytte og bevare den offentlige orden i Unionen og dens medlemsstater bør ordregivende myndigheder, hvis aktiviteter er blevet identificeret på grundlag af medlemsstaternes risikovurdering, derfor kun indkøbe cloudcomputingtjenester, der giver et passende niveau af tillid mellem niveau 2 og 4. Et minimumsniveau af tillid ved at indføre EU-tillidsniveau 1 i hele Unionen er nødvendigt for at etablere et konsekvent udgangspunkt for sikkerhedsforanstaltninger for den offentlige sektor og dermed mindske sårbarhederne i den offentlige sektor over for tredjelandes adgang til EU-data og forstyrrelser af tjenester.

(65)For at øge modstandsdygtigheden og begrænse afhængigheden af en enkelt udbyder af cloudcomputingtjenester bør EU-enhederne og medlemsstaterne som led i deres offentlige udbudsprocedurer overveje, om en strategi med flere leverandører eller en multicloudstrategi kan være hensigtsmæssig. Beslutningen om at vedtage og gennemføre en multicloudarkitektur bør baseres på en kontekstspecifik risikovurdering. I vurderingen bør alle relevante omstændigheder vedrørende drift, regulering eller modstandsdygtighed, som kan støtte vedtagelsen af en strategi med flere leverandører eller en multicloudstrategi, afdækkes.

(66)Offentlige udbud fungerer ofte som et primært signal om markedsretningen. Krav, som offentlige myndigheder pålægger eller underlægges, om at indføre specifikke tillidsniveauer for cloudcomputingtjenester, har en tendens til at blive afspejlet af enheder i den private sektor, der opererer i regulerede industrier, med efterfølgende afsmittende virkninger, der bidrager til en bredere markedsjustering over tid. Denne udvikling understreger vigtigheden af, at enheder i den private sektor, der opererer i sektorerne i bilag I til direktiv (EU) 2022/2555, er i stand til at foretage de samme vurderinger som dem, som EU-enheder og medlemsstater foretager.

(67)I offentlige udbudsprocedurer for cloudcomputingtjenester og AI-systemer bør de ordregivende myndigheder medtage en klar europæisk merværdi som en del af kvalitetsvurderingen af udbuddet. En sådan merværdi bør bestå i bidrag til styrkelse af den digitale forsyningskæde i Unionen, integration af EU-teknologier, gennemførelse af den innovation, der er nødvendig for at levere tjenesten i Unionen, og levering af tjenesten ved hjælp af hardwarekomponenter, der er designet eller fremstillet i Unionen. Kriteriet om europæisk merværdi bør ikke være afgørende for tildelingen af kontrakten og bør anvendes på en måde, hvor tekniske og finansielle kriterier, som er direkte forbundet med ydeevnekravene, fortsat har forrang. Med henblik herpå kan de ordregivende myndigheder overveje en maksimal vægtning på 15 ud af 120 point, som skal tildeles europæisk merværdi inden for den overordnede vurderingsmetode, så det sikres, at den fortsat er forholdsmæssig og underordnet de centrale kontrakttildelingskriterier.

(68)Innovationsindkøb inden for cloudcomputingtjenester og AI-systemer er afgørende for at fremme den teknologiske udvikling, styrke den digitale modstandsdygtighed og konkurrenceevnen og sætte offentlige myndigheder i stand til at drage fordel af sikre, effektive og pålidelige digitale løsninger, der udvikler sig i takt med de hastigt skiftende teknologiske og samfundsmæssige behov. Medlemsstaterne bør derfor stræbe efter at tildele mindst 25 % af de relevante udbudsprocedurer for innovation inden for cloud og AI til SMV'er. Med henblik herpå bør medlemsstaterne aktivt aflægge rapport til Kommissionen om deres udbredelse af innovative cloudcomputingtjenester og AI-systemer.

(69)I de fælles erklæringer "Building the next-generation cloud for businesses and the public sector in the EU" af 15. oktober 2020 30 og Berlinerklæringen om Digital Society and Value-Based Digital Government af 8. december 2020 31 gav medlemsstaterne udtryk for stor interesse i at fastlægge en fælles tilgang til sammenlægning af cloudkapacitet ved at sammenkoble cloudcomputinginfrastruktur i hele Unionen og arbejde hen imod udbredelsen af en sikker og interoperabel europæisk cloudsammenslutning for den offentlige sektor. Rådet for Den Europæiske Union bekræftede i sine konklusioner om fremtiden for EU's digitale politik af 21. maj 2024 32 relevansen og betydningen af at nå frem til en sådan fælles tilgang ved at opfordre Kommissionen til at fortsætte sin støtte til udviklingen af interoperable offentlige digitale tjenester og den grænseoverskridende sammenkobling af offentlige forvaltningers infrastrukturer, herunder cloud- og edgeinfrastrukturer, for at opnå deres øgede modstandsdygtighed, effektivitet og bæredygtighed. For at nå frem til en sådan fælles tilgang er det nødvendigt at oprette en europæisk cloudsammenslutning for den offentlige sektor ("EuroCloud-sammenslutningen"). EuroCloud-sammenslutningen bør samle nationale og europæiske cloudinitiativer, der giver meget pålidelige og sikre cloudkapaciteter i den offentlige sektor og gør det lettere at dele sådanne kapaciteter mellem EU-enheder og offentlige organer. Ved evalueringen af denne forordning kan Kommissionen på et senere tidspunkt vurdere muligheden for, at tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater samt internationale organisationer med hovedsæde i Unionen kan deltage i EuroCloud-sammenslutningen i overensstemmelse med EU-retten.

(70)Medlemmerne af EuroCloud-sammenslutningen bør opfylde specifikke krav for at undgå konkurrenceforvridning over for private økonomiske aktører ved at stille en privat tjenesteyder i en fordelagtig situation i forhold til sine konkurrenter.

(71)Deltagelse i EuroCloud-sammenslutningen bør begrænses til offentlige enheder uden direkte deltagelse af private parter. I den forbindelse bør direkte privat deltagelse udelukkes, hvis den delende enhed, enten direkte eller indirekte gennem en mellemliggende retlig enhed ejer den hardware, som defineret i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2847 33 , med hvilken tjenesten stilles til rådighed, og leverer den pågældende tjeneste. Den delende enhed bør anses for at udøve kontrol over den mellemliggende retlige enhed, når følgende kumulative betingelser er opfyldt. For det første bør den delende enhed udøve bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den mellemliggende retlige enhed, som ejer hardwaren og leverer tjenesterne. For det andet bør der ikke være nogen direkte privat kapitaldeltagelse i den pågældende mellemliggende retlige enhed. For det tredje bør mere end 80 % af den mellemliggende retlige enheds aktiviteter udføres i forbindelse med de opgaver, som den har fået overdraget af den delende enhed.

(72)For at sikre en effektiv, sikker og modstandsdygtig levering af tjenester bør den delende enhed indføre passende tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger. Dette bør navnlig omfatte politikker for risikoanalyse og informationssystemsikkerhed, herunder adgangskontrolpolitikker, politikker for håndtering af hændelser og forretningskontinuitet og politikker til støtte for interoperabilitet og konnektivitet.

(73)Endelig bør delingen af datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen forankres i et samarbejde i den offentlige sektor. Dette samarbejde bør udelukkende være styret af almene hensyn og bør ikke indebære nogen form for ydelse til gengæld for en anden. Navnlig bør delingen af tjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen være gratis, medmindre gebyrerne er strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at dække de omkostninger, som den delende enhed afholder for den modtagende anvendende enhed. Disse omkostninger bør begrænses til de yderligere omkostninger, der påløber i forbindelse med deling af kapacitet, herunder til tildeling og isolering af ressourcer, forvaltning af adgang, muliggørelse af ressourcers integration og interoperabilitet, sikring af overholdelse af de gældende krav i henhold til EU-retten og forvaltning af deleforholdet. De gebyrer, som den delende enhed opkræver for at dække disse omkostninger, bør ikke betragtes som en modydelse for leveringen af en tjeneste og bør ikke udgøre en gensidigt bebyrdende eller offentlig kontrakt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 34 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Under disse omstændigheder bør delingen af den offentlige sektors datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen ikke være omfattet af Unionens regler for offentlige udbud.

(74)Medlemsstaternes ordregivende myndigheder støder ofte på betydelige vanskeligheder med at indkøbe digitale løsninger såsom datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer. Begrænsede finansielle ressourcer, reduceret købekraft, utilstrækkelig teknisk eller udbudsrelateret ekspertise forhindrer offentlige organer i effektivt at få adgang til sådanne tjenester. Udbudsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen i samråd med medlemsstaternes ordregivende myndigheder, kan spille en afgørende rolle med hensyn til at udnytte den kollektive købekraft og sikre adgang til sådanne tjenester og varer på gunstige vilkår. Kommissionen kan allerede gennemføre fælles udbudsprocedurer med medlemsstaternes ordregivende myndigheder i henhold til artikel 168, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Kommissionen kan også allerede fungere som grossist ved at købe, oplagre og videresælge eller donere varer og tjenesteydelser til partnerorganisationer, som den har udvalgt. For at sætte disse enheder i stand til fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale, navnlig med hensyn til stordriftsfordele og deling af fordele, bør Kommissionens muligheder for at fungere som indkøbscentral udvides til at omfatte medlemsstaternes ordregivende myndigheder og partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen som en form for udbud ud over dem, der er omhandlet i artikel 168, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Kommissionen bør kunne benytte alle de udbudsprocedurer, der er til rådighed, til fordel for medlemsstaternes ordregivende myndigheder og partnerorganisationer, der er udvalgt af Kommissionen, og medtage indkøbsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen for Unionens institutioner, organer og agenturer. Medlemsstaternes ordregivende myndigheder, partnerorganisationer og Unionens institutioner, agenturer og organer bør betragtes som "deltagende enheder" i disse udbudsprocedurer.

(75)For at øge fleksibiliteten og den administrative effektivitet bør der som en undtagelse fra forordning (EU, Euratom) 2024/2509 gives mulighed for at tilføje deltagende enheder i løbet af et dynamisk indkøbssystems varighed. I denne undtagelse bør deltagende enheder, der er tiltrådt aftalen efter oprettelsen af et dynamisk indkøbssystem, have mulighed for – med forbehold af Kommissionens forudgående godkendelse – at tilslutte sig det pågældende system på et hvilket som helst tidspunkt i dets gyldighedsperiode, inden et eventuelt fremtidigt udbud iværksættes. Denne mulighed bør være strengt begrænset til nyligt tiltrådte deltagende enheder og bør ikke berøre rettighederne og forpligtelserne for enheder, der allerede deltager i systemet, eller integriteten af udbudsprocedurer, der allerede er afsluttet eller er i gang.

(76)Kommissionen bør forelægge medlemsstaterne et udkast til aftale, der indeholder de praktiske ordninger for udbudsaktiviteterne. I betragtning af det potentielt store antal deltagende enheder bør udkastet til aftale forhandles og i første omgang indgås mellem Kommissionen og de medlemsstater, der ønsker at deltage. Det bør fastsættes, på hvilke betingelser og efter hvilken procedure EU-enheder samt andre medlemsstater, medlemsstaternes ordregivende myndigheder og partnerorganisationer, som Kommissionen har udvalgt, efterfølgende kan tiltræde og drage fordel af aftalen. Aftalen træder i kraft i overensstemmelse med dens bestemmelser, med forbehold af at den godkendes af mindst to medlemsstater. Selv om Kommissionen så vidt muligt bør sigte mod at imødekomme de deltagende enheders fælles behov, bør dette ikke fortolkes som en forpligtelse til at opfylde behov, der er specifikke for et begrænset antal af dem.

(77)Hvis deltagende enheder indgår en aftale om levering af centrale indkøbsaktiviteter, herunder accessoriske indkøbsaktiviteter, bør de ikke anvende de offentlige udbudsprocedurer, der er fastsat i gældende EU-ret, i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU og forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Enhver ordregivende myndighed fra medlemsstaterne, der indgår en sådan aftale med henblik på at tilrettelægge centrale indkøbsaktiviteter, bør anses for at opfylde sine forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2014/24/EU, hvis den køber bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra en ordregivende myndighed, der er ansvarlig for udbudsproceduren.

(78)Ved aftalen bør der nedsættes et styringsudvalg bestående af Kommissionen og repræsentanter for medlemsstaterne. Udvalget er ansvarligt for det strategiske tilsyn med udbudsaktiviteterne, herunder den strategiske vejledning til dagsordenen for offentlige udbudsaktiviteter og for hver udbudsprocedure. Styringsudvalget bør også føre tilsyn med de deltagende enheders deltagelse. Styringsudvalget bør ikke være ansvarligt for driften af indkøbsaktiviteter, hvilket fortsat bør være Kommissionens ansvar, herunder fastsættelsen af gebyrer. Styringsudvalget bør sørge for den mest hensigtsmæssige metode til at udvælge yderligere repræsentanter fra EU-enheder, fra ordregivende myndigheder i medlemsstaterne og fra partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen.

(79)Ansvarsbestemmelserne og den gældende ramme for offentlige udbud mellem Kommissionen, der fungerer som indkøbscentral, og de deltagende enheder, der foretager indkøb gennem den, bør præciseres i aftalen. Hvis en deltagende enhed gennemfører visse dele af udbudsproceduren selvstændigt, bør den vedblive med at være eneansvarlig for disse dele. En ordregivende myndighed, der fungerer som indkøbscentral og har erhvervet tjenesteydelser eller varer gennem Kommissionen, bør have mulighed for at tilbyde disse tjenesteydelser til andre ordregivende myndigheder uden at anvende de offentlige udbudsprocedurer, der er fastsat i gældende EU-ret. I disse tilfælde er den ordregivende myndighed forpligtet til at overholde de oprindelige kontraktbestemmelser i enhver efterfølgende kontrakt.

(80)For at sikre, at de nødvendige ressourcer fortsat er til rådighed, bidrager de deltagende enheder til de omkostninger, der påløber i forbindelse med udbudsprocedurerne og eventuelle accessoriske aktiviteter. Med henblik herpå bør Kommissionen have ret til at opkræve gebyrer af de deltagende enheder. Disse gebyrer bør fastsættes på et niveau, der i princippet er tilstrækkeligt til at dække alle de direkte og indirekte omkostninger, som Kommissionen afholder i forbindelse med udbudsaktiviteterne, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser. Disse gebyrer bør fastsættes i overensstemmelse med praksis inden for sammenlignelige udbudsrammer. De indledende etableringsomkostninger kan afholdes over Unionens almindelige budget og refunderes af de deltagende enheder over en fastsat periode. Indtægter fra gebyrerne bør udgøre interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

(81)Open source spiller en vigtig rolle med hensyn til at garantere gennemsigtighed, sikkerhed og effektivitet i den offentlige sektors anvendelse af digital teknologi. Adgang til kildekoden giver mulighed for revision, fremmer samarbejde og videreanvendelse og mindsker afhængigheden af en enkelt leverandør, hvilket begrænser risikoen for leverandørfastlåsning. Det er derfor afgørende at fremme brugen af open source for at støtte innovation, garantere større værdi for de offentlige udgifter og styrke Unionens digitale autonomi. I den forbindelse har valget af cloudcomputingtjenester eller software betydelige konsekvenser, ikke kun for omkostningseffektiviteten, men også for sikkerheden, interoperabiliteten, ansvarligheden og den teknologiske autonomi.

(82)For at sikre en effektiv, gennemsigtig og interoperabel anvendelse af digital teknologi i hele Unionens offentlige sektor er det nødvendigt, at offentlige forvaltninger fremmer åbne standarder og komponenter, der er frigivet i henhold til en open source-licens, når de opbygger deres cloud- og AI-økosystem eller -stak.

(83)Et stigende antal EU-enheder og offentlige organer deler software, der er udviklet af eller til dem, og stiller den til rådighed for videreanvendelse i henhold til en open source-licens. Dette kan anses for at være i offentlighedens interesse og kan maksimere værdien af de offentlige udgifter, reducere dobbeltomkostninger og fremme innovation i hele Unionen. Software stilles imidlertid ofte til rådighed og gøres tilgængelig i forskellige registre eller kataloger, hvilket hæmmer søgbarheden, identificerbarheden og i sidste ende videreanvendelsen. Det er derfor nødvendigt at kræve, at EU-enheder og offentlige organer, der frivilligt beslutter at stille software til rådighed for videreanvendelse, gør dette i et katalog eller register, der er forbundet med EU's katalog over open source-løsninger ("EU's OSS-katalog"). OSS-kataloget bør fungere som et centraliseret katalog, hvor enhver offentlig forvaltning kan søge efter og få adgang til software, der er stillet til rådighed for videreanvendelse af EU-enheder og offentlige myndigheder. Ved at hoste EU's katalog over open source-løsninger på portalen for et interoperabelt Europa, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2024/903 35 , sikres det, at løsningerne let kan knyttes til yderligere relevant information og uddannelse.

(84)For at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse i hele Unionen af forpligtelserne til at foretage en open source-vurdering og stille software til rådighed for videreanvendelse er det nødvendigt at oprette et netværk af open source-programkontorer ("OSPO-netværket"), der samler de relevante strukturer i EU-enheder og medlemsstater. OSPO-netværket bør fremme koordineringen mellem open source-programkontorer, der er oprettet på lokalt, regionalt eller nationalt plan og af EU-enheder. OSPO-netværket bør lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis.

(85)For at tage hensyn til den teknologiske udvikling og opretholde en effektiv ramme for foranstaltninger til styrkelse af cloud- og AI-økosystemet på EU-plan bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår: ændring af bilag I for at afspejle den relevante markedsudvikling og teknologiske udvikling med hensyn til initiativerne om førerskab inden for cloud og AI og ændring af bilag II for at ajourføre kriterierne for EU-tillidsniveauer, supplering af denne forordning ved at fastsætte detaljerede regler for gennemførelsen af revision, ændring af bilag III, fastsættelse af et EU-tillidsniveau for en ordregivende myndighed og krav om en konsekvensanalyse og risikobegrænsende foranstaltninger for private virksomheder, der opererer i sektorer af særlig kritisk betydning.

(86)Ved vedtagelse af delegerede retsakter i henhold til denne forordning er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 36 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør altid have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(87)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 37 .

(88)På grund af denne forordnings relevans for beskyttelse af personoplysninger bør Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres, i det omfang det er nødvendigt, i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 38 .

(89)Hvis nogen af foranstaltningerne ved denne forordning udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende disse foranstaltninger ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF.

(90)Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF og konkurrencemyndighedernes håndhævelsesbeføjelser.

(91)Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Kapitel I
Genstand og definitioner

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastlægges en ramme for styrkelse af cloud- og AI-økosystemet på EU-plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:

a)oprettelse af initiativet om førerskab inden for cloud og initiativet om førerskab inden for AI ("initiativerne om førerskab inden for cloud og AI")

b)fastlæggelse af rammen for en hurtigere udbredelse af datacentre i hele Unionen

c)muliggørelse af tilgængeligheden af et udbud af suveræn cloud og kunstig intelligens (AI) for at beskytte den offentlige orden i Unionen

d)mindskning af afhængigheder af kritisk teknologi

e)fremme af indførelsen af cloudcomputingtjenester i hele den offentlige sektor.

2.Denne forordnings første generelle mål er at sikre de nødvendige betingelser for Unionens cloud- og AI-økosystems konkurrenceevne og innovationskapacitet.

3.Det andet generelle mål, som er adskilt fra og supplerer det første generelle mål i stk. 2, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og strategiske autonomi inden for cloud- og AI-teknologi.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"cloudcomputingtjeneste": en cloudcomputingtjeneste som defineret i artikel 6, nr. 30), i direktiv (EU) 2022/2555

2)"udbyder af cloudcomputingtjenester": en juridisk enhed, der udbyder en cloudcomputingtjeneste

3)"AI-system": et AI-system som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EU) 2024/1689

4)"banebrydende AI": AI-modeller eller AI-systemer bygget på sådanne modeller, der kan udføre en bred vifte af opgaver, og som nærmer sig, når op på eller overstiger det aktuelle teknologiske niveau

5)"AI-agent": et AI-system eller et koordineret sæt AI-systemer, der kan opfatte og reagere på deres omgivelser med en vis grad af autonomi og anvende værktøjer efter behov for at nå specifikke mål og tilpasse sig skiftende input og kontekster

6)"offentlig myndighed": en offentlig myndighed som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/1024

7)"EU-enheder": Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i medfør af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

8)"små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilag I til Kommissionens henstilling 2003/361/EF

9)"lille midcapvirksomhed" eller "SMC": en lille midcapvirksomhed som defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099

10)"datacenter": et datacenter som defineret i punkt 2.6.3.1.16 i bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008

11)"datacenteroperatør": en datacenteroperatør som defineret i artikel 2, nr. 7), i delegeret forordning (EU) 2024/1364

12)"datacentertjeneste": en datacentertjeneste som defineret i artikel 6, nr. 31), i direktiv (EU) 2022/2555

13)"software": software som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EU) 2024/2847

14)"hardware": hardware som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2024/2847

15)"komponent": en komponent som defineret i artikel 3, nr. 6), i forordning (EU) 2024/2847

16)"fabrikant": en fabrikant som defineret i artikel 3, nr. 13), i forordning (EU) 2024/2847

17)"revisionsinstans": en individuel organisation, et konsortium eller anden kombination af organisationer, herunder eventuelle underleverandører, som den udbyder af cloudcomputingtjenester, der er underlagt revision, har indgået kontrakt med om at udføre en uafhængig revision

18)"tjeneste, der er underlagt revision": en cloudcomputingtjeneste, der undergår revision med det formål at opnå en revisionsrapport og en revisionserklæring

19)"revisionskriterier": de kriterier, jf. bilag II til denne forordning, ud fra hvilke revisionsinstansen vurderer, om den udbyder, der er underlagt revision, og dennes tjeneste, der er underlagt revision, opfylder hvert af de kumulative kriterier, der skal opfyldes for at blive anerkendt som havende EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4

20)"revisionsbevis": alle oplysninger, som en revisionsinstans bruger til at understøtte resultaterne og konklusionerne af en revision og til at afgive en revisionserklæring, herunder data indsamlet fra dokumenter, databaser eller IT-systemer samt gennemførte interviews eller prøvninger

21)"kontrol": kontrol som defineret i artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) 2021/697

22)"ordregivende myndigheder": ordregivende myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU

25)"open source-licens": en open source-licens som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2024/903.

AFSNIT II
FORSKNINGS-, UDVIKLINGS- OG UDBREDELSESAKTIVITETER FOR CLOUD- OG AI-ØKOSYSTEMET

Kapitel I
Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI

Artikel 3
Generelt mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI

1.Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI forfølger det generelle mål om at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter og opnå kapacitet i stor skala i hele Unionens cloud- og AI-økosystem ved at:

a)støtte udviklingen og udbredelsen af banebrydende cloud- og AI-teknologier, herunder næste generation af ressourceeffektive datacenterteknologier, åbne teknologier inden for cloudcomputingstakke, banebrydende AI og fysisk og industriel AI

b)styrke Unionens datacenter- og cloudkapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der drives af AI, fremme innovation og sikre den digitale infrastrukturs modstandsdygtighed

c)stimulere Unionens efterspørgsel og fremme udbredelsen og udrulningen af cloud- og AI-teknologier i hele den offentlige og den private sektor i overensstemmelse med det digitale mål for digital omstilling af virksomheder, der er fastsat ved afgørelse (EU) 2022/2481.

2.Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI forfølger følgende operationelle mål:

a)at støtte udvikling og udrulning af avancerede datacenterteknologier, der inkorporerer principperne om indbygget energieffektivitet og ressourceeffektivitet og gennem hele driften (operationelt mål 1)

b)at støtte udvikling og udbredelse af cloudcomputingstakke, der understøtter Unionens teknologiske autonomi (operationelt mål 2)

c)at fremme Unionens kapacitet inden for banebrydende AI (operationelt mål 3)

d)at fremme Unionens kapacitet inden for fysiske AI-modeller og -systemer og fremme af deres udbredelse i alle Unionens strategiske sektorer (operationelt mål 4)

e)at accelerere udviklingen og udbredelsen af industriel AI i alle Unionens strategiske sektorer (operationelt mål 5)

f)at støtte udviklingen af avancerede platforme til storstilet udbredelse af AI-agenter (operationelt mål 6)

g)at øge udviklingen og anvendelsen af AI-modeller og -systemer i alle Unionens offentlige sektorer (operationelt mål 7)

h)at øge anvendelsen af AI-teknologier på regionalt og lokalt plan og udbredelsen af cloudcomputingtjenester, der leveres af europæiske udbydere af cloudcomputingtjenester (operationelt mål 8).

Artikel 4
Operationelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI

1.I henhold til operationelt mål 1 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)fremme energi- og vandeffektivitetsteknologier til datacentre, herunder innovativ køling, næste generation af jævnstrømsdatacentre, løsninger til udnyttelse af spildvarme og energilagringssystemer

b)fremme integrationen af nye kvantedatabehandlingsteknologier inden for cloud- og AI-databehandlingsinfrastruktur

c)udvikle AI-baserede teknologier til optimering af serveres effektivitet, udnyttelsesgraden og driften af databehandlingsinfrastruktur

d)udforme og optimere cloud- og edge-AI-infrastrukturer for at sikre effektiv integration med energinettene og øge deres fleksibilitet

e)benytte datacentre som ankerkunder til avancerede energistyringssystemer, der udnytter forskellige energikilder, herunder små modulære reaktorer og ren brint, sammen med effektive energilagringsløsninger

f)udrulle prøveanlæg og pilotlinjer for at integrere og afprøve de teknologier, der udvikles i henhold til litra a)-e), herunder energieffektive halvleder- og kvantedatabehandlingsprototyper.

2.I henhold til operationelt mål 2 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)udvikle og afprøve sikre, modstandsdygtige og effektive åbne cloudcomputingstakke, der omfatter edgecomputing på enheden, konnektivitet, data- og AI-værktøjer, backend og tjenestelag til strategiske sektorer

b)udvikle AI-optimerede servere og basissoftware baseret på processorer, acceleratorer og kvanteacceleratorer, der er designet og fremstillet i Unionen, sammen med næste generation af datalagre med ultrahøj tæthed og til langtidslagring

c)øge mængden af data, der er tilgængelig for AI, via open source-middlewareplatforme, der understøtter de fælles europæiske dataområder

d)fremme oprettelsen af open source-softwarefonde, der støtter open source-komponenter

e)udarbejde et katalog over europæiske åbne cloudcomputingløsninger, der udvikles i henhold til dette stykkes litra a)-d).

3.Under operationelt mål 3 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI støtte pionerprojekter inden for banebrydende AI til udvikling af banebrydende AI-modeller og -systemer som strategiske aktiver, herunder i nøglesektorer såsom cybersikkerhed.

4.I henhold til operationelt mål 4 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)sætte fart i udviklingen af en europæisk stak for fysisk AI, der støtter modeltræning og systemudvikling og -udrulning, navnlig med hensyn til robotteknologi og selvkørende køretøjer og droner

b)lette adgangen til samt indsamlingen og udarbejdelsen af specifikke datasæt til fysisk AI

c)støtte udviklingen, afprøvningen og valideringen i den virkelige verden af fysiske AI-modeller og -systemer.

5.I henhold til operationelt mål 5 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)sætte fart i udviklingen og udbredelsen af sektorspecifikke AI-modeller og -systemer i alle Unionens strategiske industrisektorer

b)lette adgangen til de nødvendige computerressourcer og AI-værktøjer, der kræves for at udvikle og idriftsætte AI-modeller og -systemer, der er skræddersyet til industrisektorernes behov

c)muliggøre sikker datapooling i stor skala til kollaborativ AI-træning ved hjælp af teknologier, der forbedrer privatlivets fred og bevarer fortroligheden.

6.I henhold til operationelt mål 6 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)støtte udviklingen af avancerede modstandsdygtige og sikre platforme til udvikling, udbredelse og organisering af avancerede AI-agenter i stor skala

b)lette udviklingen af målrettede afprøvnings- og forsøgsmetoder for avancerede AI-agenter og orkestreringen heraf i hele deres livscyklus.

7.I henhold til operationelt mål 7 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)sætte fart i den teknologiske udvikling og udbredelse af AI-modeller og -systemer på kritiske områder i den offentlige sektor

b)udvikle AI-modeller og -systemer, der øger offentlige tjenesters effektivitet og tilgængelighed for den brede offentlighed, forbedrer beslutningstagningen og forenkler de administrative procedurer

c)fremme deling og videreanvendelse af træningsdata og AI-modeller i alle Unionens offentlige tjenester

d)fremme sikker og privatlivsfremmende videreanvendelse af sundhedsdata til AI-modeller og -værktøjer inden for sundhedspleje

e)lette udviklingen, afprøvningen og udbredelsen af AI-modeller og -værktøjer i bilindustrien, herunder til selvkørende biler.

8.I henhold til operationelt mål 8 skal initiativerne om førerskab inden for cloud og AI:

a)fremme en bred indførelse af AI blandt organisationer i den private og offentlige sektor, herunder SMV'er og SMC'er, gennem netværket af erfarings- og accelerationscentre for kunstig intelligens ("AI-centre")

b)udvikle et fælles pensum for cloud og AI på grundlag af netværket af AI-centre og andre relevante europæiske initiativer

c)fremme deling af den offentlige sektors datacentertjenester og cloudcomputingtjenester ved at støtte en europæisk cloudsammenslutning for den offentlige sektor ("EuroCloud-sammenslutningen")

d)støtte indkøb af datacentertjenester og cloudcomputingtjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder.

Artikel 5
Erfarings- og accelerationscentre for kunstig intelligens

1.Hver medlemsstat opretter erfarings- og accelerationscentre for kunstig intelligens ("AI-centre"). Disse AI-centre skal bygge på de europæiske digitale innovationsknudepunkter, der er etableret i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2021/694, og, hvor det er relevant, eventuelle efterfølgende enheder, der er oprettet i henhold til EU-retten.

2.AI-centrenes mål skal være at:

a)støtte integrationen og opskaleringen af AI-anvendelsestilfælde i strategiske industrielle og offentlige sektorer

b)sætte fart i en bred indførelse af cloud- og AI-teknologier på regionalt og lokalt plan, navnlig for SMV'er, SMC'er og offentlige organer, i overensstemmelse med princippet om "AI først"

c)udnytte relevant infrastruktur til at sætte fart i udviklingen og finjusteringen af AI-modeller og -systemer.

3.AI-centrene har navnlig til opgave at:

a)hjælpe organisationer med at sætte fart i deres digitale omstilling gennem adgang til og anvendelse af AI-teknologier, herunder ved at forbinde organisationer med europæiske udbydere af cloud- og AI-teknologier

b)sikre eller give adgang til relevante opkvalificerings- og omskolingsordninger i tæt samarbejde med akademiet for AI-færdigheder

c)lette overførslen af ekspertise på tværs af regioner

d)støtte opskaleringen af spinoffvirksomheder og opstartsvirksomheder fra universiteter, væksthuse og andre acceleratorer ved at lette adgangen til kunder, virksomheder og organisationer, der søger specialiserede AI-tjenester.

4.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der nærmere fastsætter proceduren for oprettelse af AI-centre og yderligere forhold vedrørende deltagerorganisationens profil, udvælgelseskriterier og nærmere bestemmelser om gennemførelsen af opgaverne og funktionerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

5.AI-centre skal have betydelig overordnet autonomi med hensyn til deres organisation, sammensætning og arbejdsmetoder i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i denne forordning.

6.Et netværk af AI-centre oprettes med henblik på at støtte samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem AI-centre og at yde specialiserede tjenester på i alle regioner, hvor de nødvendige færdigheder eller den nødvendige databehandlingskapacitet ikke er tilgængelige lokalt.

7.Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med eksisterende netværk, der er oprettet inden for rammerne af andre EU-initiativer, herunder EU-initiativer inden for halvledere og data.

Artikel 6
Gennemførelse af initiativerne om førerskab inden for cloud og AI

1.Gennemførelsen af de operationelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI varetages af Kommissionen og medlemsstaterne og, hvor det er relevant, af fællesforetagender eller andre strukturer, der er i stand til at nå disse mål.

2.De operationelle mål for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI skal nås gennem storstilede, tværsektorielle initiativer til håndtering af store teknologiske og industrielle udfordringer af strategisk betydning for Unionen ("storstilede udfordringer"), jf. bilag I.

3.Initiativerne om førerskab inden for cloud og AI kan støttes med midler fra EU-programmer, herunder Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/694 og forordning (EU) 2021/695.

4.For at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at ændre bilag I på en måde, der er i overensstemmelse med målene for initiativerne om førerskab inden for cloud og AI som fastsat i artikel 4.

Artikel 7
Nationale cloud- og AI-strategier

1.Senest den [samme dag som ikrafttrædelsen plus et år] fastlægger medlemsstaterne nationale cloud- og AI-strategier ("de nationale strategier").

2.De nationale strategier skal som minimum omfatte følgende:

a)centrale mål og prioriteter for indførelsen af cloud og AI i overensstemmelse med princippet om "AI først" samt en forvaltnings- og overvågningsramme for at nå disse mål og prioriteter

b)foranstaltninger til at sætte fart i udviklingen og indførelsen af cloud og AI på nationalt, regionalt og lokalt plan, navnlig blandt offentlige myndigheder, SMV'er og SMC'er, herunder ved at støtte de AI-centre, der er omhandlet i artikel 5, som indgangspunkter til det europæiske AI-innovationsøkosystem 

c)foranstaltninger til støtte for en bred udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens i strategiske industrielle og offentlige sektorer, herunder inden for sundhedspleje, energi og mobilitet

d)foranstaltninger til støtte for udrulningen af datacenterkapacitet med særligt fokus på datacentre af høj værdi, der giver betydelige økonomiske og samfundsmæssige fordele og samtidig overholder høje miljø- og energieffektivitetsstandarder

e)foranstaltninger til investering i højintensiv databehandlingsinfrastruktur, herunder AI-fabrikker, AI-gigafabrikker og kvantecomputere som strategiske nationale og grænseoverskridende aktiver til støtte for forskning, udvikling og udbredelse af industriel AI i alle strategiske sektorer

f)foranstaltninger til støtte for udviklingen af cloud- og AI-kapaciteter og fremme af ekspertise og innovation, herunder gennem offentlige udbudsforanstaltninger, og offentlige udbud vedrørende innovationsforanstaltninger, jf. artikel 33

g)foranstaltninger til støtte for udviklingen af cloudcomputingstakteknologier, der bygger på åben hardware og software, for at styrke den teknologiske suverænitet og strategiske europæiske industriers konkurrenceevne

h)foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af data af høj kvalitet til AI-udvikling, navnlig ved at forebygge dataflaskehalse, som organisationer støder på.

3.De nationale strategier skal være i overensstemmelse med målene i denne forordning

4.Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale strategier er i overensstemmelse med og bidrager til de tilknyttede digitale mål, der er fastsat i henhold til artikel 4 i afgørelse (EU) 2022/2481.

5.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale strategier senest tre måneder efter deres vedtagelse. Mindst hvert tredje år vurderer og om fornødent ajourfører medlemsstaterne deres nationale strategier på grundlag af centrale præstationsindikatorer. Kommissionen overvåger vedtagelsen og revisionen af de nationale strategier.

6.Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens, der er oprettet ved forordning (EU) 2024/1689 ("AI-Udvalget"), rådgiver og bistår medlemsstaterne med koordineringen af de nationale strategier. AI-Udvalget sørger for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

Artikel 8
Kriterier for prioriterede projekter inden for banebrydende AI

Kommissionen kan ved en afgørelse anerkende projekter, der er udvalgt gennem åbne indkaldelser af interessetilkendegivelser, og som støtter storstilet udfordring 3, jf. bilag I, som prioriterede projekter inden for banebrydende AI, forudsat at følgende kriterier er opfyldt:

a)det er et banebrydende projekt med fokus på støtte til og opskalering af banebrydende AI-teknologier

b)det varetages af et konsortium for en europæisk digital infrastruktur, der er oprettet i henhold til afgørelse (EU) 2022/2481, eller en anden retlig enhed, der er berettiget til finansiering i henhold til EU-retten, og det involverer deltagelse af mindst tre medlemsstater

c)de deltagende medlemsstater samler deres databehandlingstid og andre relevante ressourcer for at støtte gennemførelsen af det udpegede projekt.

Artikel 9
Databehandlingsstøtte til AI-projekter

1.Unionen og medlemsstaterne sikrer, at der afsættes tilstrækkelige AI-databehandlingsressourcer fra deres databehandlingskapacitet til at støtte udviklingen af prioriterede projekter inden for banebrydende AI, der opfylder kriterierne i artikel 8, inden for rammerne af den tilgængelige kapacitet.

2.Unionen skal som minimum matche de AI-databehandlingsressourcer, som medlemsstaterne bidrager med til prioriterede projekter inden for banebrydende AI, i det omfang der er tilstrækkelig AI-databehandlingskapacitet til rådighed inden for Unionens andel af adgangstiden til europæisk højtydende databehandling.

3.Unionen og medlemsstaterne bør også tilstræbe at afsætte tilstrækkelige databehandlingsressourcer til industriel AI-innovation, fysisk AI og AI-projekter i den offentlige sektor.

AFSNIT III
DATACENTERKAPACITET 

Kapitel I
Datacenteraccelerationszoner

Artikel 10
Udpegelse af datacenteraccelerationszoner

1.Hvis der udrulles datacenterkapacitet på en medlemsstats område, udpeger den pågældende medlemsstat mindst én datacenteraccelerationszone ("accelerationszone") på sit område senest den [Publikationskontoret: Indsæt ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning plus 6 måneder]. Medlemsstaterne tager hensyn til følgende aspekter, når de udpeger accelerationszoner:

a)stedets eller områdets beliggenhed og dimensioner samt minimums- og maksimumsstørrelsen af de anlæg, der kan bygges på det pågældende sted eller område

b)den tilgængelige og fremtidige elnetkapacitet samt muligheden og betingelserne for lagring på stedet og produktion af ren energi på stedet

c)den tilgængelige og fremtidige netkonnektivitetskapacitet

d)zonens kapacitet til at støtte udfasningen af gamle kobbernet

e)de tilgængelige og fremtidige anlæg, der kan genanvende spildvarme fra datacentre

f)alle de foranstaltninger, der er truffet for at gøre udstedelsen af de nødvendige tilladelser til opførelse og drift af datacentre inden for den pågældende zone hurtigere

g)præferencen for genanvendelse af brownfieldområder frem for anvendelse af nye byggegrunde

h)stedets eller områdets evne til at fungere bæredygtigt, navnlig med hensyn til at forebygge eller minimere miljøvirkninger og støtte reduktionen af CO2-emissioner, samt dets modstandsdygtighed over for klimaændringer.

2.Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant for at lette udviklingen af accelerationszoner:

a)gennemføre og mindst hvert tredje år revidere en omfattende analyse af energibehovene og deres respektive indvirkning på drivhusgasemissionerne i nuværende og fremtidige accelerationszoner og bestemme den energiinfrastrukturkapacitet, der er nødvendig for, at datacenterprojekter i accelerationszonerne kan fungere og udvikles korrekt. En sådan analyse skal som minimum foretages ved udpegelsen af accelerationszonerne i henhold til punkt 1.

b)sikre, at de netudviklingsplaner, der udarbejdes af transmissionssystemoperatører i henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 og distributionssystemoperatører i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2019/944, tager behørigt hensyn til den analyse, der er udarbejdet i henhold til litra a) i dette stykke, idet der tages hensyn til potentialet for foregribende investeringer til at imødekomme fremtidige systembehov.

3.Nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af fysiske planer og udviklingsplaner skal i disse planer overveje at medtage bestemmelser om udvikling af datacenterprojekter, der iværksættes i accelerationszoner, og af den nødvendige infrastruktur. Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante data om fysisk planlægning er tilgængelige for datacenteroperatører. I tilfælde hvor disse planer skal vurderes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF og artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, kombineres disse vurderinger. I relevante tilfælde skal den kombinerede vurdering også omfatte indvirkningen på potentielt berørte vandområder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF.

4.Ved udpegelsen af accelerationszoner sikrer medlemsstaterne inddragelse af og koordinering mellem alle relevante nationale, regionale og lokale myndigheder og enheder, herunder operatører som defineret i artikel 2, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972, transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944 og distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944.

Artikel 11
Betingelser for accelerationszoner

1.Ved fastsættelsen af bæredygtighedskrav for datacentre, der etableres i accelerationszoner, anvender medlemsstaterne de centrale præstationsindikatorer, der er anført i litra a)-n) i bilag II til delegeret forordning (EU) 2024/1364 i henhold til direktiv (EU) 2023/1791.

2.Medlemsstaterne sikrer, at tildelingen og anvendelsen af ressourcer i accelerationszoner finder sted på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og ikke giver anledning til spekulativ reservation eller afskærmning, der kan hindre effektiv konkurrence eller effektiv udvikling eller anvendelse af disse zoner.

Artikel 12
Centrale informationssteder

1.Datacenteroperatøren har ret til efter anmodning at blive bistået af et centralt informationssted i hele datacenterprojektets livscyklus i en accelerationszone med hensyn til alle tilladelser, der er nødvendige for etableringen af datacentret. Med henblik herpå udpeger medlemsstaterne et eller flere centrale informationssteder for datacenteroperatører, der varetager datacenterprojekter i accelerationszoner. Medlemsstaterne kan med henblik herpå udpege et centralt informationssted, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2024/1309. De funktioner, procedurer og mekanismer, der gælder for sådanne centrale informationssteder i henhold til forordning (EU) 2024/1309, herunder dem, der vedrører digital adgang, administrativ koordinering og tvistbilæggelse, finder også anvendelse.

2.Et centralt informationssteds rolle kan bl.a. omfatte koordinering af, lettelse af, overvågning af og udveksling af oplysninger om proceduren vedrørende:

a)fysisk planlægning og byggetilladelser

b)miljøvurderinger i overensstemmelse med forordning (EU) 2026/XXXX [om fremskyndelse af miljøvurderinger]

c)tilladelser vedrørende vandindvinding, spildevandsudledning og varmeudnyttelse og -genvinding

d)overholdelse af gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser

e)oplysning af offentligheden med henblik på at øge offentlighedens accept af datacenterprojektet

f)ansøgninger om tilslutning til el-, varme- eller kommunikationsnet eller til andre relevante net.

3.Det centrale informationssted bistår med at vurdere, om et datacenterprojekt kan betragtes som et strategisk projekt i henhold til artikel 14.

4.Når det centrale kontaktpunkt yder den administrative støtte og bistand, der er omhandlet i denne artikel, skal det lægge særlig vægt på SMV'er og, hvor det er relevant, oprette en særlig kanal til kommunikation med SMV'er for at yde vejledning og besvare spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 13
Lettelse af administrations- og tilladelsesprocesser

1.Datacenterprojekter, der udrulles i accelerationszoner, betragtes som strategiske projekter som omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) 2026/XXX [om fremskyndelse af miljøvurderinger] og kan drage fordel af den værktøjskasse, der er fastsat i bilaget til nævnte forordning.

2.For hver udpeget accelerationszone udarbejder og udsteder medlemsstaterne en samlet basistilladelse, der giver tilladelse til etablering af datacentre i den pågældende accelerationszone. Denne samlede basistilladelse skal omfatte de tilladelser og administrative godkendelser, der kræves til datacenterprojekter beliggende i accelerationszonen, undtagen anlægsspecifikke tilladelser.

3.Inden medlemsstaterne udsteder den samlede basistilladelse, der er omhandlet i stk. 2, foretager de alle nødvendige procedurer og vurderinger, herunder enhver relevant miljøvurdering, planlægningsprocedure og evaluering, der kræves for accelerationszonen.

4.Datacentre, der er etableret i accelerationszoner, skal kun indhente yderligere tilladelser til aktiviteter, der falder uden for den i stk. 2 omhandlede samlede basistilladelse.

5.Medlemsstaterne sikrer, at administrative ansøgninger vedrørende planlægning, etablering og drift af datacentre, der etableres i accelerationszoner, behandles effektivt, gennemsigtigt og rettidigt. Tilladelsesproceduren for datacenterprojekter, der etableres i datacenteraccelerationszoner, må ikke overstige 12 måneder fra det tidspunkt, hvor der er indgivet en fuldstændig ansøgning. Denne frist berører ikke eventuelle kortere frister, som medlemsstaterne måtte fastsætte. Hvis en sådan status eksisterer i national ret, tillægges datacenterprojekter status som anlæg af størst mulig national betydning og behandles som sådanne i tilladelsesprocesser. Dette stykke gælder kun, hvis en sådan status findes i national ret, og skaber ingen forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre en sådan status.

Kapitel II
Strategiske projekter

Afdeling 1
Udpegelse af strategiske projekter vedrørende datacentre

Artikel 14
Udpegelse af strategiske projekter vedrørende datacentre

1.Kommissionen kan ved en afgørelse udpege datacenterprojekter, der er udvalgt gennem åbne indkaldelser af interessetilkendegivelser, som strategiske projekter, såfremt de opfylder mindst to af følgende kriterier:

a)projektet etablerer og driver infrastruktur, der direkte støtter og forbedrer væsentlige funktioner i den offentlige sektor, herunder forskning og uddannelse, sundhedspleje og offentlig sikkerhed

b)projektet omfatter meget bæredygtige eller innovative elementer, herunder teknologier og løsninger, der er udviklet i henhold til afsnit II

c)projektet bidrager til elnettets sikkerhed og stabilitet og bidrager til elsystemets behov som evalueret af den relevante systemoperatør, navnlig for projekter, der involverer samplacering af store anlæg til produktion og lagring af ren energi   

d)projektet støtter integrationen af mikrochips, processorer og acceleratorer, servere eller kvantecomputere, der er konstrueret og/eller fremstillet i Unionen, i datacentersystemer eller forvaltning af datacenterfaciliteter og styrker dermed forsyningskæderne for halvledere, kvanteteknologier og datacentre i Unionen og bidrager til målene i denne forordning og i forordning (EU) 2023/1781

e)projektet afhjælper en stor mangel på databehandlingskapacitet i et område, der er udpeget som havende en sådan mangel i henhold til artikel 15, og bidrager væsentligt til den lokale økonomis vækst, udvikling og fremme.

2.Ansøgeren skal i sit forslag fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige og relevante for at påvise, at projektet opfylder de relevante kriterier.

3.Varigheden af udpegelsen som et strategisk projekt baseres på projektets forventede levetid. Ansøgeren skal i forslaget medtage de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge projektets forventede levetid, på grundlag af hvilke varigheden af udpegelsen som strategisk projekt fastsættes.

4.Hvis Kommissionen finder, at et projekt, der er udpeget som et strategisk projekt, ikke længere opfylder de relevante kriterier, eller hvis udpegelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt ukorrekte oplysninger, som påvirkede overholdelsen af disse kriterier, kan den trække udpegelsen af det pågældende projekt tilbage ved en afgørelse. Projekter, for hvilke udpegelsen som strategisk projekt er blevet trukket tilbage, mister alle rettigheder i forbindelse med denne status i henhold til denne forordning.

Kapitel III
Overvågning

Artikel 15
Overvågning af kapacitetskløften

1.Med henblik på at overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå målene i afgørelse (EU) 2022/2481, kortlægger og overvåger Kommissionen:

a)den tilgængelige databehandlingskapacitet i Unionen, herunder edgecomputingkapacitet

b)omfanget af efterspørgslen efter datacenterkapacitet

c)størrelsen på kapacitetskløften og underforsynede områder, der kan kortlægges af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og efterfølgende anvendes som accelerationszoner for udrulningen af datacenterkapacitet.

AFSNIT IV
SELVSTÆNDIGHED

Kapitel I
Suverænitetsramme for cloudcomputing

Afdeling 1
EU's tillidsniveauer

Artikel 16
Virkeområde

1.I dette kapitel fastlægges en EU-suverænitetsramme for cloudcomputing, der omfatter fire EU-tillidsniveauer, for hvilke der er fastsat kriterier i bilag II, og som udbydere af cloudcomputingtjenester skal opfylde for at levere deres cloudcomputingtjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder.

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at ændre de EU-tillidsniveauer, der er fastsat i bilag II, og de krav til dokumentation, der er fastsat i bilag III.

3.For at sikre, at bilag II og III holdes ajour med nye retlige eller tekniske udviklinger, reviderer Kommissionen dem mindst hver 18. måned. 

Artikel 17
Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester

1.En udbyder af cloudcomputingtjenester, der har til hensigt at blive anerkendt som udbyder med et EU-tillidsniveau, skal indgive en ansøgning om anerkendelse til den nationale kompetente myndighed i etableringslandet. Ved indgivelse af en ansøgning om anerkendelse skal udbyderen af cloudcomputingtjenester vedlægge al den relevante dokumentation, der kræves i henhold til stk. 3 eller 4.

2.Den kompetente myndighed i etableringslandet udgør den nationale kompetente vurderingsmyndighed. En national kompetent vurderingsmyndighed, der har modtaget en ansøgning fra en kandidat om anerkendelse, kan om nødvendigt anmode en eller flere kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om at samarbejde i proceduren for anerkendelse af en kandidat i henhold til denne artikel. Senest 15 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning skal den nationale myndighed, der har modtaget anmodningen om samarbejde, enten bekræfte, at den indvilliger i at samarbejde med den nationale kompetente vurderingsmyndighed, eller afvise anmodningen.

3.For EU-tillidsniveau 1 skal den ansøgende udbyder af cloudcomputingtjenester forelægge den evaluerende nationale kompetente myndighed den EU-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, og al den nødvendige dokumentation.

Uanset første afsnit anerkendes EU-overensstemmelseserklæringer, der i henhold til artikel 19, stk. 2, udstedes af udbydere af cloudcomputingtjenester, som er SMV'er, direkte og automatisk i alle medlemsstater, uden at der er behov for forudgående anerkendelse fra den nationale kompetente vurderingsmyndighed.

4.For EU-tillidsniveau 2, 3 og 4 skal den ansøgende udbyder af cloudcomputingtjenester forelægge revisionsrapporten, den "positive" revisionserklæring, der er omhandlet i artikel 20, og al den dokumentation, der er fremlagt for revisionsinstansen i løbet af revisionsproceduren, for den nationale kompetente vurderingsmyndighed.

5.Senest 60 dage efter at have accepteret en ansøgning i henhold til stk. 1 vurderer den nationale kompetente vurderingsmyndighed den dokumentation, der er fremlagt i henhold til stk. 3 eller 4, og skal enten:

a)udarbejde et udkast til afgørelse om anerkendelse og hurtigst muligt underrette de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om en revisionsperiode på 60 dage med henblik på bekræftelse af den påtænkte anerkendelse i hele Unionen af, at cloudcomputingtjenesten har det gældende EU-tillidsniveau. Underretningen af de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om revisionsperioden skal indeholde den dokumentation, der er omhandlet i stk. 3 eller 4

b)hvis den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelig til, at den kompetente vurderingsmyndighed kan anerkende cloudcomputingtjenesten, kan den anmode ansøgeren om yderligere oplysninger og anmode ansøgeren om at fremlægge sådanne oplysninger inden for en fastsat frist. Den i nærværende stykke omhandlede periode på 60 dage stilles i bero fra den dato, hvor der anmodes om supplerende oplysninger, og den genoptages først på den dato, hvor oplysningerne modtages. Berostillelsen må ikke overstige 30 dage i alt, medmindre det er begrundet i arten af de ønskede oplysninger eller særlige omstændigheder

c)afvise anmodningen om anerkendelse. Inden anmodningen om anerkendelse afvises, giver den kompetente vurderingsmyndighed den ansøgende udbyder af cloudcomputingtjenester mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til konklusionerne af vurderingen inden for 30 dage. Den kompetente vurderingsmyndighed tager behørigt hensyn til disse bemærkninger i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige konklusioner.

6.I den revisionsperiode, der er omhandlet i stk. 5, litra a), kan den nationale kompetente myndighed i en anden medlemsstat indgive en begrundet indsigelse eller anmodning om præcisering til den nationale kompetente vurderingsmyndighed, hvis den finder, at udkastet til afgørelse om anerkendelse ikke overholder det relevante EU-tillidsniveau, der er fastsat i bilag II.

7.Hvis der ikke fremsættes begrundede indsigelser eller anmodninger om præcisering inden for den revisionsperiode, der er omhandlet i stk. 5, litra a), anses den nationale kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner for at være accepteret af alle medlemsstater, den nationale kompetente vurderingsmyndighed vedtager afgørelsen om anerkendelse, og den tjeneste, der er underlagt revision, anerkendes i hele Unionen som havende det relevante EU-tillidsniveau.

8.Hvis der indgives en anmodning om præcisering inden for den i stk. 5, litra a), omhandlede revisionsperiode, tager den nationale kompetente vurderingsmyndighed behørigt hensyn til en sådan anmodning og anmoder, hvis det er relevant, ansøgeren om nye oplysninger, jf. stk. 5, litra b), eller bekræfter eller ændrer sit oprindelige udkast til afgørelse. Hvis den anmodende kompetente myndighed ikke er tilfreds, kan den indgive en begrundet indsigelse.

9.Hvis der fremsættes en begrundet indsigelse inden for den revisionsperiode, der er omhandlet i stk. 5, litra a), eller efter den procedure, der er omhandlet i stk. 8, vurderer den nationale kompetente vurderingsmyndighed indsigelsen og enten fastholder eller tilbagekalder sit oprindelige udkast til afgørelse. Den nationale kompetente vurderingsmyndighed underretter de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater senest 15 dage efter afslutningen af den revisionsperiode, der er omhandlet i stk. 5, litra a), eller senest 15 dage efter modtagelsen af den begrundede indsigelse efter proceduren i stk. 8, alt efter hvad der er relevant.

10.Hvis den nationale kompetente vurderingsmyndighed agter at fastholde sit udkast til afgørelse, kan den pågældende nationale kompetente myndighed indbringe sagen for Kommissionen. Kommissionen vurderer sagen og kan anmode om oplysninger fra de berørte nationale kompetente myndigheder. Kommissionen vedtager en bindende afgørelse om, hvorvidt den nationale kompetente vurderingsmyndighed kan vedtage afgørelsen om anerkendelse.

11.Den nationale kompetente vurderingsmyndighed kan tilbagekalde sin anerkendelse, hvis den finder, at en udbyder af cloudcomputingtjenester, hvis tjeneste er anerkendt i hele Unionen med et specifikt EU-tillidsniveau, forsætligt eller uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

12.Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de praktiske ordninger for de procedurer, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

13.Kommissionen kan med henblik på at udføre de opgaver, den er pålagt i henhold til stk. 10, kræve, at de nationale kompetente myndigheder i etableringslandet hurtigst muligt og inden for en rimelig frist fremlægger alle relevante oplysninger om den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester og ansøgningen om anerkendelse.

14.Når Kommissionen sender en anmodning om oplysninger, angiver den formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne.

Artikel 18
Associerede tredjelande

1.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage afgørelser med henblik på at udpege tredjelande, i hvilke udbydere af cloudcomputingtjenester, der er underlagt kontrol af det pågældende tredjeland, eller af en retlig enhed, der er etableret i det pågældende tredjeland, kan undergå revision ud fra kriterierne for EU-tillidsniveau 3 i henhold til bilag II, forudsat at det pågældende tredjeland opfylder følgende kumulative kriterier:

a)det er genstand for en relevant afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, som er vedtaget i henhold til artikel 45 i forordning (EU) 2016/679

b)det har ikke indført foranstaltninger, der sætter det i stand til at udøve kontrol over udbyderen af cloudcomputingtjenester på en måde, der er i strid med kravene om lovlig adgang til andre data end personoplysninger, jf. artikel 32, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2023/2854

c)det har ikke indført foranstaltninger, hvormed udbyderen af cloudcomputingtjenester kan tvinges til at forringe eller afbryde tjenestekontinuiteten eller leveringen af tjenester. Det har heller ikke indført foranstaltninger, der forpligter udbyderen af cloudcomputingtjenester til at gennemføre, håndhæve, efterkomme eller overholde restriktive foranstaltninger såsom sanktionsordninger, embargoer eller tilsvarende retlige eller administrative foranstaltninger, medmindre disse specifikke foranstaltninger er legitime i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning eller EU-retten

d)det har ikke indført foranstaltninger til at hindre levering af de teknologier og tjenester på det aktuelle tekniske niveau, der leveres af udbyderen af cloudcomputingtjenester

e)det opretholder et åbent marked for EU-cloudcomputingtjenester

f)tredjelandet giver tilsvarende niveauer af adgang til offentlige udbudsprocedurer for cloudcomputingtjenester, der er underlagt kontrol af en EU-medlemsstat eller -enhed eller en retlig enhed, der er etableret i Unionen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2

2.Hvis de foreliggende oplysninger viser, at tredjelandet ikke længere opfylder kravene i stk. 1, ophæver, ændrer eller suspenderer Kommissionen den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1.

3.Kommissionen offentliggør på sit websted en liste over tredjelande, der opfylder kravene i stk. 1, og dem, der ikke længere gør det.

Afdeling 2
Procedurer for overensstemmelsesvurdering

Artikel 19
Selvvurdering af overensstemmelse

1.Udbydere af cloudcomputingtjenester, der anmoder om anerkendelse i overensstemmelse med artikel 17 af, at de har EU-tillidsniveau 1, skal foretage en selvvurdering af overensstemmelsen med kriterierne for EU-tillidsniveau 1 som fastsat i bilag II.

2.Efter den selvvurdering, der er omhandlet i stk. 1, udsteder udbyderen af cloudcomputingtjenester en EU-overensstemmelseserklæring, hvoraf det fremgår, at det er blevet påvist, at kriterierne for EU-tillidsniveau 1 er opfyldt. Ved at udstede en sådan erklæring påtager udbyderen af cloudcomputingtjenester sig ansvaret for, at den eller de pågældende cloudcomputingtjenester opfylder kriterierne for EU-tillidsniveau 1 som fastsat i bilag II.

3.Udbyderen af cloudcomputingtjenester skal gøre EU-overensstemmelseserklæringen offentligt tilgængelig.

Afdeling 3
Uafhængige tredjepartsrevisioner

Artikel 20
Uafhængig revision

1.Udbydere af cloudcomputingtjenester, der i overensstemmelse med artikel 17 anmoder om anerkendelse af, at de har EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4, skal for egen regning gennemgå uafhængige tredjepartsrevisioner for at opnå en revisionsrapport og en revisionserklæring fra en revisionsinstans. En udbyder, der er underlagt revision, og som gennemgår en revisionsprocedure på et højere EU-tillidsniveau, skal opfylde alle de gældende kumulative kriterier i bilag II, der gælder for de lavere EU-tillidsniveauer. Manglende opfyldelse af ethvert krav til et lavere tillidsniveau udelukker overensstemmelse med de højere EU-tillidsniveauer.

2.Udbydere, der er underlagt revision, skal samarbejde med revisionsinstanserne og yde dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan foretage revisionen effektivt og rettidigt, herunder ved at give dem adgang til alle relevante data og lokaler og ved at besvare mundtlige eller skriftlige spørgsmål. Udbydere, der er underlagt revision, skal afholde sig fra at hæmme, uretmæssigt at påvirke eller at undergrave udførelsen af revisionen.

3.Revisionsinstanserne skal sikre en passende grad af fortrolighed og tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, der indhentes fra udbydere, der er underlagt revision, og tredjeparter som led i revisionen, herunder efter revisionens afslutning. Dette krav må ikke have en negativ indvirkning på gennemførelsen af revisionerne eller andre bestemmelser i denne forordning. I henhold til artikel 23 må revisionsinstansen kun udveksle de oplysninger, der er nødvendige til rapporteringsformål, og som ikke omfatter oplysninger, der med rimelighed kan betragtes som fortrolige.

4.De revisioner, der er omhandlet i stk. 1, skal udføres af revisionsinstanser, der:

a)er uafhængige af og ikke har interessekonflikter med den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester eller nogen juridisk person, der er forbundet med denne udbyder, navnlig som:

i. ikke har leveret andre tjenester end revision for så vidt angår de forhold, der er underlagt revision hos den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester eller enhver juridisk person, der er forbundet med denne udbyder, i 12-månedersperioden inden revisionens påbegyndelse og har forpligtet sig til ikke at levere sådanne ydelser til den pågældende udbyder i 12-månedersperioden efter revisionens afslutning

ii. ikke har leveret revisionstjenester i henhold til denne artikel til den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester eller enhver juridisk person, der er forbundet med denne udbyder, i en periode på 10 år før revisionens påbegyndelse

iii. ikke udfører revisionen mod betaling af honorarer, der afhænger af resultatet af revisionen

b)udviser dokumenteret ekspertise, teknisk kompetence og kapacitet inden for revision af cloudcomputingtjenester

c)udviser objektivitet og overholder fagetiske standarder, navnlig dokumenteret ved tilslutning til adfærdskodekser eller passende standarder.

5.De revisionsinstanser, der udfører revisionerne, skal udarbejde en revisionsrapport for hver revision. Denne rapport skal være skriftligt begrundet og skal som minimum indeholde følgende:

a)navn, adresse og kontaktoplysninger for den udbyder, der er genstand for revisionen, og den omfattede periode

b)navn og adresse på den eller de revisionsinstanser, der udfører revisionen

c)en interesseerklæring

d)en beskrivelse af de specifikke aspekter, der er underlagt revision, og den anvendte metode

e)en beskrivelse og en sammenfatning af de vigtigste revisionsresultater

f)en liste over de tredjeparter, der blev hørt som led i revisionen

g)en "positiv" eller "negativ" revisionserklæring og eventuelle oplysninger om, hvorvidt den tjeneste, der er underlagt revision, fra udbyderen, der er underlagt revision, opfylder de gældende revisionskriterier for EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4 i henhold til bilag II

h)såfremt revisionserklæringen er "negativ", operationelle anbefalinger om specifikke foranstaltninger til at opnå overholdelse og den anbefalede tidsramme for at opnå overholdelse

i)såfremt revisionserklæringen er "positiv", det EU-tillidsniveau, der skal anerkendes i henhold til artikel 17 og udstedes for den tjeneste, der er underlagt revision, fra udbyderen, der er underlagt revision, i henhold til de gældende kriterier i bilag II.

6.Hvis revisionsinstansen ikke var i stand til at underlægge visse aspekter revision eller afgive en revisionserklæring på grundlag af sine undersøgelser, skal revisionsrapporten indeholde en redegørelse for omstændighederne og årsagerne til, at disse aspekter ikke kunne underlægges revision.

7.Revisionsinstansen kan tilbagekalde sin revisionsrapport og revisionserklæring, hvis den udbyder, der er underlagt revision, forsætligt eller uagtsomt har fremlagt ukorrekt eller vildledende revisionsbevis.

8.Udbyderen, der er underlagt revision, skal hvert år forelægge revisionsrapporten og den tilknyttede "positive" revisionserklæring for den samme eller en anden revisionsinstans, som vurderer, om den tjeneste, der er underlagt revision, fortsat opfylder de gældende kriterier i bilag II. På grundlag af den årlige vurdering kan revisionsinstansen bekræfte, ajourføre eller tilbagekalde den oprindelige revisionsrapport og revisionserklæring.

9.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler om gennemførelse af revision med hensyn til de proceduremæssige skridt, regler for revisionsinstanser og deres tekniske kompetencer, revisionsmetoder og modeller for revisionsrapporterne.

Artikel 21
Revisionsbevisets indhold og kvalitet

1.Med henblik på udarbejdelsen af revisionsrapporten og revisionserklæringen vurderer revisionsinstansen, om den tjeneste, der er underlagt revision, opfylder kriterierne i bilag II, på grundlag af det revisionsbevis, der er anført i bilag III. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at ændre bilag III ved at fastlægge den dokumentation, der er nødvendig for at vurdere revisionskriterierne i bilag II.

2.Revisionsbeviset skal være:

a)relevant og tilstrækkelig til, at revisionsinstansen kan udarbejde en revisionsrapport og afgive en revisionserklæring, samt

b)pålidelig i henhold til revisionsinstansens faglige skøn og skepsis.

Artikel 22
Centralt register over cloudcomputingtjenester

1.Kommissionen opretter og vedligeholder et særligt register over cloudcomputingtjenester, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 17 ("det central register").

2.Den nationale kompetente myndighed i etableringslandet, der har anerkendt en cloudcomputingtjeneste i henhold til artikel 17, registrerer cloudcomputingtjenesten i det centrale register.

3.Hvis en revisionsinstans tilbagekalder en revisionsrapport og revisionserklæring, eller en kompetent myndighed tilbagekalder en anerkendelse, offentliggøres dette i det centrale register og gøres tilgængeligt der i fem år.

4.Det centrale register skal være offentligt tilgængeligt og ajourføres regelmæssigt af Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i etableringslandet på et særligt og let tilgængeligt websted.

Artikel 23
Gennemsigtighedsforpligtelser 

1.Når den anerkendte udbyder af cloudcomputingtjenester får kendskab til oplysninger eller væsentlige ændringer i omstændighederne, der kan påvirke revisionsrapporten og den "positive" erklæring i henhold til artikel 20 eller anerkendelsen i henhold til artikel 17, skal den hurtigst muligt underrette revisionsinstansen og den nationale kompetente myndighed i etableringslandet.

2.På grundlag af underretningen i henhold til stk. 1 vurderer revisionsinstansen, om revisionsrapporten eller revisionserklæringen skal ændres eller tilbagekaldes. Hvis revisionsinstansen ændrer eller tilbagekalder revisionsrapporten eller revisionserklæringen, underretter den hurtigst muligt den nationale kompetente myndighed i etableringslandet herom.

3.På grundlag af den i stk. 1 eller 2 omhandlede underretning vurderer den nationale kompetente myndighed i etableringslandet, om dens anerkendelse skal ændres eller tilbagekaldes. Hvis den nationale kompetente myndighed i etableringslandet ændrer eller tilbagekalder sin anerkendelse af cloudcomputingtjenesten, underretter den hurtigst muligt de nationale kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 24
Sanktioner og kompensation

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af, at udbydere af cloudcomputingtjenester inden for medlemsstaternes kompetence begår overtrædelser af bestemmelserne i dette kapitel, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver så hurtigt som muligt Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter Kommissionen om senere ændringer, der berører dem.

2.Medlemsstaterne tager hensyn til følgende ikkeudtømmende kriterier for pålæggelse af sanktioner for overtrædelser af denne forordning:

a)overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed

b)eventuelle tiltag, som den overtrædende part har truffet for at afbøde eller afhjælpe den skade, der er forårsaget af overtrædelsen

c)den overtrædende parts eventuelle tidligere overtrædelser

d)de økonomiske fordele eller tab, som den overtrædende part har opnået eller undgået som følge af overtrædelsen, for så vidt som disse fordele eller tab kan fastslås på en pålidelig måde

e)eventuelle andre skærpende eller formildende faktorer i lyset af sagens omstændigheder

f)den overtrædende parts årlige omsætning i det foregående regnskabsår i Unionen.

3.Modtagere af cloudcomputingtjenester har ret til i overensstemmelse med EU-retten og national ret at søge erstatning fra udbydere af cloudcomputingtjenester for enhver skade eller ethvert tab, de har lidt som følge af de pågældende udbyderes misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.

Afdeling 4
Nationale kompetente myndigheder

Artikel 25
Nationale kompetente myndigheder

1.Senest den [Publikationskontoret: Indsæt ikrafttrædelsesdatoen plus 1 år] udpeger medlemsstaterne en eller flere nationale kompetente myndigheder med ansvar for håndhævelsen af dette kapitel. Med henblik herpå kan medlemsstaterne udpege en eller flere eksisterende myndigheder ("kompetente myndigheder").

2.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navnene på de kompetente myndigheder og om deres opgaver og beføjelser. Kommissionen fører et offentligt register over disse myndigheder.

3.Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udfører deres opgaver i henhold til denne forordning på en upartisk, gennemsigtigt og rettidigt måde. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har alle nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver, herunder tilstrækkelige tekniske og økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at føre passende tilsyn med alle udbydere af cloudcomputingtjenester, som falder ind under deres kompetence.

4.Den medlemsstat, hvori den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester har sit hovedforretningssted, dvs. hvor udbyderen af cloudcomputingtjenester har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, hvorfra de vigtigste finansielle funktioner og den operationelle kontrol udøves, har enekompetence til at håndhæve dette kapitel.

Artikel 26
De nationale kompetente myndigheders beføjelser

1.Hvor det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 17, har de kompetente myndigheder i etableringslandet følgende undersøgelsesbeføjelser:

a)beføjelse til at kræve, at enhver udbyder af cloudcomputingtjenester og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan forventes at have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder revisionsinstanser, fremlægger disse oplysninger så hurtigt som muligt

b)beføjelse til at foretage eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at påbyde kontrol af alle lokaler, som disse udbydere eller personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, anvender som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, eller til at anmode andre offentlige myndigheder om at gøre dette med henblik på at undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger relateret til en formodet overtrædelse i enhver form, uanset lagringsmediet

c)beføjelse til at anmode ethvert medlem af personalet hos eller enhver repræsentant for disse udbydere eller personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, om at afgive forklaring om alle oplysninger vedrørende en formodet overtrædelse og til med deres samtykke at registrere deres svar ved hjælp af ethvert teknisk middel.

2.Hvor det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 17, har de nationale kompetente myndigheder i etableringslandet følgende håndhævelsesbeføjelser:

a)beføjelse til at kræve overtrædelser bragt til ophør og, hvor det er relevant, til at pålægge sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er nødvendige for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør, eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat herom

b)beføjelse til at pålægge bøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at gøre dette for manglende overholdelse af denne forordning, herunder af ethvert undersøgelsespåbud, der er udstedt i henhold til stk. 1

c)beføjelse til at pålægge tvangsbøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at gøre det i overensstemmelse med artikel 24 for at sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med et påbud udstedt i henhold til litra a), eller i tilfælde af manglende overholdelse af ethvert undersøgelsespåbud udstedt i henhold til nærværende artikels stk. 1.

3.De foranstaltninger, som de nationale kompetente myndigheder i etableringslandet træffer som led i udøvelsen af deres beføjelser som anført i stk. 1 og 2, skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til navnlig arten, grovheden, den gentagne karakter og varigheden af den overtrædelse eller formodede overtrædelse, som disse foranstaltninger vedrører, og i påkommende tilfælde til den pågældende udbyders økonomiske, tekniske og operationelle kapacitet.

4.Medlemsstaterne fastsætter specifikke regler og procedurer for udøvelsen af beføjelserne i henhold til stk. 1 og 2 og sikrer, at enhver udøvelse af disse beføjelser er omfattet af tilstrækkelige garantier i henhold til gældende national ret i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper. Disse foranstaltninger må kun træffes under hensyntagen til retten til respekt for privatliv og retten til forsvar, herunder retten til at blive hørt og retten til aktindsigt, og med forbehold af alle berørte parters ret til adgang til effektive retsmidler.

Afdeling 5
Gensidig bistand og samarbejde

Artikel 27
Gensidig bistand

1.De kompetente myndigheder og Kommissionen arbejder tæt sammen og yder hinanden gensidig bistand med henblik på at anvende dette kapitel på en konsekvent og effektiv måde. Gensidig bistand omfatter udveksling af oplysninger.

2.En kompetent myndighed kan anmode andre kompetente myndigheder om at fremlægge specifikke oplysninger, som de er i besiddelse af, vedrørende en specifik udbyder af cloudcomputingtjenester med henblik på at udøve sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til artikel 26 vedrørende specifikke oplysninger, der befinder sig i deres medlemsstat. Hvis det er relevant, kan den kompetent myndighed, der modtager anmodningen, inddrage andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder i den pågældende medlemsstat.

3.Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen i henhold til stk. 2, efterkommer en sådan anmodning og underretter den kompetente myndighed i etableringslandet om de trufne foranstaltninger hurtigst muligt og ikke senere end to måneder efter modtagelsen af anmodningen, medmindre det er behørigt begrundet.

Artikel 28
Samarbejde på tværs af grænserne

1.Hvis en kompetent myndighed i bestemmelseslandet har grund til at formode, at en udbyder af cloudcomputingtjenester ikke længere opfylder kravet i bilag II til denne forordning, kan den anmode den kompetente myndighed i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre overholdelse.

2.Kommissionen kan også anmode den i artikel 25 omhandlede kompetente myndighed om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre overholdelse.

3.Anmodninger i henhold til stk. 1 eller 2 skal være behørigt begrundede og tages behørigt i betragtning af den kompetente myndighed i etableringslandet. Hvis den kompetente myndighed i etableringslandet finder, at de fremlagte oplysninger er utilstrækkelige, kan den anmode om yderligere oplysninger. Den i stk. 4 fastsatte frist suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger er blevet forelagt.

4.Den kompetente myndighed i etableringslandet giver hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen i henhold til stk. 1 eller 2 den anmodende kompetente myndighed og Kommissionen meddelelse om sin vurdering af den formodede overtrædelse og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i forbindelse med sagen for at sikre, at denne forordning overholdes.

Kapitel II
Foranstaltninger på efterspørgselssiden

Afdeling 1
Offentlige udbud

Artikel 29
Risikovurderinger 

1.Senest den [ikrafttrædelsesdatoen plus 1 år] og derefter hvert andet år, eller når det er nødvendigt, foretager medlemsstaterne og EU-enhederne risikovurderinger, der:

a)kortlægger de aktiviteter inden for den offentlige sektor, der anvender eller vil gøre brug af cloudcomputingtjenester, og som bidrager til at bevare den offentlige orden i sektorer, der er omfattet af bilag I eller II til direktiv (EU) 2022/2555, og som udføres på områderne for national sikkerhed, indre sikkerhed, forvaltning af de ydre grænser, forsvar, retlige anliggender eller retshåndhævelse, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger

b)afgør, hvilket EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4, jf. bilag II til denne forordning, der er hensigtsmæssigt for de kortlagte aktiviteter inden for den offentlige sektor.

I tilfælde hvor EU-enheder og medlemsstater deler ansvar i forbindelse med aktiviteter inden for den offentlige sektor, skal de, hvor det er relevant, overveje at foretage den eller de relevante risikovurderinger i fællesskab.

2.Når medlemsstaterne og EU-enhederne foretager deres risikovurderinger, tager de som minimum hensyn til følgende aspekter:

a)følsomheden, den kritiske karakter og omfanget af de behandlede data, der ikke er personoplysninger, herunder den potentielle indvirkning på den offentlige orden, og arten, omfanget, konteksten og formålet med behandlingen af personoplysninger samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder

b)risikoen for og den deraf følgende indvirkning på den offentlige orden, hvis et tredjeland eller en retlig enhed, der er etableret i et tredjeland, opnår ulovlig adgang i henhold til EU-retten til sådanne data

c)risikoen for og den deraf følgende indvirkning på den offentlige orden som følge af mulige driftsforstyrrelser

3.Kommissionen præciserer ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, den metode, der skal anvendes, de modeller, der skal anvendes, og de elementer, der skal tages i betragtning af medlemsstaterne og EU-enhederne med henblik på at foretage de risikovurderinger, der er omhandlet i stk. 1. Metoden skal præcisere, hvordan medlemsstaterne anvender det højeste tillidsniveau for de mest kritiske aktiviteter inden for den offentlige sektor, herunder, men ikke begrænset til, forsvar.

4.Senest tre måneder efter at have foretaget de risikovurderinger, der er omhandlet i stk. 1, forelægger medlemsstaterne Kommissionen resultaterne af disse risikovurderinger med angivelse af, hvor de afviger fra de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 3.

5.Hvis Kommissionen efter at have gennemgået resultaterne af en medlemsstats risikovurdering eller -vurderinger konkluderer, at det EU-tillidsniveau, der i en risikovurdering er fastlagt for aktiviteter inden for den offentlige sektor, ikke er hensigtsmæssigt eller ikke i tilstrækkelig grad imødekommer bekymringerne vedrørende den offentlige orden, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, der præciserer de EU-tillidsniveauer, der er nødvendige for de pågældende aktiviteter inden for den offentlige sektor.

6.Hvis det i henhold til risikovurderingen er nødvendigt at overgå til en anden cloudcomputingtjeneste, foretager medlemsstaten eller EU-enheden denne overgang inden for en rimelig overgangsperiode, der ikke må overstige 12 måneder, under hensyntagen til den tekniske gennemførlighed, tjenestens kontinuitet og de krav til dataportabilitet, der gælder for en sådan overgang.

7.Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen gennem etablerede sammenhængsmekanismer og fremmer samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger og bedste praksis.

8.Med henblik på stk. 3 tillægges Kommissionen beføjelse til at anmode udbydere af cloudcomputingtjenester om at fremlægge alle de nødvendige oplysninger.

9.I deres risikovurderinger overvejer medlemsstaterne og EU-enhederne, om en strategi med flere leverandører eller en multicloudstrategi er hensigtsmæssig som led i deres indkøb af cloudcomputingtjenester.

Artikel 30
Offentlige udbud 

1.Denne artikel finder anvendelse på ordregivende myndigheder, der indkøber cloudcomputingtjenester til deres eksklusive brug. Uden at det berører artikel 136 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, finder denne artikel også anvendelse på EU-enheder, der indkøber cloudcomputingtjenester til deres eksklusive brug.

2.EU-enheder og offentlige myndigheder, hvis aktiviteter inden for den offentlige sektor ikke anses for at bidrage til at opretholde den offentlige orden i henhold til den risikovurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, skal anvende cloudcomputingtjenester, der i henhold til artikel 17 er anerkendt som havende EU-tillidsniveau 1.

3.Ordregivende myndigheder, herunder enheder, der handler på deres vegne, hvis aktiviteter anses for at bidrage til at bevare den offentlige orden i henhold til artikel 29, stk. 1, i sektorer, der er omfattet af bilag I eller II til direktiv (EU) 2022/2555, og på områderne national sikkerhed, indre sikkerhed, forvaltning af de ydre grænser, forsvar, retlige anliggender eller retshåndhævelse, herunder forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger, må kun indkøbe cloudcomputingtjenester, der er anerkendt som havende EU-tillidsniveau 2, 3 eller 4.

4.Uanset stk. 2 og 3 kan de ordregivende myndigheder undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at indkøbe cloudcomputingtjenester, der er anerkendt som havende EU-tillidsniveau 1, 2, 3 eller 4, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

a)udbuddets genstand kan ikke leveres af anerkendte cloudcomputingtjenester, der er tilgængelige i det centrale register, jf. artikel 22, og der ikke findes nogen passende eller rimelig alternativ eller sammenlignelig cloudcomputingtjeneste, såfremt en sådant mangel ikke er resultatet af en kunstig indsnævring af parametrene for den offentlige udbudsprocedure

b)den ordregivende myndighed har iværksat en lignende udbudsprocedure i det foregående år, men har ikke modtaget egnede bud eller egnede deltagere

a)anvendelsen af kravene i denne forordning vil kræve, at den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser til uforholdsmæssigt store omkostninger.

Afdeling 2
Enheder i den private sektor

Artikel 31
Konsekvensanalyse

1.Enheder, der er omhandlet i bilag I til direktiv (EU) 2022/2555, og som ikke er offentlige myndigheder, kan foretage vurderinger svarende til dem, der er fastsat i artikel 29.

2.Kommissionen kan udstede retningslinjer for metoden til gennemførelse af konsekvensanalyser i henhold til denne artikel og mulige afbødende foranstaltninger, der skal vedtages af enheder i den private sektor, der er aktive i sektorer af særligt kritisk betydning.

3.Hvis Kommissionen på grund af særlige omstændigheder, og hvis det er behørigt begrundet, og i samråd med medlemsstaterne konkluderer, at enheder, der ikke er offentlige myndigheder, og som er aktive i sektorer af særligt kritisk betydning, kræver en konsekvensanalyse, kan Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning og i overensstemmelse med artikel 45 vedtage delegerede retsakter, der præciserer behovet for en sådan konsekvensanalyse og de risikobegrænsende foranstaltninger, som disse enheder, der ikke er offentlige myndigheder, skal træffe.

Afdeling 3
Andre udbudsrelaterede foranstaltninger

Artikel 32
EU-merværdi

1.I offentlige udbudsprocedurer for innovative cloudcomputingtjenester og AI-systemer medtager de ordregivende myndigheder som led i kvalitetsevalueringen af buddene ikkeprisrelaterede tildelingskriterier, der gør det muligt for dem at evaluere budsgiverens bidrag til udviklingen af et europæisk cloud- og AI-økosystem.

2.Ved anvendelsen af ikkeprisrelaterede tildelingskriterier i henhold til stk. 1 sikrer de ordregivende myndigheder, at de ikkeprisrelaterede tildelingskriterier:

a)er knyttet til kontraktens genstand

b)undlader at give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed

c)er udtrykkeligt fastsat i udbudsdokumenterne eller i udbudsbekendtgørelsen

d)er af supplerende og ikkeafgørende karakter ved tildelingen af kontrakten.

3.Uden at dette berører de ordregivende myndigheders skønsbeføjelser til at anvende yderligere kriterier, skal de ikkeprisrelaterede tildelingskriterier, der er omhandlet i stk. 1, gøre det muligt for de ordregivende myndigheder at vurdere, i hvilket omfang:

a)budgiveren bidrager til at styrke forsyningskæden for digital teknologi i Unionen, herunder brugen af software eller hardware, der er designet eller fremstillet i Unionen

b)budgiveren har integreret teknologier, der er udviklet i Unionen, herunder forsknings- og udviklingsresultater fra EU-finansierede forsknings- og udviklingsprogrammer, og gør brug af værktøjer såsom standarder, specifikationer, software, modeller eller anden teknologi, der er udviklet i Unionen

c)den innovation, der er nødvendig for at levere tjenesten, bidrager til at styrke forsyningssikkerheden og udviklingen af et europæisk cloud- og AI-økosystem

d)tjenesten i videst muligt omfang med hensyn til markedstilgængelighed og tekniske krav leveres gennem kritiske databehandlings-, lagrings- og netværkshardwarekomponenter, der er designet og/eller fremstillet i Unionen, eller, hvis dette ikke er muligt, gennem hardwarekomponenter fra et tredjeland, der bidrager til at styrke forsyningssikkerheden og udviklingen af et europæisk cloud- og AI-økosystem.

Artikel 33
Overvågning af udbud vedrørende innovation inden for cloudcomputing og AI 

1.Medlemsstaterne overvåger og rapporterer om deres anvendelse af udbud vedrørende innovation inden for cloudcomputingtjenester og AI-systemer.

2.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at den overvågning og rapportering, der er omhandlet i stk. 1, anvendes aktivt til at kortlægge hindringer for SMV'ers deltagelse i udbudsprocedurer, forbedre SMV'ers adgang til udbudsmarkeder, støtte udformningen af forenklede, forholdsmæssige og SMV-venlige udbudsstrategier, herunder opdeling i delkontrakter, hvor det er relevant, fremme SMV'ers deltagelse i den innovationsprocedure, der er fastsat i direktiv 2014/24/EU, og prækommercielle indkøb af cloudcomputingtjenester og AI-systemer.

3.På grundlag af den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, meddeler medlemsstaterne årligt Kommissionen følgende oplysninger:

a)størrelsen af de økonomiske aktører, der deltager i disse udbud

b)tendenser med hensyn til SMV'ers deltagelse, herunder antallet af kontrakter, der er tildelt SMV'er, deres andel af den samlede kontraktværdi udtrykt som en procentdel og, hvor det er muligt, andelen af SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne

c)foranstaltninger, der er truffet for at forbedre SMV'ers adgang til offentlige udbudsprocedurer.

4.Medlemsstaterne forfølger som mål, at mindst 25 % af deres indkøb af cloudcomputingtjenester og AI-systemer tildeles innovative SMV'er. Medlemsstaterne medtager i deres nationale strategier, jf. artikel 7, planer for, hvordan de agter at nå dette mål.

5.EU-enheder og ordregivende myndigheder fremmer:

a)indledende markedsundersøgelser

b)matchmaking mellem offentlige indkøbere og innovative løsninger, der leveres af europæiske SMV'er og nystartede virksomheder

c)udviklingen af klausuler i offentlige kontrakter, der er gunstige for innovative SMV'er.

Kapitel III
Europæisk cloudsammenslutning for den offentlige sektor

Artikel 34
Oprettelsen af den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor

1.Herved oprettes den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor ("EuroCloud-sammenslutningen"). EuroCloud-sammenslutningen er åben for deltagelse af EU-enheder og offentlige myndigheder på frivillig basis. EU-enheder og offentlige myndigheder kan anmode Kommissionen om at tilslutte sig EuroCloud-sammenslutningen.

2.EuroCloud-sammenslutningen skal lette delingen af datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for den offentlige sektor mellem EU-enheder og offentlige myndigheder på de betingelser, der er fastsat i artikel 35 og 36.

3.Kommissionen opretter en platform for EuroCloud-sammenslutningen, der som minimum skal levere:

a)et katalog med oplysninger om tilgængelige datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for den offentlige sektor

b)en tjenesteplatform til udveksling og orkestrering af databehandlings-, lagrings- og netværksressourcer og -tjenester

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte proceduren for deltagelse i EuroCloud-sammenslutningen og en skabelon vedrørende indholdet og andre oplysninger i anmodningen om deltagelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

Artikel 35
Deling af datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for den offentlige sektor

1.Et medlem af EuroCloud-sammenslutningen ("den delende enhed") kan dele datacentertjenester og cloudcomputingtjenester med et andet medlem af EuroCloud-sammenslutningen ("den anvendende enhed"), hvis den delende enhed, der direkte eller gennem en mellemliggende retlig enhed indirekte ejer den hardware, hvorigennem tjenesten stilles til rådighed, og leverer den tjeneste, der stilles til rådighed for den anvendende enhed. Hvis den delende enhed indirekte ejer hardwaren og leverer tjenesterne gennem en mellemliggende retlig enhed, udøver den delende enhed kontrol over den mellemliggende retlige enhed.

2.Den delende enhed træffer passende tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at sikre en effektiv, sikker og modstandsdygtig levering af tjenesterne.

3.Inden den delende enhed deler datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen skal den over for Kommissionen påvise, at den opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

4.Kommissionen vurderer oplysningerne fra den delende enhed og giver den delende enhed mulighed for at dele datacentertjenester og cloudcomputingtjenester inden for EuroCloud-sammenslutningen, hvis betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

5.Den delende enhed kan opkræve et gebyr af den anvendende enhed. Gebyrets størrelse er begrænset til de omkostninger, som den delende enhed pådrager sig i forbindelse med delingen af tjenesten, og anses ikke for at være gensidigt bebyrdende, jf. artikel 2 i direktiv 2014/24/EU og forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere de tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

Artikel 36
Gebyrer for administration af EuroCloud-sammenslutningen

1.Omkostningerne i forbindelse med de aktiviteter, der udføres af Kommissionen i henhold til dette kapitel, finansieres i fællesskab af medlemmerne af EuroCloud-sammenslutningen gennem gebyrer, der opkræves af Kommissionen.

2.Hvis omkostningerne i første omgang afholdes over Unionens almindelige budget, refunderes de af medlemmerne af EuroCloud-sammenslutningen over en periode på højst tre år fra den dato, hvor omkostningerne blev afholdt af Unionen.

3.Indtægter fra gebyrerne udgør interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Disse indtægter afsættes til at dække omkostningerne ved de aktiviteter, som Kommissionen udfører i henhold til dette kapitel, herunder vurdering af anmodninger om at blive medlem af EuroCloud-sammenslutningen og oprettelsen af den platform, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3. Eventuelle tiloversblevne indtægter efter dækning af disse omkostninger overføres til det almindelige EU-budget.

4.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for fastsættelsen af de anslåede omkostninger og de enkelte gebyrbeløb, samt hvordan og på hvilke betingelser de skal betales. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

Kapitel IV
Kommissionens udbud for datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer

Artikel 37
Kommissionens udbudsaktiviteter 

1.Kommissionen kan gennemføre udbudsaktiviteter med henblik på indkøb af datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer til sig selv, til Unionens enheder og til medlemsstaternes ordregivende myndigheder i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2024/2509 med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i dette kapitel. Uanset artikel 168 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan partnerorganisationer som omhandlet i artikel 168, stk. 3, i nævnte forordning, der er udvalgt af Kommissionen, også deltage i de udbudsaktiviteter, der er fastsat i dette kapitel. Medlemsstaternes ordregivende myndigheder, EU-enheder og partnerorganisationer, der er udvalgt af Kommissionen, betragtes som "deltagende enheder" i henhold til dette kapitel.

2.Ordregivende myndigheder kan deltage i udbudsprocedurerne på egne vegne eller som indkøbscentraler, jf. i artikel 2, stk. 1, nr. 16), i direktiv 2014/24/EU, hvis de betragtes som sådanne. Der kan fastsættes særlige regler og forpligtelser for deres deltagelse, når de deltager som indkøbscentraler i forbindelse med en aftale som omhandlet i artikel 38.

3.Ud over de udbudsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 168 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, kan Kommissionen fungere som indkøbscentral for medlemsstaternes ordregivende myndigheder og de partnerorganisationer, der er udvalgt af Kommissionen, ved at:

a)indkøbe datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer på vegne af en eller flere ordregivende myndigheder i medlemsstaterne og partnerorganisationer, der er udvalgt af Kommissionen, eller i disses navn ved at indgå rammekontrakter eller drive dynamiske indkøbssystemer for tjenesteydelser, der er beregnet til de deltagende enheder

b)fungere som grossist ved at erhverve sådanne tjenesteydelser og varer og videresælge dem eller under særlige omstændigheder donere dem til en eller flere ordregivende myndigheder i medlemsstaterne.

4.I forbindelse med udførelsen af udbudsaktiviteter kan Kommissionen yde supplerende støtte til deltagende enheder, herunder:

a)teknisk infrastruktur, der gør det muligt for deltagende enheder at anvende tildelte kontrakter eller tildele kontrakter, herunder specifikke kontrakter i henhold til indgåede rammeaftaler, vedrørende datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer

b)rådgivning og støtte i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af udbudsprocedurer

c)udarbejdelse og gennemførelse af udbudsprocedurer på vegne af de pågældende enheder eller i deres navn

d)fakturering og andre administrative tjenesteydelser i forbindelse med de tildelte kontrakter.

5.Denne supplerende støtte kan ydes direkte af Kommissionen, gennem en underleverandør eller ved delegation til Unionens organer eller agenturer. Deltagende enheders tiltrædelse af en aftale som omhandlet i artikel 38 kan være betinget af accept af en eller flere supplerende støttetjenester.

6.Kommissionen kan oprette og forvalte en fælles udbudsplatform, som kan omfatte tjenester, der kan anvendes til at lette udbudsaktiviteterne i henhold til dette kapitel.

Artikel 38
Ordninger for Kommissionens udbudsaktiviteter

1.Forud for enhver udbudsaktivitet, der skal gennemføres i henhold til artikel 37, indgår Kommissionen og mindst to medlemsstater en aftale om de praktiske ordninger for de indkøbsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen i henhold til dette kapitel. Aftalen skal omfatte udbudsprocedurer, der skal gennemføres i dens gyldighedsperiode, og anses for at opfylde kravene i forbindelse med aftaler og bemyndigelse vedrørende fælles udbud som omhandlet i artikel 168, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

2.Aftalen udgør et mandat til Kommissionen til at foretage indkøb på vegne af de deltagende enheder eller i deres navn, jf. artikel 168, stk. 3, litra e), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509.

3.Aftalen skal indeholde de praktiske ordninger for enhedernes deltagelse, beslutningsprocessen i forbindelse med valg af procedure og de gældende betingelser, evaluering af ansøgninger om deltagelse og bud, tildeling af kontrakter, gældende ret og kompetent jurisdiktion. Kommissionen forbliver ansvarlig for udførelsen og forvaltningen af indkøbsaktiviteter, herunder for at træffe afgørelse om iværksættelsen af en udbudsprocedure, proceduretypen og kontrakttypen samt tildelingen af kontrakter.

4.Ved aftalen nedsættes der et styringsudvalg bestående af Kommissionen og en repræsentant for hver deltagende medlemsstat på nationalt plan. Medlemsstater kan tiltræde aftalen på et senere tidspunkt og skal derefter være repræsenteret i styringsudvalget. Styringsudvalget kan udpege yderligere repræsentanter for andre EU-enheder, for medlemsstaternes ordregivende myndigheder og for partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen.

5.Styringsudvalget er ansvarligt for det strategiske tilsyn med udbudsaktiviteterne, herunder for at foreslå den strategiske retning for udbudsdagsordenen for en bestemt periode og for at godkende den strategiske retning for hver udbudsprocedure, inden den iværksættes af Kommissionen, med henblik på at sikre, at den er i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat ved nærværende forordning.

6.Når aftalen er trådt i kraft, kan de ordregivende myndigheder i de deltagende medlemsstater, EU-enhederne og de partnerorganisationer, som Kommissionen har udvalgt, tiltræde og drage fordel af den og betragtes som deltagende enheder i de procedurer, som de vælger at deltage i. Styringsudvalget kan beslutte, at aftalen skal have form af en adhæsionskontrakt.

7.En given medlemsstats deltagelse udgør ikke en forudsætning for, at en ordregivende myndighed i den pågældende medlemsstat kan deltage.

8.Styringsudvalget fastsætter gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser for medlemsstaternes ordregivende myndigheders tiltrædelse af aftalen, navnlig med hensyn til størrelse, mindstebeløb og andre objektive kriterier. Styringsudvalget fastsætter også reglerne og procedurerne for ophøret af en medlemsstats ordregivende myndigheds deltagelse i aftalen, hvis den ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til aftalen.

9.Uanset artikel 168, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2014/2509 kan styringsudvalget godkende deltagelsen af ordregivende myndigheder fra EFTA-stater og EU-kandidatlande, uden at der er behov for en bilateral eller multilateral traktat, der giver mulighed herfor.

10.Styringsudvalget kan gøre tiltrædelsen af aftalen betinget af, at de deltagende enheder accepterer en eller flere supplerende støttetjenester, jf. artikel 37.

11.Styringsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden på forslag af Kommissionen.

Artikel 39
Gældende ramme for offentlige udbud 

1.En deltagende enhed anses for at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til gældende EU-ret om offentlige udbud, når den erhverver varer eller tjenesteydelser ved hjælp af kontrakter, som Kommissionen har tildelt i henhold til dette kapitel, herunder gennem rammekontrakter, der er indgået af Kommissionen, eller dynamiske indkøbssystemer, der drives af Kommissionen i forbindelse med sin funktion som indkøbscentral, eller eventuelle supplerende støttetjenester som omhandlet i artikel 37.

2.De procedurebestemmelser, der gælder for EU-institutionerne, finder anvendelse på procedurerne for tildeling af specifikke kontrakter under rammekontrakter eller inden for dynamiske indkøbssystemer.

3.En ordregivende myndighed, der har erhvervet datacentertjenester, cloudcomputingtjenester, software og AI-systemer fra Kommissionen som indkøbscentral, sikrer i sine aftaler med de ordregivende myndigheder, som den yder tjenester til, overholdelsen af alle kontraktlige krav, som den selv er bundet af.

4.Kommissionen kan beslutte at iværksætte en udbudsprocedure, der er åben for deltagende enheder, uden forudgående specifik anmodning fra dem.

5.Uanset artikel 168 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 kan deltagende enheder i løbet af hele et dynamisk indkøbssystems gyldighedsperiode anmode Kommissionen om mulighed for at deltage i systemet. En sådan anmodning godkendes af Kommissionen, forudsat at de samlede anmodninger ikke overstiger 50 % af de oprindeligt anslåede mængder af de påtænkte indkøb. Deltagelsen godkendes senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen og giver de deltagende enheder mulighed for at deltage i eventuelle fremtidige udbud.

6.Den mulighed, der er omhandlet i stk. 5, er kun tilgængelig for deltagende enheder, der tiltræder en aftale som omhandlet i artikel 38, efter at det dynamiske indkøbssystem er blevet lanceret.

Artikel 40
Gebyrer for udbudsaktiviteter

1.Omkostningerne i forbindelse med de udbudsaktiviteter, der udføres i henhold til dette kapitel, finansieres i fællesskab af de deltagende enheder gennem gebyrer, der opkræves af Kommissionen.

2.De omkostninger, der påløber i forbindelse med etableringen af de fælles udbudsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 37, herunder udviklingen af den fælles udbudsplatform, kan i første omgang afholdes over Unionens almindelige budget. I så fald godtgøres de af de deltagende enheder over en periode på højst tre år fra den dato, hvor de blev afholdt af Unionen. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de praktiske og operationelle ordninger for godtgørelsen fra de deltagende enheder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

3.Indtægter fra gebyrerne udgør interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. Disse indtægter afsættes til dækning af omkostningerne ved de udbudsaktiviteter, der udføres i henhold til artikel 37. Eventuelle tiloversblevne indtægter efter dækning af disse omkostninger overføres til det almindelige EU-budget.

4.Gebyrerne skal fastsættes på forhånd, i et rimeligt forhold til de anslåede omkostninger ved de aktiviteter, for hvilke der opkræves gebyrer, og på en omkostningseffektiv måde, der afspejler praksis inden for lignende udbudsrammer, og skal være tilstrækkelige til at dække disse omkostninger.

5.5.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med detaljerede regler for fastsættelsen af gebyrerne og navnlig:

a)de anslåede omkostninger, der kan henføres til de udbudsaktiviteter, for hvilke der opkræves gebyrer

b)de enkelte beløb for de gebyrer, der skal betales

c)den måde og de betingelser, hvorpå gebyrerne skal betales

d)de betingelser, hvorpå gebyrerne skal betales.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

Kapitel V
Open source

Artikel 41
Fremme af open source-løsninger og open source først

Unionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at tilskynde EU-enheder og offentlige myndigheder til at anvende og lette genanvendelsen af åbne standarder og komponenter, der er frigivet i henhold til en open source-licens, når de opbygger deres cloud- og AI-økosystem eller -stak, under hensyntagen til funktioner, herunder sikkerhed, samlede omkostninger og andre relevante, behørigt begrundede objektive kriterier.

Artikel 42
Deling og videreanvendelse af software

Når en EU-enhed eller en offentlig myndighed stiller software, som de har intellektuelle ejendomsrettigheder til, til rådighed for videreanvendelse i henhold til en open source-licens, gør den dette ved hjælp af et katalog eller et datalager, der er forbundet med og gjort tilgængeligt via EU's OSS-katalog, jf. artikel 43.

Artikel 43
EU's katalog over open source-løsninger

1.Kommissionen opstiller og vedligeholder et EU-katalog over open source-løsninger ("EU's OSS-katalog") som et centraliseret katalog, hvor der stilles software til rådighed med henblik på videreanvendelse for EU-enheder og offentlige myndigheder.

2.EU's OSS-katalog hostes på portalen for et interoperabelt Europa, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2024/903, og skal være elektronisk tilgængeligt gratis.

3.Kommissionen træffer på grundlag af objektive og relevante kriterier afgørelse om anmodninger fra enhver EU-enhed eller offentlig myndighed, der ejer eller vedligeholder et katalog eller datalager, om at få dette katalog eller datalager tilsluttet og gjort tilgængeligt via EU's OSS-katalog.

Artikel 44
Netværk af open source-programkontorer 

1.Kommissionen opretter et netværk af open source-programkontorer ("OSPO-netværket") for at lette samarbejdet om gennemførelsen af forpligtelserne i dette kapitel.

2.Open source-programkontorer, der er oprettet af offentlige myndigheder på lokalt, regionalt eller nationalt plan i en medlemsstat, og dem, der er oprettet af EU-enheder, kan anmode Kommissionen om at tilslutte sig OSPO-netværket.

3.OSPO-netværkets opgaver er følgende:

a)at lette udvekslingen af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig ved at drøfte fælles tekniske, retlige og organisatoriske udfordringer, herunder dem, der vedrører licensudstedelse, sikkerhed, vedligeholdelse og indkøb af open source-software

b)at fremme offentlige myndigheders deling og videreanvendelse af open source-software

c)på frivillig og ikkebindende basis at bidrage til udviklingen af retningslinjer, modeller eller anbefalinger til deling og videreanvendelse af open source-software

d)at samarbejde om og udveksle open source-projekter af fælles interesse for EU-enheder og offentlige myndigheder.

4.Kommissionen støtter og koordinerer OSPO-netværket.

5.Kommissionen indkalder til og leder et møde mellem medlemmerne af OSPO-netværket mindst to gange om året. Møderne i OSPO-netværket kan afholdes online.

AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 16, stk. 2, artikel 20, stk. 9, artikel 21, stk. 1, og artikel 31, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [ikrafttrædelsesdatoen].

3.Den i artikel 6, stk. 4, artikel 16, stk. 2, artikel 20, stk. 9, artikel 21, stk. 1, og artikel 31, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 4, artikel 16, stk. 2, artikel 20, stk. 9, artikel 21, stk. 1, og artikel 31, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 46
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 47
Gennemgang

1.Senest den [ikrafttrædelsesdatoen plus 4 år] og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.Hvis det er relevant ledsages den i stk. 1 omhandlede rapport af et forslag til ændring af forordningen.

3.I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 1, skal Kommissionen tage hensyn til holdninger og resultater fremlagt af Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller kilder og være særligt opmærksom på små og mellemstore virksomheder og nye konkurrenters stilling.

Artikel 48
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den [samme dag og måned som ikrafttrædelsesdatoen plus 1 år].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger i alt24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav af digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 39  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2028 til 2030,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet  

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 40	fra EFTA-lande 41	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 42	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
	Udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme og budgetposter, der skal fastlægges 43	OB/IOB	JA	NEJ	NEJ	NEJ
	Gebyrindtægter (Kommissionen opkræver gebyret)	OB/IOB	JA	NEJ	NEJ	JA

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
	[XX.YY.YY.YY]	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Beløbene nedenfor er foreløbige og afhænger fortsat af det endelige resultat af forhandlingerne om FFR 2028-2034. Dette initiativ vil blive finansieret ved omfordeling inden for de operationelle programmer i den næste FFR og til dels af administrative udgifter til personale. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive bidraget fra hvert FFR-udgiftsområde og -program, men det forventes, at et betydeligt bidrag vil komme fra programmer under udgiftsområde 2 i FFR 2028-2034 (f.eks. Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, navnlig under politikområdet for digitalt lederskab). Disse overslag er udarbejdet på grundlag af de foreliggende oplysninger og har til formål at give nøjagtige budgetoverslag.

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

GD CNECT			År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
			2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)	2,386	0,727	2,118	0,427	0,427	0,427	0,427	6,941		6,941
	Betalinger	(2a)	1,193	1,557	1,422	1,272	0,427	0,427	0,427	6,727	0,214	6,941
Bevillinger I ALT til GD CNECT	Forpligtelser	=1a	2,386	0,727	2,118	0,427	0,427	0,427	0,427	6,941	0,000	6,941
	Betalinger	=2a	1,193	1,557	1,422	1,272	0,427	0,427	0,427	6,727	0,214	6,941

GD DIGIT			År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
			2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)	2,382							2,382		2,382
	Betalinger	(2a)	1,191	1,191						2,382		2,382
Bevillinger I ALT til GD DIGIT	Forpligtelser	=1a	2,382	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	2,382	0,000	2,382
	Betalinger	=2a	1,191	1,191	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	2,382	0,000	2,382

Fra 2029 er det beløb, der anmodes om fra det vedtagne budget, nettobeløbet efter fradrag af de forventede gebyrer for cloudsammenslutningen og fælles udbud.

I alt (DIGIT + CNECT)			År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
			2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	4,768	0,727	2,118	0,427	0,427	0,427	0,427	9,323	0,000	9,323
	Betalinger	(5)	2,384	2,748	1,422	1,272	0,427	0,427	0,427	9,109	0,214	9,323
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2	Forpligtelser	=4+6	4,768	0,727	2,118	0,427	0,427	0,427	0,427	9,323	0,000	9,323
i den flerårige finansielle ramme	Betalinger	=5+6	2,384	2,748	1,422	1,272	0,427	0,427	0,427	9,109	0,214	9,323

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

4

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

GD CNECT				År			År	År		År		År				År			År			I ALT FFR 2028-2034
				2028			2029	2030		2031		2032				2033			2034
 Menneskelige ressourcer				1,810			1,810	1,810		1,810		1,810				1,810			1,810			12,670
 Andre administrationsudgifter				0,000			0,000	0,000		0,000		0,000				0,000			0,000			0,000
I ALT GD CNECT		Bevillinger		1,810			1,810	1,810		1,810		1,810				1,810			1,810			12,670
GD: DIGIT				År			År	År		År		År				År			År			I ALT FFR 2028-2034
				2028			2029	2030		2031		2032				2033			2034
 Menneskelige ressourcer				1,794			1,794	1,794		1,794		1,794				1,794			1,794			12,558
 Andre administrationsudgifter				0,000			0,000	0,000		0,000		0,000				0,000			0,000			0,000
I ALT GD DIGIT	Bevillinger			1,794			1,794	1,794		1,794		1,794				1,794			1,794			12,558
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme			(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)		3,604		3,604	3,604		3,604			3,604			3,604			3,604		25,228

i mio. EUR (tre decimaler)

		År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I I ALT
		2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	8,372	4,331	5,722	4,031	4,031	4,031	4,031	34,551	0,000	34,551
	Betalinger	5,988	6,352	5,026	4,876	4,031	4,031	4,031	34,337	0,214	34,551

3.2.1.2.Bevillinger finansieret ved gebyrer (EuroCloud og fælles cloududbud)

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme					Nummer
GD CNECT			År	År		År		År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
			2028	2029		2030		2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger finansieret ved gebyrer
Budgetpost	Forpligtelser	(1a)	0,000	2,940		4,410		5,880	2,570	2,570	2,570	20,939		20,939
	Betalinger	(2a)	0,000	2,940		4,410		5,880	2,570	2,570	2,570	20,939		20,939
Administrationsbevillinger finansieret ved gebyrer
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT	Forpligtelser	=1a+3	0,000	2,940		4,410		5,880	2,570	2,570	2,570	20,939	0,000	20,939
til GD CNECT	Betalinger	=2a+3	0,000	2,940		4,410		5,880	2,570	2,570	2,570	20,939		20,939

GD DIGIT					År			År		År		År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
					2028			2029		2030		2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger finansieret ved gebyrer
Budgetpost	Forpligtelser		(1a)		0,000			3,027			4,317	6,037	6,342	6,663	7,001	33,387		33,387
	Betalinger		(2a)		0,000			3,027			4,317	6,037	6,342	6,663	7,001	33,387		33,387
Administrationsbevillinger finansieret ved gebyrer
Budgetpost			(3)													0		0
Bevillinger I ALT	Forpligtelser		=1a+3		0,000			3,027		4,317		6,037	6,342	6,663	7,001	33,387	0,000	33,387
til GD DIGIT	Betalinger		=2a+3		0,000			3,027		4,317		6,037	6,342	6,663	7,001	33,387		33,387
						År			År		År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034	Efter 2034	I ALT
						2028			2029		2030	2031	2032	2033	2034
Aktionsbevillinger I ALT		Forpligtelser		(4)		0,000			5,967		8,727	11,917	8,912	9,233	9,570	54,326	0,000	54,326
		Betalinger		(5)		0,000			5,967		8,727	11,917	8,912	9,233	9,570	54,326		54,326
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT				(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2		Forpligtelser		=4+6		0,000			5,967		8,727	11,917	8,912	9,233	9,570	54,326	0,000	54,326
i den flerårige finansielle ramme		Betalinger		=5+6			0,000		5,967		8,727	11,917	8,912	9,233	9,570	54,326	0,000	54,326

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger (skal ikke udfyldes for decentrale agenturer)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater 

År 2024

År 2025

År 2026

År 2027

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. afsnit 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 44

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 45

- Resultat

- Resultat

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget

VEDTAGNE BEVILLINGER	År	År	År	År	År	År	År	I ALT 2028-2034
	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
UDGIFTSOMRÅDE 4
Menneskelige ressourcer	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	25.22Ff8
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	25,228
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4
Menneskelige ressourcer	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Andre administrationsudgifter	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000	0,000
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4
I ALT	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	3,604	25,228

Den anslåede virkning for udgifter og personale i 2028 og derefter er kun medtaget til illustrative formål og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger fortsat af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

Ikke relevant.

3.2.3.3.Bevillinger i alt

Se tabellen ovenfor.

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget

Overslag angives i årsværk

VEDTAGNE BEVILLINGER		År	År	År	År	År	År	År
		2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		11	11	11	11	11	11	11
20 01 02 03 (i EU-delegationerne)		0	0	0	0	0	0	0
01 01 01 01 (indirekte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
01 01 01 11 (direkte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere)		0	0	0	0	0	0	0
• Eksternt personale (i årsværk)
20 02 01 (KA og UNE under den samlede bevillingsramme)		14	14	14	14	14	14	14
20 02 03 (KA, LA, UNE og JMD i EU-delegationerne)		0	0	0	0	0	0	0
Budgetpost for administrativ støtte [XX.01.YY.YY]	- i hovedsædet	0	0	0	0	0	0	0
	– i EU-delegationerne	0	0	0	0	0	0	0
01 01 01 02 (KA og UNE – indirekte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
01 01 01 12 (KA og UNE – direkte forskning)		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Udgiftsområde 7		0	0	0	0	0	0	0
Andre budgetposter (angiv nærmere) – Uden for udgiftsområde 7		0	0	0	0	0	0	0
I ALT		25	25	25	25	25	25	25

Den anslåede virkning for udgifter og personale i 2028 og derefter er kun medtaget til illustrative formål og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 afhænger fortsat af resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034 og fastsættes derefter gennem den årlige budgetprocedure. Alle bevillinger og personaletildelinger fra og med 2028 er vejledende.

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter

Ikke relevant.

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer

Personalebehov til gennemførelse af forslaget (i årsværk):

	Skal dækkes af det nuværende personale i Kommissionens tjenestegrene	Ekstraordinært personalebehov*
		Skal finansieres under udgiftsområde 7 eller Forskning	Skal finansieres over BA-posten	Skal finansieres af gebyrer
Stillinger i stillingsfortegnelsen	5	6	Ikke relevant
Eksternt personale (KA, SNE og V)	10	4

* Den anslåede virkning på udgifter og personale i 2028 og derefter er angivet til illustration og foregriber ikke den næste flerårige finansielle ramme. Finansieringskilden og omfanget af Unionens finansielle forpligtelser i perioden efter 2027 er underlagt resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om FFR 2028-2034, den årlige budgetprocedure og styringsmekanismen.

I alt findes 15 af de årsværk, der anmodes om til initiativet, allerede, og de vil blive omfordelt med følgende tilbageførsel:

–GD CNECT: to årsværk for stillinger i stillingsfortegnelsen og fem årsværk for eksternt personale

–GD DIGIT: tre årsværk for stillinger i stillingsfortegnelsen og fem årsværk for eksternt personale

Ud over disse eksisterende ressourcer kræver initiativet et ekstraordinært supplerende personalebehov på ti årsværk. Disse består af seks tjenestemænd og fire kontraktansatte og er fordelt mellem GD CNECT og GD DIGIT som følger:

–GD CNECT: tre årsværk for stillinger i stillingsfortegnelsen og tre årsværk for eksternt personale

–GD DIGIT: tre årsværk for stillinger i stillingsfortegnelsen og et årsværk for eksternt personale

Der anmodes om disse ud over de nuværende personaleniveauer for at sikre en fuld og effektiv gennemførelse af initiativet. De nye opgaver, som indføres ved forslaget, kan ikke dækkes af de eksisterende personaleressourcer i de respektive generaldirektorater. Det ekstra personale, der kræves til dette forslag, kan ikke dækkes ved omfordeling inden for generaldirektoratet/tjenesten eller ved omfordeling fra Kommissionens begrænsede omfordelingspulje.

Beskrivelse af de nye opgaver, der skal udføres af GD CNECT og GD DIGIT:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte får til opgave at: 1.Fastsætte og forvalte arbejdsprogrammerne under søjle 1 i initiativet, herunder udvikle detaljerede projektplaner, budgetter, ressourcetildeling, KPI'er og overvågningsmekanismer. 2.Udarbejde vejledninger, delegerede retsakter og afhængighedsvurderinger, varetage sekretariatsfunktionen for komitologi og føre tilsyn med gennemførelsen af initiativet, herunder: a.Udvikle omfattende retningslinjer, anbefalinger, skabeloner og værktøjer til at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelsesindsats under initiativets søjle 2 og søjle 3 b.Udvikle gennemførelsesretsakter, hvor det er nødvendigt, f.eks. om de krav, der gælder for medlemmerne af EuroCloud-sammenslutningen, og proceduren for at vurdere deres ansøgning c.Udarbejde markedsovervågningsrapporter med henblik på at identificere cloudcomputingtjenester, hvor Unionen i høj grad er afhængig af en enkelt eller et begrænset antal juridiske enheder fra tredjelande til at levere sådanne tjenester d.Yde sekretariatsbistand, herunder udarbejde dokumenter og rapporter og koordinere med interessenter e.Overvåge initiativets fremskridt i forhold til de fastsatte KPI'er og milepæle, afdække mulige problemer og risici og yde teknisk bistand og støtte til medlemsstaterne efter behov f.Etablere et vidensstyringssystem til at indsamle og dele bedste praksis, erfaringer og ekspertise på tværs af initiativet 3.Udarbejde udbudsspecifikationer for en ekstern leverandør, der skal opbygge, udvikle og vedligeholde registret over suveræne tjenester, og evaluere og fastlægge efterfølgende forvaltningsprocedurer. Efter etableringen regelmæssigt revidere/vurdere et udsnit af certificerede tjenester, som indgår i registret, herunder udarbejde revisionsprotokoller og vurderingsmetoder og/eller kvalitetskontrolprocedurer for at sikre pålideligheden af de oplysninger, der gives. 4.Etablere platformen for EuroCloud-sammenslutningen og støtte oprettelsen af sammenslutningen. Forvalte sammenslutningens styringsmekanismer, f.eks. certificering af krav til medlemskab af sammenslutningen, vurdering af ansøgninger fra medlemsstater og andre offentlige myndigheder om deltagelse i sammenslutningen samt udvikling og håndhævelse af fælles regler og politikker for deltagelse i sammenslutningen. 5.Etablere systemer, der endnu ikke findes, som led i rammen for fælles udbud, herunder håndtere kompleksiteten i indkøb af AI, relationerne til medlemsstater og ordregivende myndigheder og sikre, at rammen er effektiv og virkningsfuld. Dette vil omfatte opgaver såsom at etablere og forvalte udbudsprocesserne for cloudtjenester, software og AI-systemer, koordinere med deltagende organisationer og tjenesteudbydere, forvalte kontrakter og aftaler med tjenesteudbydere og sikre overholdelse af EU-lovgivningen og EU-politikkerne. 6.Udvikle og vedligeholde forbindelserne med interessenter, herunder medlemsstater, repræsentanter for erhvervslivet og andre relevante parter, for at sikre, at initiativet er velkoordineret, effektivt og lydhørt over for deres behov og bekymringer, herunder ved at organisere regelmæssige møder, workshopper og konferencer for at fremme kommunikation og samarbejde. Dette vil også omfatte et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder om undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre overholdelsen af afsnit IV i retsakten.

Eksternt personale

Det eksterne personale får til opgave at: 1.Regelmæssigt forvalte de projekter, der tildeles under arbejdsprogrammerne i søjle 1, herunder overvågning af deres fremskridt, koordinering med støttemodtagere og kontrol af projektleverancer og milepæle for at sikre, at de leveres rettidigt, inden for budgettet og med de krævede kvalitetsstandarder. Initiativet vil blive gennemført inden for den næste FFR og vil bygge på resultaterne af eksisterende projekter, der allerede er godkendt under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, f.eks. Simpl og fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, herunder i koordinering med andre enheder. 2.Etablere og drive støttemekanismer til at yde vejledning til medlemsstaterne om etableringen af datacenteraccelerationszoner, navnlig i initiativets første to år. Dette vil indebære ydelse af ad hoc-støtte til medlemsstaterne, efterhånden som de udarbejder og gennemfører deres nationale strategier og planer. Efter den indledende periode vil dette overgå til en mere ad hoc-præget koordinerende rolle med fokus på at yde målrettet støtte til medlemsstaterne efter behov og sikre, at initiativet fortsat er i overensstemmelse med interessenternes behov og prioriteter. 3.Iværksætte og forvalte en årlig undersøgelse for at overvåge databehandlingskapaciteten i hele Europa, herunder fastlægge undersøgelsens omfang og metode, kontrollere de indsamlede data og gennemgå leverancerne. 4.Forvalte aktiviteterne vedrørende fælles udbud, navnlig med hensyn til strategisk sourcing og markedsudformning, dvs. en funktion for leverandørstyring og udarbejdelse af specifikationer og tekniske krav til cloud-, AI- og softwaretjenester. 5.Årligt forvalte registret over suveræne tjenester, herunder føre tilsyn med kontrahentens aktiviteter i forbindelse med driften af registret, herunder teknisk projektledelse, dvs. sikre, at kontrahenten leverer registret i overensstemmelse med de aftalte tekniske specifikationer og tidsplaner samt budgettet, samtidig med at kontrahentens processer overvåges for at sikre, at registret opfylder de krævede standarder. 6.Forvalte den eksterne kontrahent, der hvert år dækker de administrative, tekniske og driftsmæssige aktiviteter i forbindelse med platformen for EuroCloud-sammenslutningen, samt dens tekniske aspekter, herunder tilsyn med den tekniske arkitektur og infrastrukturen.

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer

Obligatoriske: det bedste skøn over de investeringer i digital teknologi, som forslaget/initiativet medfører, bør medtages i nedenstående tabel.

Når det er nødvendigt for gennemførelsen af forslaget/initiativet, bør bevillingerne under udgiftsområde 7 undtagelsesvis opføres under den pågældende budgetpost.

Bevillingerne under udgiftsområde 1-6 bør afspejles som "Policy-IT-udgifter til operationelle programmer". Disse udgifter vedrører det driftsbudget, der skal anvendes til at genbruge/købe/udvikle IT-platforme/værktøjer, der er direkte knyttet til gennemførelsen af initiativet og de dertil knyttede investeringer (f.eks. licenser, undersøgelser, datalagring osv.). Oplysningerne i denne tabel skal være i overensstemmelse med oplysningerne i afsnit 4 "Digitale dimensioner".

Digitale bevillinger og IT-bevillinger I ALT	År	År	År	År	År	År	År	I ALT FFR 2028-2034
	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034
UDGIFTSOMRÅDE 4
IT-udgifter (organisationen/institutionen)	0	0	0	0	0	0	0	0
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 4	0	0	0	0	0	0	0	0
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 4
Policy-IT-udgifter til operationelle programmer	0	0	0	0	0	0	0	0
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 4	0	0	0	0	0	0	0	0
I ALT	0	0	0	0	0	0	0	0

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.7.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne 

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

–    Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 46
		År 2028	År 2029	År 2030	År 2031	År 2032	År 2033	År 2034
Tjenestegebyr for fælles cloududbud (GD DIGIT)		0,000	3,027	4,317	6,037	6,342	6,663	7,001
Gebyr for cloudsammenslutningen (GD CNECT)		0,000	2,940	4,410	5,880	2,570	2,570	2,570

For formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

4.Digitale dimensioner

4.1.Krav af digital relevans

Overordnet beskrivelse af kravene til digital relevans og relaterede kategorier (data, digitalisering og automatisering af processer, digitale løsninger og/eller digitale offentlige tjenester).

Henvisning til kravet	Beskrivelse af kravet	Aktører, der er berørt eller omfattet af kravet	Processer på højt plan	Kategorier
AFSNIT II FORSKNINGS-, UDVIKLINGS- OG UDRULNINGSAKTIVITETER FOR CLOUD- OG AI-ØKOSYSTEMET Artikel 7 Nationale cloud- og AI-strategier	Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres nationale strategier.	Kommissionen Nationale kompetente myndigheder	Underretning	Data
AFSNIT III DATACENTERKAPACITET Artikel 14 Udpegelse af strategiske projekter vedrørende datacentre	Ansøgninger om udpegelse som strategisk datacenterprojekt skal indeholde alle nødvendige og relevante oplysninger til dokumentation af, at projektet opfylder de relevante kriterier.	Projektansvarlige Kommissionen	Overvågning af ansøgningsoplysninger	Data
AFSNIT III DATACENTERKAPACITET Artikel 15 Overvågning af kapacitetskløften	Kommissionen skal overvåge den databehandlingskapacitet, der er til rådighed i Unionen, herunder edgecomputingkapacitet, efterspørgslen efter datacenterkapacitet, størrelsen på kapacitetskløften.	Kommissionen Nationale kompetente myndigheder	Dataindsamling	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	En udbyder af cloudcomputingtjenester, der ønsker anerkendelse for et EU-tillidsniveau, skal indgive en ansøgning om anerkendelse til den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten.	Udbydere af cloudcomputingtjenester Nationale kompetente myndigheder	Tilsynsmekanisme	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 19 Selvvurdering af overensstemmelse	Udbyderen af cloudcomputingtjenester kan udstede en selvvurdering af overensstemmelse for at påvise overholdelse af EU-tillidsniveau 1. Disse skal gøres offentligt tilgængelige.	Udbydere af cloudcomputingtjenester Nationale kompetente myndigheder Kommissionen	Tilsynsmekanisme	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 20 Uafhængig revision	Fastsætter muligheden for uafhængig revision med hensyn til EU-tillidsniveau 2, 3 og 4. Bestemmelser vedrørende dataaspekter i forbindelse med sådan revision.	Udbydere af cloudcomputingtjenester Revisionsinstanser Kommissionen	Tilsynsmekanisme	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 21 Revisionsbevisets indhold og kvalitet	Revisioner skal baseres på bilag II (kriterier for EU-tillidsniveauer) og III (revisionsbevis med henblik på revisionsproceduren). Skal være tilstrækkeligt fuldstændige og pålidelige.	Udbydere af cloudcomputingtjenester Revisionsinstanser Kommissionen	Datakvalitet	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 22 Centralt register over cloudcomputingtjenester	Kommissionen opretter og vedligeholder et særligt register over cloudcomputingtjenester, der har opnået anerkendelse på et EU-tillidsniveau. Den kontrollerende nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten registrerer de tjenester, der er underlagt revision, i det centrale register. Enhver tilbagekaldelse af en anerkendelse skal offentliggøres og fremgå af det centrale register i fem år. Det centrale register skal gøres offentligt tilgængeligt af Kommissionen og ajourføres regelmæssigt af Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaterne på et særligt og let tilgængeligt websted.	Kommissionen Nationale kompetente myndigheder	depot	Digital løsning Data Digital offentlig tjeneste
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 23 Gennemsigtighedsforpligtelser	Hvis tjenesteudbyderen bliver opmærksom på oplysninger om eller væsentlige ændringer i omstændighederne vedrørende cloudcomputingtjenesterne, som kan påvirke revisionsrapporten/-erklæringen, skal tjenesteudbyderen uden unødigt ophold underrette revisionsinstansen og den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten. Hvis resultaterne af revisionsrapporten og -erklæringen skal ændres eller annulleres, skal revisionsinstansen uden unødigt ophold underrette den nationale kompetente myndighed og Kommissionen. Hvis resultaterne af anerkendelsen skal ændres eller annulleres, skal den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten uden unødigt ophold underrette de nationale kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen.	Udbydere af cloudcomputingtjenester Revisionsinstanser Nationale kompetente myndigheder Kommissionen	Underretning	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 24 Sanktioner og kompensation	Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen om reglerne om sanktioner og kompensation og om enhver efterfølgende ændring heraf.	Nationale kompetente myndigheder Kommissionen	Underretning	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 25 Nationale kompetente myndigheder	Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndigheder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om listen over myndigheder. Kommissionen fører et offentligt register over myndighederne.	Kommissionen Nationale kompetente myndigheder	Udpegelse af kompetente myndigheder	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 27 Gensidig bistand	Datastrømme i forbindelse med samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder.	Nationale kompetente myndigheder Kommissionen	Dataudveksling	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 89 Samarbejde på tværs af grænserne	Datastrømme i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde.	Nationale kompetente myndigheder Kommissionen	Dataudveksling	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 29 Risikovurderinger	Medlemsstaterne gennemfører en eller flere risikovurderinger under nøje hensyntagen til Kommissionens vejledning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne af risikovurderingen. Med henblik på vejledningen har Kommissionen ret til at anmode cloudtjenesteudbydere om oplysninger.	Medlemsstater Kommissionen Cloudtjenesteudbydere	Risikovurdering	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 33 Overvågning af udbud vedrørende innovation inden for cloudcomputing og AI	Medlemsstaterne meddeler årligt Kommissionen visse oplysninger i forbindelse med overvågningen af udbud vedrørende innovative cloudcomputingtjenester og AI-systemer.	Medlemsstater Kommissionen	Rapportering	Data
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 34 Oprettelse af den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor	Kommissionen opretter en platform for EuroCloud-sammenslutningen.	Kommissionen EU-enheder Offentlige myndigheder	Krav til en digital løsning	Digital offentlig tjeneste Digital løsning
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 37 Kommissionens udbudsaktiviteter	Kommissionen kan etablere og forvalte en platform for fælles udbud, herunder tjenester, der kan anvendes til at lette gennemførelsen af udbudsaktiviteterne i henhold til dette kapitel.	Kommissionen	Krav til en digital løsning	Digital løsning
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 42 Deling og videreanvendelse af software	Når en EU-enhed eller en offentlig myndighed stiller software, som den har intellektuelle ejendomsrettigheder til, til rådighed for videreanvendelse under en open source-licens, skal den stille softwaren til rådighed for videreanvendelse i et katalog eller register, der er forbundet med EU OSS-kataloget.	EU-enheder Offentlige myndigheder Kommissionen	Katalog	Digital løsning
AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 43 EU's katalog over open source-løsninger	Kommissionen stiller et EU-katalog over open source-løsninger til rådighed og vedligeholder det som et centraliseret katalog med adgang til software, der stilles til rådighed for videreanvendelse af EU-enheder og offentlige myndigheder EU OSS-kataloget hostes på portalen for et interoperabelt Europa. Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen fra enhver EU-enhed eller enhver offentlig myndighed, der ejer eller vedligeholder et katalog eller et register, om at blive forbundet med og gjort tilgængeligt via EU OSS-kataloget.	Kommissionen	Katalog	Digital løsning

4.2.Data

Overordnet beskrivelse af de data, som er omfattet

Type af data	Henvisning til kravet eller kravene	Standard og/eller specifikation (hvis relevant)
Medlemsstaternes nationale strategier	AFSNIT II FORSKNINGS-, UDVIKLINGS- OG UDRULNINGSAKTIVITETER FOR CLOUD- OG AI-ØKOSYSTEMET Artikel 7 Nationale cloud- og AI-strategier	Minimumskrav til indholdet af de nationale strategier.
Data vedrørende ansøgninger om anerkendelse som strategisk projekt	AFSNIT III DATACENTERKAPACITET Artikel 14 Udpegelse af strategiske projekter vedrørende datacentre	Alle nødvendige og relevante oplysninger til dokumentation af, at projektet opfylder de relevante kriterier.
Statistikker og data, der er nødvendige for overvågningen af kapacitetskløften	AFSNIT III DATACENTERKAPACITET Artikel 15 Overvågning af kapacitetskløften	Ikke relevant
Data i forbindelse med indgivelse af ansøgninger fra tjenesteudbydere, der ønsker at blive anerkendt for et EU-tillidsniveau	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Ikke relevant
EU-overensstemmelseserklæring	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 19 Selvvurdering af overensstemmelse	Ikke relevant
Revisionsrapport indgivet med henblik på anerkendelse og tilknyttede datastrømme	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 20 Uafhængig revision Artikel 21 Revisionsbevisets indhold og kvalitet	Datakvalitet: tilstrækkeligt fuldstændige og pålidelige data, minimumsindhold for revisioner.
Data om tjenester, der opnår anerkendelse	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 22 Centralt register over cloudcomputingtjenester	Det centrale register skal indeholde oplysninger om cloudcomputingtjenester, der er blevet anerkendt under et bestemt EU-tillidsniveau
Underretning om kendskab til oplysninger om eller væsentlige ændringer i omstændighederne vedrørende cloudcomputingtjenester, der kan påvirke revisionsrapporten/revisionserklæringen/anerkendelsen og tilknyttede datastrømme	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 23 Gennemsigtighedsforpligtelser	Ikke relevant
Underretning om regler og foranstaltninger vedrørende sanktioner	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 24 Sanktioner og kompensation	Ikke relevant
Data om de udpegede nationale kompetente myndigheder	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 25 Nationale kompetente myndigheder	Ikke relevant
Data, der anvendes i forbindelse med samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 27 Gensidig bistand	Ikke relevant
Data, der anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 28 Grænseoverskridende samarbejde	Ikke relevant
Risikovurderinger udført af medlemsstaterne	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 29 Risikovurderinger	Ikke relevant
Oplysninger, som udbydere giver Kommissionen med henblik på vejledning	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 29 Risikovurderinger	Ikke relevant
Data vedrørende overvågningen af udbud vedrørende innovative cloudtjenester og AI-systemer	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 33 Udbud vedrørende innovation	Ikke relevant

Tilpasning til den europæiske datastrategi

Forklar, hvordan kravet eller kravene er tilpasset til den europæiske datastrategi

Forslaget er i overensstemmelse med reglerne om skift mellem databehandlingstjenester, der blev indført ved dataforordningen. Ved at muliggøre skift og fjerne de største kilder til leverandørbinding søger dataforordningen at sikre, at udbydere af cloudtjenester i EU konkurrerer på kvalitet, innovation og pris. Den søger at gøre det muligt for cloudbrugere frit at vælge den udbyder, der bedst opfylder deres behov, og at kombinere tilbud fra forskellige udbydere i en multicloudtilgang. Dataforordningen indeholder imidlertid ikke elementer, der kan skabe et mere konkurrencedygtigt udbud af EU-cloudtjenester eller tilskynde flere forskellige udbydere af cloudtjenester til at træde ind på markedet. Dataforordningen baner vejen for en mulig mindskelse af afhængigheder af udbydere uden for EU, men ikke for en mere suveræn og troværdig EU-cloudcomputingsektor. Bestemmelserne om cloudskift og interoperabilitet gør det imidlertid lettere for brugerne at tage europæiske cloudcomputingtjenester i brug. Dataforordningen er således en katalysator for forslaget.

Tilpasning til engangsprincippet

Forklar, hvordan engangsprincippet er taget i betragtning, og hvordan muligheden for at videreanvende eksisterende data er blevet undersøgt

Engangsprincippet er taget behørigt i betragtning og vil systematisk blive anvendt, hvor det er relevant. Dette gælder navnlig for: a)Statistikker og data, der er nødvendige for overvågningen af kapacitetskløften b)Dataene om tjenester, der opnår anerkendelse c)De oplysninger, der gives til Kommissionen med henblik på markedsanalyse

Forklar, hvordan nyskabte data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige og opfylder standarder for høj kvalitet

Der vil blive stillet digitale løsninger til rådighed for at sikre, at nyoprettede data er søgbare, tilgængelige, interoperable og videreanvendelige. Mindstekrav til indholdet vil fremme høje kvalitetsstandarder for dataene.

Datastrømme

Type af data	Henvisning til kravet eller kravene	Aktører, der leverer dataene	Aktører, der modtager dataene	Udløsende faktor for dataudvekslingen	Hyppighed (hvis relevant)
Medlemsstaternes nationale strategier	AFSNIT II FORSKNINGS-, UDVIKLINGS- OG UDRULNINGSAKTIVITETER FOR CLOUD- OG AI-ØKOSYSTEMET Artikel 7 Nationale cloud- og AI-strategier	Medlemsstater	Kommissionen	Inden for tre måneder efter vedtagelsen af en national strategi	Pr. vedtagelse/revision
Data vedrørende ansøgninger om anerkendelse som strategisk projekt	AFSNIT III DATACENTERKAPACITET Artikel 14 Udpegelse af strategiske projekter vedrørende datacentre	Ansøger om udpegelse som strategisk projekt	Kommissionen	Ansøgning i forbindelse med åbne indkaldelser af interessetilkendegivelser	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Ansøgende udbyder af cloudcomputingtjenester	Den nationale kompetente myndighed i deres etableringsmedlemsstat	Anmodning om at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Resultat af anmodningen (afslag, anmodning om supplerende dokumentation, anerkendelse af udbyderens tjeneste)	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	National kompetent myndighed	Ansøgende udbyder af cloudcomputingtjenester	Konklusion vedrørende den indledende anerkendelse	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Fremsendelse af konklusionen til gennemgang	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	National kompetent myndighed	Alle nationale kompetente myndigheder	Udbyder af cloudcomputingtjenester underrettes om anerkendelse	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Indsigelser	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Alle nationale kompetente myndigheder	National kompetent myndighed	Den nationale kompetente myndighed gør indsigelse mod en konklusion truffet af den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Sager forelagt Kommissionen	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Nationale kompetente myndigheder	Kommissionen	De nationale kompetente myndigheder kan ikke nå til enighed	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Kommissionens afgørelse i en forelagt sag	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Kommissionen	Nationale kompetente myndigheder	Kommissionen træffer afgørelse i en sag, hvor de nationale kompetente myndigheder var uenige	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Anmodning om oplysninger	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Nationale kompetente myndigheder	Kommissionen	De nationale kompetente myndigheder beslutter at gøre brug af deres ret til at anmode om oplysninger	//
Data i forbindelse med indgivelse af anmodninger fra cloudcomputingtjenester, der ønsker at levere tjenester til EU-enheder og offentlige myndigheder: Svar på en anmodning om oplysninger	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 17 Anerkendelse af udbydere af cloudcomputingtjenester	Kommissionen	Nationale kompetente myndigheder	Anmodning om oplysninger modtaget fra nationale kompetente myndigheder	//
EU-overensstemmelseserklæring	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 19 Selvvurdering af overensstemmelse	Udbydere af cloudcomputingtjenester	Offentlig	Anvendt selvvurdering	//
Revisionsrapport indgivet med henblik på validering og tilknyttede datastrømme: Oplysninger, der kræves til revision	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 20 Uafhængig revision Artikel 21 Revisionsbevisets indhold og kvalitet	Udbydere af cloudcomputingtjenester	Revisionsinstans	Revision udføres	//
Revisionsrapport indgivet med henblik på validering og tilknyttede datastrømme: Revisionsrapporter	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 20 Uafhængig revision Artikel 21 Revisionsbevisets indhold og kvalitet	Udbydere af cloudcomputingtjenester	Revisionsinstansen og nationale kompetente myndigheder	Revision afsluttes	//
Data om tjenester, der opnår anerkendelse: Centralt register over cloudcomputingtjenester	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 22 Centralt register over cloudcomputingtjenester	Kontrollerende national kompetent myndighed	Centralt register over cloudcomputingtjenester (Kommissionen)	Anerkendelse tildeles	//
Data om tjenester, der opnår anerkendelse: Offentligt tilgængeligt websted stillet til rådighed af Kommissionen	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 22 Centralt register over cloudcomputingtjenester	Kommissionen Den nationale kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten	Offentlig	Anerkendelse tildeles	//
Underretning om kendskab til oplysninger om eller væsentlige ændringer i omstændighederne vedrørende cloudcomputingtjenester, der kan påvirke revisionsrapporten/-erklæringen og tilknyttede datastrømme: Indledende underretning	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 23 Gennemsigtighedsforpligtelser	Udbydere af cloudcomputingtjenester	Revisionsinstans National kompetent myndighed Kommissionen	Væsentlige ændringer i vilkårene hos udbyderen	//
Underretning om kendskab til oplysninger om eller væsentlige ændringer i omstændighederne vedrørende cloudcomputingtjenester, der kan påvirke revisionsrapporten/-erklæringen og tilknyttede datastrømme: Underretning om ændring af revisionsresultatet	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 23 Gennemsigtighedsforpligtelser	Revisionsinstans	Nationale kompetente myndigheder (i etableringsmedlemsstaten og i andre medlemsstater) Kommissionen	Ændring af revisionsresultatet	//
Underretning om regler og foranstaltninger vedrørende sanktioner	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 24 Sanktioner og kompensation	Medlemsstater	Kommissionen	Medlemsstaterne fastsætter/ændrer rammen for pålæggelse af sanktioner	//
Data om de udpegede nationale kompetente myndigheder: Underretning fra medlemsstaterne	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 25 Nationale kompetente myndigheder	Medlemsstater	Kommissionen	Nationale kompetente myndigheder udpeget (inden for et år efter datoen for ikrafttrædelsen)	//
Data om de udpegede nationale kompetente myndigheder: Data i det offentlige register over myndigheder	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 25 Nationale kompetente myndigheder	Kommissionen	Offentlig	Nationale kompetente myndigheder udpeget, og Kommissionen underrettet	//
Data, der anvendes i forbindelse med samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder: Udveksling af oplysninger	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 27 Gensidig bistand	Nationale kompetente myndigheder	Nationale kompetente myndigheder	Samarbejde (udveksling af oplysninger) mellem nationale kompetente myndigheder er nødvendigt	//
Data, der anvendes i forbindelse med samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder: Anmodninger om bistand (og svar på sådanne anmodninger)	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 27 Gensidig bistand	Nationale kompetente myndigheder	Nationale kompetente myndigheder	Bistand anses for nødvendig	//
Data, der anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde: Anmodning om vurdering – mistanke om manglende overholdelse	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 28 Grænseoverskridende samarbejde	Nationale kompetente myndigheder i en tjenestes destinationsmedlemsstat	Nationale kompetente myndigheder i en tjenestes oprindelsesmedlemsstat	Mistanke om manglende overholdelse, der giver anledning til en anmodning om bistand	//
Data, der anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde: Kommissionen underrettet om mistanke om manglende overholdelse	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 28 Grænseoverskridende samarbejde	Nationale kompetente myndigheder i en tjenestes destinationsmedlemsstat	Kommissionen	En kompetent myndighed beslutter at anmode den kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten om oplysninger med henblik på at vurdere mistanke om manglende overholdelse	//
Data, der anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde: Anmodning om vurdering – mistanke om manglende overholdelse (Kommissionen)	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 28 Grænseoverskridende samarbejde	Nationale kompetente myndigheder i en tjenestes oprindelsesmedlemsstat	Kommissionen Nationale kompetente myndigheder	Mistanke om manglende overholdelse fra andre kompetente myndigheders eller Kommissionens side	//
Data, der anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde: Resultat af en anmodning om vurdering – mistanke om manglende overholdelse	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 28 Grænseoverskridende samarbejde	Kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten	Anmodende parter Kommissionen	Inden for to måneder efter fremsættelsen af en anmodning	//
Risikovurderinger udført af medlemsstaterne	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 29 Risikovurderinger	Medlemsstater	Kommissionen	Risikovurdering gennemført inden for et år efter ikrafttrædelsen	Halvårligt
Oplysninger, givet til Kommissionen med henblik på vejledning	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 29 Risikovurderinger	Cloudtjenesteudbydere	Kommissionen	//	//
Data vedrørende overvågningen af udbud vedrørende innovative cloudtjenester og AI-systemer	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 33 Overvågning af udbud vedrørende innovation inden for cloudcomputing og AI	Medlemsstater	Kommissionen	//	Årligt

4.3.Digitale løsninger

Register over anerkendte cloudcomputingtjenester

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)	Beskrivelse af overensstemmelse
AI-forordningen	Ikke relevant
EU's cybersikkerhedsramme	Registret vil følge Kommissionens bedste praksis for cybersikkerhed
eIDAS	Registret vil i relevant omfang anvende eIDAS-rammen
Den fælles digitale portal og IMI	Ikke relevant
Andre (f.eks. forordningen om et interoperabelt Europa)	Behovet for endnu en interoperabilitetsvurdering i henhold til forordningen om et interoperabelt Europa (forordning (EU) 2024/903) vil blive vurderet, når de nærmere operationelle oplysninger for registret over anerkendte cloudcomputingtjenester foreligger.

EuroCloud-platformen

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)	Beskrivelse af overensstemmelse
AI-forordningen	Ikke relevant
EU's cybersikkerhedsramme	Platformen bør omfatte mekanismer til sikker adgang og håndtering af hændelser, såsom fælles identitetsstyring, værktøjer til gensidig autentificering og værktøjer til indberetning af hændelser. Platformen vil følge Kommissionens bedste praksis for cybersikkerhed
eIDAS	Dette vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.
Den fælles digitale portal og IMI	Ikke relevant
Andre (f.eks. forordningen om et interoperabelt Europa)	Behovet for endnu en interoperabilitetsvurdering i henhold til forordningen om et interoperabelt Europa (forordning (EU) 2024/903) vil blive vurderet, når de nærmere operationelle oplysninger for EuroCloud-platformen foreligger.

Platform for fælles udbud

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)	Beskrivelse af overensstemmelse
AI-forordningen	Ikke relevant
EU's cybersikkerhedsramme	Platformen vil følge Kommissionens bedste praksis for cybersikkerhed
eIDAS	Dette vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.
Den fælles digitale portal og IMI	Ikke relevant
Andre (f.eks. forordningen om et interoperabelt Europa)	Ikke relevant

Katalog eller register over genanvendelig software, der er forbundet med EU OSS-kataloget

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)	Beskrivelse af overensstemmelse
AI-forordningen	Ikke relevant
EU's cybersikkerhedsramme	Platformen vil følge Kommissionens bedste praksis for cybersikkerhed
eIDAS	Registret vil i relevant omfang anvende eIDAS-rammen
Den fælles digitale portal og IMI	Ikke relevant
Andre (f.eks. forordningen om et interoperabelt Europa)	Ikke relevant

EU's katalog over open source-løsninger

Digital politik og/eller sektorspecifik politik (hvis relevant)	Beskrivelse af overensstemmelse
AI-forordningen	Ikke relevant
EU's cybersikkerhedsramme	Platformen vil følge Kommissionens bedste praksis for cybersikkerhed
eIDAS	Kataloget vil i relevant omfang anvende eIDAS-rammen
Den fælles digitale portal og IMI	Ikke relevant
Andre (f.eks. forordningen om et interoperabelt Europa)	Artikel 4 i forordningen om et interoperabelt Europa (forordning (EU) 2024/903) foreskriver deling og videreanvendelse af interoperabilitetsløsninger mellem EU-enheder og offentlige myndigheder. EU-kataloget over open source-løsninger opfylder dette krav.

4.4.Vurdering af interoperabilitet

Digital offentlig tjeneste eller kategori af digitale offentlige tjenester	Beskrivelse	Henvisning(er) til kravet eller kravene	Løsninger for et interoperabelt Europa	Andre interoperabilitetsløsninger
Unionens register over anerkendte suveræne tjenester	Et særligt EU-register over cloudcomputingtjenester, der har opnået anerkendelse. Oprettes og vedligeholdes af Kommissionen. De nationale kompetente myndigheder registrerer de relevante tjenester i dette register.	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 22 Centralt register over cloudcomputingtjenester	//	Ikke relevant
EuroCloud-sammenslutningen	Artikel 34 opretter den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor (EuroCloud-sammenslutningen). EuroCloud-sammenslutningen bør samle nationale cloudinitiativer, der leverer meget troværdige og sikre cloudkapaciteter i den offentlige sektor, og lette delingen af sådanne kapaciteter mellem EU-enheder og offentlige myndigheder. Dette bør ske via en platform, der er tilgængelig for alle sammenslutningens medlemmer – EuroCloud-platformen.	AFSNIT IV SELVSTÆNDIGHED Artikel 34 Oprettelse af den europæiske cloudsammenslutning for den offentlige sektor	Ikke relevant	Ikke relevant

 

Virkningen af kravet/kravene i henhold til digitale offentlige tjenester på grænseoverskridende interoperabilitet

Unionens register over anerkendte suveræne tjenester

Vurdering	Foranstaltning(er)	Potentielle tilbageværende hindringer (hvis relevant)
Tilpasning til eksisterende digitale og sektorspecifikke politikker Angiv de relevante digitale og sektorspecifikke politikker, der er identificeret	Gennemførelsen af Unionens register over anerkendte suveræne tjenester vil tage størst muligt hensyn til eksisterende politikker og de byggesten, der udspringer af dem.
Organisatoriske foranstaltninger med henblik på en gnidningsløs levering af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne Angiv de planlagte styringsforanstaltninger	Kommissionen har til opgave at oprette og vedligeholde registret. Den kontrollerende nationale myndighed er ansvarlig for at indlæse de relevante data i registret.	De organisatoriske foranstaltninger vil skulle præciseres af Kommissionen på et senere tidspunkt.
Foranstaltninger, der er truffet for at sikre en fælles forståelse af dataene Angiv sådanne foranstaltninger	De semantiske foranstaltninger vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.
Anvendelse af i fællesskab aftalte åbne tekniske specifikationer og standarder Angiv sådanne foranstaltninger	De tekniske foranstaltninger vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.

 

EuroCloud-sammenslutningen

Vurdering	Foranstaltning(er)	Potentielle tilbageværende hindringer (hvis relevant)
Tilpasning til eksisterende digitale og sektorspecifikke politikker Angiv de relevante digitale og sektorspecifikke politikker, der er identificeret	Gennemførelsen af EuroCloud-sammenslutningen vil tage størst muligt hensyn til eksisterende politikker og de byggesten, der udspringer af dem. Navnlig: NIS 2 for cybersikkerhed, Simpl, Dataområder.	Ikke relevant
Organisatoriske foranstaltninger med henblik på en gnidningsløs levering af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne Angiv de planlagte styringsforanstaltninger	Den nærmere forvaltning af EuroCloud-platformen vil blive fastlagt gennem afledt ret.	Ikke relevant
Foranstaltninger, der er truffet for at sikre en fælles forståelse af dataene Angiv sådanne foranstaltninger	De semantiske foranstaltninger vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.	Ikke relevant
Anvendelse af i fællesskab aftalte åbne tekniske specifikationer og standarder Angiv sådanne foranstaltninger	De tekniske foranstaltninger vil blive præciseret af Kommissionen på et senere tidspunkt.	Ikke relevant

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse

Beskrivelse af foranstaltningen	Henvisning(er) til kravet eller kravene	Kommissionens rolle	Aktører, der skal inddrages	Forventet tidsplan
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori følgende specificeres: i) de tekniske, driftsmæssige og organisatoriske foranstaltninger og ii) proceduren for deltagelse i EuroCloud-sammenslutningen som omhandlet i artikel 40, stk. 2.	Artikel 40, artikel 41	Udarbejdelse af en eller flere gennemførelsesretsakter	Kommissionen Deltagende medlemsstater	Endnu ikke afgjort

(1)    EUT C , , s..

(2)    EUT C , , s..

(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Handlingsplan for AI-kontinentet, 9.4.2025 ( COM(2025) 165 final ).

(4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Strategi for anvendelse af kunstig intelligens, 8.10.2025 ( COM(2025) 723 final ).

(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. december 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2020/1828 (dataforordningen) (EUT L, 2023/2854, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2854/oj ).

(6)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Strategi for en dataunion, 19.11.2025 ( COM(2025) 835 final ).

(7)    Som defineret i afsnit I, artikel 2, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2003/361/oj ).

(8)    Som defineret i punkt 2 i bilaget til Kommissionens henstilling (EU) 2025/1099 af 21. maj 2025 om definitionen af små midcapvirksomheder (EUT L, 2025/1099, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2025/1099/oj ).

(9)    The future of European competitiveness. Part A, A competitiveness strategy for Europe ("Draghirapporten"), september 2024, https://data.europa.eu/doi/10.2872/9356120 .

(10)    Fælles meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Styrkelse af EU's økonomiske sikkerhed, ( JOIN(2025) 977 final ).

(11)    Rådets konklusioner om europæisk konkurrenceevne i det digitale årti, 5.12.2025, https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16430-2025-INIT/da/pdf .

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2555/oj ).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) ( EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj ).

(14)    Henvisninger til mikrochipforordningen 2.0 tilføjes efter vedtagelsen. Se Kommissionens forslag [henvisning indsættes efter offentliggørelsen].

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/696/oj ).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2481/oj ).

(17)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Færdighedsunionen, 5.3.2025 ( COM(2025) 90 final ).

(18)    Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2085/oj ).

(19)    Rådets forordning (EU) 2021/1173 af 13. juli 2021 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (EUT L 256 af 19.7.2021, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1173/oj ).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/694/oj ).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/695/oj ).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/523/oj ).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/2481/oj ).

(24)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1364 af 14. marts 2024 om første fase af oprettelsen af en fælles EU-ordning for vurdering af datacentres bæredygtighed (EUT L, 2024/1364, 17.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1364/oj ).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning) (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/1791/oj ).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 af 29. april 2024 om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur) (EUT L, 2024/1309, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1309/oj ).

(27)    Henvisning til forordningen om fremskyndelse af miljøvurderinger tilføjes efter vedtagelsen. Se Kommissionens forslag COM(2025) 984 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52025PC0984 .

(28)    Henvisning til forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne tilføjes efter vedtagelsen. Se Kommissionens forslag COM(2025) 555 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52025PC0555R%2801%29 .

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj ).

(30)    Fælles erklæring: "Building the next generation cloud for businesses and the public sector in the EU", 15.10.2020, https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/towards-next-generation-cloud-europe .

(31)    Berlin Declaration on Digital Society and Value-based Digital Government, 8.12.2020, https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/berlin-declaration-digital-society-and-value-based-digital-government .

(32)    Rådets konklusioner om fremtiden for EU's digitale politik, 21.5.2024, https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9957-2024-INIT/da/pdf .

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2847 af 23. oktober 2024 om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 og (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2020/1828 (forordningen om cyberrobusthed) (EUT L, 2024/2847, 20.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2847/oj ).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/24/oj ).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/903 af 13. marts 2024 om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen (forordningen om et interoperabelt Europa) (EUT L, 2024/903, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/903/oj ).

(36)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj ).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj ).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj ).

(39)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(40)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(41)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(42)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(43)    Budgetposterne for den nye FFR kendes endnu ikke.

(44)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(45)    Som beskrevet i afsnit 1.3.2. "Specifikt/specifikke mål".

(46)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.